Svar vedr.: Høring over forslag til ændring af lov om biblioteksvirksomhed
(Kommunalt ansvar for en række opgaver vedr. den nationale bibliotekskatalog)
Danmarks Biblioteksforening – og følgende øvrige organisationer i Bibliotekernes Dialogforum – Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen, Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, HK Kommunal og Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre har modtaget udkast til lov om ændring af Lov om biblioteksvirksomhed §16 om ”Øvrige statslige opgaver”.
Det er generelt set særdeles velkomment, at der nu i forlængelse af statens meddelelse om salg af sine aktier i DBC A/S ligger et forslag til en samlet varetagelse og drift af det fælles nationale bibliotekskatalog, herunder bibliotekskatalogiseringen, nationalbibliografien, DanBib og bibliotek.dk, og at det fortsat sker i offentligt regi og som et kommunalt ansvar.
Det skal dog noteres, at forslaget og udviklingen samtidig giver anledning til en vis bekymring vedr. statens fortsatte engagement på biblioteksområdet ud over, at kulturministeren fastlægger standarden for nationalbibliografien. I forhold til at sikre det sammenhængende danske biblioteksvæsen, beroende på såvel statslige som kommunale biblioteker, og hvis kvalitet og effektivitet ses som unikt i forhold til at sikre borgerne, privat som i erhvervs- og uddannelsesmæssige sammenhænge adgang til viden, information og kulturoplevelser bl.a. gennem litteratur og læsning.
Konkret har biblioteksorganisationerne følgende forslag til høringen.
Utilsigtet besparelse
Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at den eksisterende bevilling til udarbejdelse og formidling af ’det fælles nationale bibliotekskatalog’ udgår, og at bevillingen med lovforslaget overføres til kommunerne på bloktilskuddet. Det fremgår desuden, at indtægtsoverførslerne fra Det Kgl. Bibliotek overføres som bloktilskud. Biblioteksorganisationerne mener, at det er afgørende for den fortsatte vægtighed og synlighed af opgaven med at vedligeholde og videreudvikle den fælles nationale bibliotekskatalog, at der fortsat er tale om en øremærket, en såkaldt aktivitetsbestemt bevilling. Idet man ellers er bekymret for, om bevillingen reelt set går til at løfte denne centrale opgave.
Beløb af denne størrelsesorden vil erfaringsmæssigt gå i kommunekassen og ikke blive tildelt institutionen som teknisk merbevilling, mens regningen vil blive tilsendt folkebiblioteket og derfor kan en sådan bevillingsstruktur betyde at folkebibliotekssektoren utilsigtet vil blive besparet 37 mio. kr. En erfaring som ramte bibliotekerne, da man i 2000 indførte en udvidet materialeforpligtelse i biblioteksloven og forøgede bloktilskuddet (80 mio. kr. i 2003) for at kompensere for øgede materialeudgifter på bibliotekerne. Den efterfølgende nationale evaluering fra Kulturministeriet viste, at kun en lille del af pengene nåede bibliotekerne: ”Sammenfattende kan det konstateres, at de øgede midler, der er tilført i form af bloktilskud, ikke ses i bibliotekernes driftsregnskaber” (https://kum.dk/uploads/tx_templavoila/Evaluering_af_Lov_om_biblioteksvirksomhed_sammenfatning[1].pdf side 10.
Organisering og indflydelse
Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at der i forbindelse med overdragelsen af eneejerskabet af DBC A/S til kommunerne skal ske en forøgelse af finansieringen af bestillerfunktionen i forhold til DBC A/S. Her peges på en forøgelse fra i dag 1,7 mio. kr. til 5 mio. kr. årligt. Halvdelen af denne forøgelse vil if. bemærkningerne blive finansieret af staten i forbindelse med bloktilskuddet. Det er dog uklart og noget bekymrende, hvordan merbeløbet i øvrigt skal finansieres og i øvrigt på hvilken måde der sker en ’styrkelse af bestilleropgaven’ – hvad merudgiften konkret dækker.
Med en forøget bevilling til bestillerfunktion, bør der etableres en styrket repræsentation af aftagerne og fagligheden ved bibliotekerne, deres medarbejdere og ejere, i forhold til at sikre de bedste, billigste og mest fremtidsrettede løsninger til fordel for borgerne.
Således at der fokuseres på en governance-løsning, der sikrer en indflydelse fra kommunerne og biblioteker i både den kommunale og statslige sektor, som de primære kunder, samt mulighed for at der kommer biblioteksfaglige interesse ind i de styrende organer fra repræsentative foreninger.
Da det af lovforslaget fremgår, at de statslige biblioteker leverer data om deres materialebestand til den fælles bibliotekskatalog, bør en medinddragelse af repræsentation fra forskningsbiblioteksside således også tilgodeses.
Endelig lægger organisationerne stor vægt på, at de berørte biblioteker, deres ejere som medarbejdere involveres i processen med implementeringen af de ændrede styringsmæssige forhold. I det omfang ændringerne får konsekvenser for andre dele af bibliotekernes digitale samarbejde bør der etableres en proces, hvor respektive parter inddrages.
Ønskes uddybning af ovenstående står Danmarks Biblioteksforening m.fl. naturligvis gerne til rådighed.
Med venlig hilsen
Michel Steen-Hansen Direktør/Danmarks Biblioteksforening
På vegne af
Bibliotekarforbundet
Bibliotekschefforeningen
Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker
HK Kommunal og Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre
samt Danmarks Biblioteksforening
