Strukter

Skrevet af

Danmarks Biblioteksforening

3 marts, 2014

Danmarks Biblioteksforening fik ny struktur i forbindelse med generalforsamlingen i marts i 2013. DBs kommunalpolitiske element blev styrket, mens gruppen af personlige medlemmer fremover opdeles i medlemmer fra medlemskommuner og ikke-medlemskommuner samt i valgbare og ikke-valgbare medlemmer.

Samtidig blev de regionale biblioteksforeninger gjort valgfri, og så blev der etableret fem regionale valgkredse. Endelig afholdes fremover kun generalforsamling i hovedforeningen hvert 4. år i samme takt som kommunalvalgene, og når der skal nyvælges til DBs styrende organer. Der afholdes fortsat årsmøder i form af et Bibliotekspolitisk topmøde hvert år.

Repræsentantskabets forslag til strukturændringer, som blev vedtaget den 14. marts 2013 i Bella Center i København efter en intens debat, tog afsæt i flere forhold:

  • Det meget uens aktivitetsniveau i de fem regionale biblioteksforeninger, hvoraf nogle er meget aktive, mens andre tiltrak stadig færre deltagere til møder og arrangementer.
  • Et ønske om at styrke kommunernes medlemskab og fordele og det forhold at enkelte kommuner havde valgt at melde sig ud som kommune og så melde bibliotekschef og udvalgsformand ind som personlige medlemmer for at undgå kommunegebyret, hvilket underminerede DBs økonomi.
  • Og endelig et ønske om at forny de store årsmøder.

Velkommen til det nye db.dk

Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside har fået nyt udseende og en mere enkel struktur. Efter ca. 10 år med den gamle side, har vi frisket designet op, og ikke mindst ryddet op ...

Rammerne på plads for Kulturens Analyseinstitut

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2022 er blevet enige om rammerne for et nyt Kulturens Analyseinstitut. Instituttet skal ligge i Roskilde og skal sørge for nye ...