Styrk folkebibliotekernes rolle i fremtidens Norden

Skrevet af

Danmarks Biblioteksforening

8 maj, 2018

Folkebibliotekerne er et af fundamenterne i et stabilt og velfungerende demokrati. Når kulturpolitikere fra hele verden samles i Malmø den 8. og 9. maj 2018 med de nordiske kulturministre i spidsen, vil vi opfordre til at folkebibliotekernes unikke rolle som del af demokratiets infrastruktur og centrum for lokal kultur får den centrale rolle i diskussionerne, som de fortjener. Fra de nordiske biblioteksforeninger vil vi derfor fremhæve tre områder, hvor bibliotekernes forandrings- og udviklingskraft kan bidrage til at åbne, forny og skabe bæredygtige samfund.

  • Biblioteket kan løfte og understrege dets rolle som demokratisk arena med fri adgang til information, kilde- og søgekritik samt vejledning af uddannede bibliotekarer
     
  • Biblioteket er en ressource når det gælder digitale færdigheder og udvikling. Digital mestring handler om at gøre mennesker kompetente i en digital verden – ikke mindst inden for kildekritik og med hensyn til at beskytte sig mod kommerciel anvendelse af persondata. En velafbalanceret ophavsret er desuden væsentlig både i forhold til deltagelse og kunstnerisk skaben
     
  • Biblioteksrummet er et åbent rum, hvor alle kan mødes og deltage. Læsning er en livsvigtig færdighed i forhold til sprogudvikling, deltagelse og integration

Arbejdslivet forandres hurtigt og robotisering og digitalisering forandrer forudsætningerne for og kravene på arbejdsmarkedet. Et forandret arbejdsliv betyder, at mennesker har brug for videreuddannelse hele livet. Mennesker må derfor rustes med viden og værktøjer til et langt arbejdsliv. Folkebibliotekerne spiller allerede i dag en vigtig rolle med hensyn til livslang læring, en rolle som kan videreudvikles og uddybes.

Folkebibliotekernes rolle som lokalt mødested kan ikke overvurderes. Der findes folkebiblioteker i stort set alle kommuner i de nordiske lande. På bibliotekerne er alle velkomne og der stilles ingen krav til de besøgende. Da opdelingen af befolkningen, både socialt og etnisk, er voksende i samtlige nordiske lande bliver biblioteket et stadigt vigtigere samlingssted.
Folkebiblioteker fremme inkludering og deltagelse og bidrager til demokratisk forståelse. For fremadrettet fortsat at gøre dette på en effektiv måde har vi brug for biblioteker og biblioteksrum som muliggør mange typer af aktiviteter og stimulerer lokalt engagement og medskabelse.

Verden rykker hele tiden tættere på os, det har vi ikke mindst set i de seneste års flygtningekrise. Folkebibliotekerne er for mange asylsøgere et vigtigt sted til at lære sig et nyt sprog, træffe mennesker og søge samfundsinformation. Bibliotekerne åbner døre i det nye samfund.

De nordiske folkebiblioteker har meget gode forudsætninger for at bidrage på disse områder, ikke mindst på grund af deres høje troværdighedsstatus og lokale forankring. Men skal folkebibliotekerne kunne påtage sig en endnu større rolle i en mere kompleks og digitaliseret fremtid må bibliotekerne også have de rette forudsætninger. Det kan være alt fra en velafbalanceret og retfærdig ophavsret til muligheden for at ansætte mennesker med relevant uddannelse. Ligesom det kræver beslutningstagere, der ser folkebibliotekernes muligheder og giver dem de rette rammer.

Vi er stærke demokratier baseret på åbenhed og mulighed for vore borgere til at danne sig deres egne meninger og frit søge efter facts. For at de nordiske lande fremover skal kunne udvikle de rettigheder, som vi alt for ofte tager for givet, er der brug for et sted som tilbyder fri adgang til information, mulighed for at tage aktivt del i den demokratiske proces og en ekspertise, der kan hjælpe med at finde den korrekt viden.

Norden som region er på mange måder unik. I de internationale pressefriheds og -retsindekser som udgives hvert år havner de nordiske lande ofte i top. Med stærke folkebiblioteker i vore nordiske lande kan vi fortsat udvikle dem som demokratiske arenaer.

Af
Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening
Calle Nathanson, formand for Svensk Biblioteksforening
Marianne Schjeide, formand for den Norske Biblioteksforening
Silvia Modig, formand for den Finske Biblioteksforening
Karolina Zilliacus, formand for den Svenske Biblioteksforening i Finland
Kristjana Mjöll Jónsdóttir Hjörvar, formand for Islandsk Biblioteksforening

Flere end 100 DR-romanklubber åbner på biblioteker landet over

Lysten til at læse sammen og drøfte danske romaner fejler bestemt ikke noget hos danskerne efter coronatiden. Læsningen i DR Romanklubberne gik i gang 1. december på ...

En recession vil ramme kulturlivet hårdt ovenpå corona

Indtil videre kan man ikke se en stor tilbagegang i kulturforbrug, men det kan blive dér og i detailhandlen, at en kommende recession for alvor rammer. ...