Ikke mere tavshed, tvivl og tabu

Skrevet af

Danmarks Biblioteksforening

3 juli, 2013

Psykiske sygdomme er mere abstrakte end et brækket ben og et mavesår. Vi mennesker er også ekstra bange for at blive ramt af sygdom i sindet. Det er trods alt fundamentet for hele vores person. Kampagnen EN AF OS har indledt et samarbejde med Gentofte Centralbibliotek, som giver mulighed for, at biblioteker over hele landet kan deltage aktivt i kampagnen.
Se invitationen til bibliotekerne, og læs mere om kampagnen på centralbibliotek.dk.

Mange af os ved ikke nok om psykisk sygdom, og der hersker mange fordomme om mennesker, som rammes af psykisk sygdom. Vi kan hver især mere eller mindre bevidst komme til at udelukke dem, som har eller har haft en psykisk sygdom. Mangel på viden og gode råd til, hvordan vi skal forholde os til mødet med mennesker med psykisk sygdom, gør ofte ondt værre. Det er netop det, som kampagnen EN AF OS skal være med til at forandre.

Kampagnen EN AF OS
Kampagnen har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark – altså slut med diskrimination og udelukkelse af mennesker, der har eller har haft en psykisk sygdom. Konkret vil kampagnen arbejde for at:

  • Øge danskernes viden om psykisk sygdom
  • Mindske den afstand, der fører til stigmatisering, fordomme og social udelukkelse
  • Skabe større forståelse for psykisk sygdom i skoler, på arbejdspladser og alle andre steder, hvor hverdagslivet udfolder sig.

Landskampagnen EN AF OS blev lanceret i september 2011 og fortsætter frem til 2015.

Hent folderen (pdf) og læs mere om kampagnen.

Velkommen til det nye db.dk

Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside har fået nyt udseende og en mere enkel struktur. Efter ca. 10 år med den gamle side, har vi frisket designet op, og ikke mindst ryddet op ...

Rammerne på plads for Kulturens Analyseinstitut

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2022 er blevet enige om rammerne for et nyt Kulturens Analyseinstitut. Instituttet skal ligge i Roskilde og skal sørge for nye ...