Tænketanksleder søges

Skrevet af

Danmarks Biblioteksforening

20 juni, 2012

Jobbeskrivelse
Til nyoprettet stilling som udviklingskonsulent søger vi en skarp tænker med flair for projekter og fundraising.

Din første opgave bliver at lede og videreudvikle tænketanken ”Fremtidens Biblioteker”, som vi søsatte i april 2012. Det regner vi med vil tage halvdelen af din ugentlige arbejdstid. Derudover skal du sammen med de to organisationer Danmarks Biblioteksforening og Organisationen Danske Museer udvikle og skabe nye projekter.

Så du får et tredelt arbejde. Det forventes du kan navigere i kaos og har øje for at analysere komplekse problemer.
Du skal være skarp til fundraising, da vi i første omgang kun kan finansiere din løn i to år. Herefter skal du medvirke til at hive projekter nok i hus til at betale din løn.  

Vores kontor er på Vartov, Farvergade i det centrale København.

Du behøver ikke kende biblioteker og museer indefra, men det vil være en fordel, hvis du har kendskab til området/områderne. Du har nok også en relevant videregående uddannelse.

Da vi er forholdsvis små organisationer, ønskes en fleksibel medarbejder, der på det menneskelige plan svinger godt med andre og har lyst til at indgå i det sociale fællesskab i de forskellige organisationer.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Vi har flekstid og fleksible forhold i øvrigt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter aftale

Yderligere information
Hele Jobbeskrivelsen kan læses på denne side, ligesom du kan henvende dig til direktør Michel Steen-Hansen, msh@db.dk, telefon 4030 5230

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 30. juli 2012.
Ansættelsessamtaler afholdes den 17. august 2012.

Din ansøgning vedlagt relevant dokumentation sendes på mail til
Danmarks Biblioteksforening
db@db.dk
Mærket ”Udviklingskonsulent”

————————————

Vi søger en person, der matcher følgende

Personprofil

Du …

  • er initiativrig
  • er fleksibel og ikke bange for nye opgaver
  • kan bevare overblikket
  • har mod på og lyst til at udvikle organisationen på tværs
  • har gode samarbejdsevner
  • har godt humør og let til latter

Fagprofil

Du …

  • har en videregående uddannelse, der matcher vore krav
  • har flair for udvikling
  • har erfaring med fundraising og projekter
  • er god til at gennemskue komplekse problemstillinger
  • besidder organisationsforståelse
  • har analytisk sans og samfundsforståelse
  • har matematisk sans og styr på statistik
  • har flair for budgetstyring
  • er knivskarp til projektstyring

 
Vi tilbyder

  • en spændende arbejdsplads med mulighed for personlig udvikling
  • en uformel omgangstone
  • gode og engagerede kolleger
  • afvekslende arbejdsopgaver
  • kæmpe politisk og fagligt netværk

Løn – og ansættelsesforhold.

  • efter aftale

Velkommen til det nye db.dk

Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside har fået nyt udseende og en mere enkel struktur. Efter ca. 10 år med den gamle side, har vi frisket designet op, og ikke mindst ryddet op ...

Rammerne på plads for Kulturens Analyseinstitut

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2022 er blevet enige om rammerne for et nyt Kulturens Analyseinstitut. Instituttet skal ligge i Roskilde og skal sørge for nye ...