Idekatalog til kommunalvalg 2013

Skrevet af

Danmarks Biblioteksforening

9 oktober, 2013

I en kommunal valgkamp er det ikke altid kulturen som står øverst på dagsordenen. Det kan vi sammen ændre. Her på siden samler vi en række ideer, som I ude på bibliotekerne er velkomne til at bruge og udvikle. Vi forsøger løbende at samle alle jeres bidrag her på siden.

Arrangementer på biblioteket
Markér biblioteket som det politisk neutrale, men demokratisk vigtige omdrejningspunkt for debat og interaktion med borgerne frem til KV13. Invitér kommunalvalgets opstillingsberettigede partier og kandidater til arrangementer afholdt på biblioteket. Ideer til arrangementer kunne være …:

  1. Det kulturelle vælgermøde på biblioteket
    Ordstyrer: Bibliotekschefen
    Partierne sender en repræsentant fra partiet, som er i besiddelse af et velsmurt stemmebånd samt lyst til og mod på en livlig debat, direkte med vælgerne
    Det kan biblioteket tilbyde
    En sal fyldt med spørgelystne, kommunalpolitisk interesserede borgere
    En engageret ordstyrer
    Formidlet presseomtale af arrangementet i diverse medier
     
  2. ”Speakers Corner” på biblioteket
    Biblioteket har rigtig mange besøgende lørdag formiddag. Invitér politikerne og andre med budskaber i valgkampen til at stille op rundt omkring i biblioteket for at møde vælgerne face to face.  Lav samtidig et særligt KV13 område, hvor politikerne kan lægge deres materiale frem
    Det kunne være en mulighed for at få jeres eventuelle ungdomsorganisationer eller lokale interessegrupper på banen, men det bestemmer I selvfølgelig selv
     
  3. En KV13-tur med Bogbussen
    Invitér politikerne med ud i landskabet og lad dem møde vælgerne i de små lokalsamfund
     
  4. Biblioteket udstiller dig på nettet
    Lav et særligt KV13 univers på bibliotekets hjemmeside, og gør den til en central spiller i valgkampen
     
  5. Det ungdomspolitiske vælgermøde
    Biblioteket tager initiativ til et vælgermøde, hvor der er fokus på unge og deres valgdeltagelse
    Det kan arrangeres i samarbejde med de forskellige ungdomsuddannelssinstitutioner, hvor man udvælger fælles temaer på tværs. Evt. med en gruppe unge som arrangører.

Det er jer der sætter biblioteket på dagsordenen. Brug disse eller andre ideer til aktiviteter på biblioteket, og bring borgerne med ind i på valgkampen.

Fortæl os hvad I gør!
Vi vil meget gerne skabe et overblik over hvilke KV13-aktiviteter der kommer til at finde sted på bibliotekerne frem til valgdagen den 19. november.
Send derfor meget gerne en kort beskrivelse af jeres aktiviteter til webmaster@db.dk. Står jeres aktiviteter ikke allerede på listen ovenfor, så udvider vi den med jeres aktiviteter, til inspiration for alle andre. Fortæl også hvor I formidler jeres arrangementer online (hjemmeside, sociale medier og lignende) så vi kan inddrage jeres aktiviteter i vores Storify feed herunder.

Sæt bibliotekets aktuelle situation på dagsordenen
Send en eller flere gode historier om vellykkede initiativer eller arrangementer på biblioteket til pressen, og fortæl hvordan den fortsatte succes er afhængig af det kommende byråds holdning til bibliotekets rolle i lokalsamfundet. Det giver pressen en oplagt anledning til at kontakte politikerne for at høre deres syn på biblioteket.
Send også gerne jeres gode historier til webmaster@db.dk.

Tag eventuelt udgangspunkt i aktuelle undersøgelser, som belyser en eller flere aktuelle udfordringer på biblioteket. Få inspiration på www.db.dk/undersøgelser

Børnene har stemt og vinderen er fundet

Siden den 28. oktober har landets børn og unge kunne stemme til Børnevalget 2021, hvor børnene, ligesom de voksne gjorde det i går, selv har kunne gå til valg på deres ...

Børnene har stemt og vinderen er fundet

Siden den 28. oktober har landets børn og unge kunne stemme til Børnevalget 2021, hvor børnene, ligesom de voksne gjorde det i går, selv har kunne gå til valg på deres ...

Skab et sundere Danmark med en Folkesundhedslov

Danmarks Biblioteksforening er sammen med 70 andre organisationer medunderskrivere på en appel til regeringen og Folketinget om at skabe et sundere, mere ligeog bæredygtigt ...

Bogpanelets Rapport 2021 og pandemien

Covid-19-pandemien præger årets rapport fra Bogpanelet, som udkom 5. november. Ændringer i forhold til produktion, distribution, bogindkøb og læsning kan i mange tilfælde ...

#TørDuTalePænt ?

Udråb som i overskriften er desværre blevet mere og mere normale at høre eller læse debatter på sociale medier. Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening er ...

#TørDuTalePænt ?

Udråb som i overskriften er desværre blevet mere og mere normale at høre eller læse debatter på sociale medier. Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening er ...

Kære politiker: Tag kampen for kulturlivet

Lige om lidt flokkes danskerne til valgstederne, når der skal sættes kryds til kommunalvalget. Et valg, der har stor betydning for det lokale kulturliv. Særligt i et år, hvor ...

Demokratiet har brug for valid viden

I Danmark har bibliotekerne en 100 år lang tradition for og forpligtelse til at understøtte folkestyret ved at sikre alle borgere fri og lige adgang til viden og kultur. ...