Skrevet af
Danmarks Biblioteksforening
Har du lyst til at deltage på DBs årsmøde 2013, og er du ansat på et folkebibliotek i en af DBs medlemskommuner, eller er du personligt medlem af DB, så har vi helt særligt tilbud til dig, hvis du aldrig har deltaget på foreningens årsmøde før.
Deltag på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Bella Centret i København den 13. og 14. marts til kun halv pris!
Tilmeld dig årsmødet til kun kr. 1.845,- (normalpris kr. 3.695,-), hvis det er første gang du deltager på årsmødet. Tilbuddet for førstegangs deltagere gælder til og med den 28. februar 2013. Prisen er uden hotel og ex. moms.
Hotel tilbud
Samtidig har vi sænket prisen på overnatning, så DB betaler morgenmaden på CabInn Metro, hvis du bestiller dette hotel sammen med tilmeldingen til årsmødet.
Danmarks Biblioteksforening håber med dette særlige tilbud at give endnu flere biblioteksansatte og medlemmer af foreningen mulighed for at deltage på årets største bibliotekskonference.