Prisen på 50.000 kroner blev overrakt til Jette A. Kaarsbøl for “Den lukkede bog” på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Herning den 25. marts 2004.
De nominerede bøger var
Jens Andersen: H. C. Andersen
Bo Lidegaard: Overleveren
Hanne Marie Svendsen: Unn fra Stjernestene
Lene Kaaberbøl: Skammerkrigen
Kirsten Thorup: Ingenmandsland
Jette A. Kaarsbøl: Den lukkede bog
Torben Jørgensen: Stiftelsen. Bødlerne fra aktion Reinhardt
Henrik Lundtofte: Gestapo! Tysk politi og terror i Danmark 1940-45
Mette Winge: Fuglebal
Niels Martinov: Henrik Stangerup
Motiveringstale til vinderen af Læsernes bogpris 2004
Af Niels Gunder Hansen, litteraturredaktør, Berlingske Tidende
Den 25. marts 2004
Kære Jette A. Kaarsbøl!
Afstemningen om Læsernes Bogpris strakte sig jo over en hel måned, og vi var nogle få udvalgte, der med mellemrum fik en statusopgørelse over hvordan det så gik. Vi havde jo forestillet os, at vi så skulle sidde dér, gysende og neglebidende og se på hvordan snart den ene, snart den anden bog var i front, og mon der skulle målfoto til for at afgøre det til sidst?
I den henseende blev vi skuffede. Du lagde dig nemlig suverænt i spidsen allerede i det første sving og den plads holdt du hele vejen igennem. Du havde hele tiden næsten dobbelt så mange stemmer som den bog, der lå på andenpladsen.
Vi havde nok regnet med, at »Den lukkede bog« ville være blandt favoritterne, men vi blev lidt paf over styrken og vedholdenheden af dit solo-udbrud. Din roman har haft en utrolig gennemslagskraft. For nylig fik du boghandlernes Gyldne Laurbær, og nu har du også vundet Læsernes Bogpris, stemt ind af biblioteksbrugere og avislæsere.
Hvordan er det gået til? Hvad er det med dig og »Den lukkede bog« og fortællingen om Frederik og Frederikke og deres umulige forhold i Det Moderne Gennembruds København?
Som du ved, findes der jo forskellige småvrisne bud på en forklaring. Det er også bare fordi romanen blev hypet så skamløst af forlaget op mod udgivelsen, det er også bare fordi en københavnsk avis, hvis navn jeg lige nu har glemt, anmeldte den hele to gange, det er også bare, fordi du kom i Profilen hos Kurt Strand. Osv.
Jeg vil pege på et andet forhold. I vore dages litterære miljøer er vi tilbøjelige til at opfatte digtekunst som primært skrivekunst. Gode forfattere er nogen, der skriver godt. Men det hjælper altså ikke så meget, at man skriver godt, hvis man ikke har noget at skrive om, hvis man mangler stoffet. Det har du haft, stoffet, du har haft nogle bestemte mennesker, Frederikke og Frederik, du har haft en bestemt historie, deres komplicerede og umulige ægteskab, en historie som skruer sig ind i læserens bevidsthed og ikke vil slippe. Og du har set hvor den historie hører hjemme, i en brydningstid, der er meget forskellig fra nutiden, men alligevel på så mange måder bærer vores tid i sit skød.
Det er meget at tumle på én gang, men det synes ikke at have tynget dig. Du skriver med noget af det overskud og den løssluppenhed, man kender fra de store, gamle epikere. Din stil bekom ikke alle de litterære anmeldere vel. De så gerne den snakkesalige fortæller beskåret lidt. Men jeg er kommet i tvivl. Måske ville kraften i din bog ikke være der uden snakkesaligheden. Måske ville en for emsig redaktør have lukket »Den lukkede bog«. For din roman er jo, sin titel til trods, en åben bog, en bog der stadigvæk bliver ved med at åbne sig – mod nye læsere, mod nye hædersbevisninger.
Tillykke med Læsernes Bogpris.
Takketale for Læsernes bogpris 2004
Af forfatter Jette A. Kaarsbøl
Den 25. marts 2004
“Det er en bedre historie end den, jeg har skrevet”, fór det ud af mig, da jeg blot 3½ måned efter min bogs udgivelse fik at vide, at jeg skulle modtage De Gyldne laurbær. Kort efter kom så Henri Nathansens fødselsdagslegat – og nu står jeg her for at modtage den nyindstiftede LÆSERNES BOGPRIS.
Det er fantastisk! – Ja, så fantastisk er hele denne historie, at den, hvis jeg selv havde fundet på den, ville være blevet afvist af ethvert seriøst forlag som en urealistisk og stærkt overdrevet succeshistorie.
Men sådan kan virkeligheden som bekendt overgå fantasien!
At min roman på så kort tid er brændt så voldsomt igennem, er naturligvis kommet bag på mig. Hvorfor er det sket for lige netop min, kan der være mange meninger om (og det er der sandelig også, skulle jeg hilse og sige!)
Selv har jeg naturligvis ikke nogen forkromet forklaring. Jeg kan kun glæde mig over det – og sige, at hvis det havde været mit erklærede mål at skrive en bestseller, ja så var det formodentlig ikke lykkedes.
Læsernes bogpris! – Man har talt så meget om, at bogen var død. Men heldigvis kan vi sige som Mark Twain, at rygterne er stærkt overdrevne.
Der læses derude. På det seneste har jeg, qua min bog, været rundt til talrige forfatterarrangementer især på bibliotekerne, og det er, gennem de henvendelser, jeg har fået forskellige steder fra, gået op for mig, hvor mange læsekredse og litteratur-foreninger og -klubber – store og små, private og offentlige – der egentlig findes rundt omkring. Bøger læses og diskuteres heldigvis stadig ivrigt i dette land.
Og det er vi nogle stykker, der er særligt taknemmelige for – nemlig os, der så gerne vil have lov at skrive dem.
I har med denne pris medvirket til at give mig mulighed for fortsat at beskæftige mig med det, jeg allerhelst vil, nemlig at skrive. Tidligere var det noget jeg skulle stjæle tiden til på bekostning af vigtigere gøremål. Men når min ti-årige datters veninder nu spørger mig, hvad jeg laver, og jeg svarer at jeg har skrevet en bog – og de så siger: “jamen, har du ikke noget rigtigt arbejde?”, så kan jeg nu med sindsro sige, at det er et rigtigt arbejde. Der bliver ligefrem sat pris på det.
Tusind, tusind tak for LÆSERNES BOGPRIS.
Tak til Berlingske Tidende og Danmarks Biblioteksforening for nomineringen – og tak til alle de læsere, der har læst og stemt – ikke kun på mig, men i det hele taget. De har allesammen givet litteraturen en stemme.
Tusind tak for det hele.
