Hvordan påvirker den digitale udvikling os?

Skrevet af

Danmarks Biblioteksforening

3 oktober, 2013

Den globale digitaliseringsbølge, som skyller ind over os, skaber en samfundstransformation fra industrialiseret samfund til digitaliseret samfund. Et skift fra i-land til d-land, som både udfordrer og påvirker den måde, det enkelte menneske lever og arbejder på, og den måde, som vi organiserer os, uddanner os og styrer samfundet.

Dansk IT afholder den 4. september debatmøde om emnet. På mødet giver kulturminister Marianne Jelved sit bud på, hvad det vil sige at være dansker i d-land, mens koncernchef i Berlingske Media Lisbeth Knudsen bl.a. belyser hvordan mobilisering, meningsudveksling og informationsspredning i sociale medier sker.

I den efterfølgende debat vil et panel, hvor bl.a. Danmarks Biblioteksforenings direktør Michel Steen-Hansen deltager, forsøge at indkredse hvad det vil det sige at være dansker i d-land, hvordan det udfordrer vores værdisæt og om digital dannelse i d-land. Læs mere hos Dansk IT.

Velkommen til det nye db.dk

Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside har fået nyt udseende og en mere enkel struktur. Efter ca. 10 år med den gamle side, har vi frisket designet op, og ikke mindst ryddet op ...

Rammerne på plads for Kulturens Analyseinstitut

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2022 er blevet enige om rammerne for et nyt Kulturens Analyseinstitut. Instituttet skal ligge i Roskilde og skal sørge for nye ...