Topmøde 2016 som studerende

Kultur, bibliotekerne og DB
Hanna Sokoler, IVA

I starten af marts modtog jeg en mail hvori jeg blev inviteret til at deltage i DBs topmøde i Horsens. Jeg må indrømme at jeg ikke anede hvad det var. Jeg skyndte mig dog at sige ja, da jeg tænkte det kunne blive en utrolig interessant oplevelse – og en mulighed for mig til at blive inspireret til det speciale jeg er i fuld gang med at skrive. Jeg blev ikke skuffet!

Ud over at maden var utrolig lækker (drømmer stadig om den kalvemørbrad!), blev mødet også en mulighed for mig for at få nye inputs og vikler på det at arbejde med biblioteker og ikke mindst kultur. Der var, især om fredagen, flere interessante foredrag der udfordrede, opfordrede og oplyste om især den digitale udvikling inden for biblioteksverdenen.
Der blev også puttet fokus på biblioteksloven og dennes eventuelle revurdering. Der var med andre ord budt op med en bred vifte af emner med mange interessante indslag af meget varierende karakter.

Bibliotekets rolle i det moderne samfund
En ting jeg dog savnede var et fokus på de kulturelle udfordringer og den stadig forandrende rolle biblioteket i øget grad påtager sig i det moderne samfund. Hvor var fokusset på biblioteket som offentligt rum, mødested og tredje sted?
Når brugerne selv har adgang til det digitale hjemme fra deres stue, hvad er det så for en rolle biblioteket udfylder i samfundet der retfærdiggøre deres fortsatte eksistens?

Misforstå mig ikke – jeg synes aldrig biblioteket har været vigtigere. Dog manglede jeg et fokus og en diskussion om bibliotekets forandrede rolle i samfundet. Ingen er vidst uenig med mig når jeg siger bibliotekerne går fra "collection to connection", men hvad betyder det præcis? Denne diskussion blev slet ikke nævnt med et enkelt ord.

Bibliotekerne får også stadig flere ydelser der ligger uden for deres kerneområde. På flere og flere biblioteker flytter Borgerservice, et faktum der også er evident med Slagelses borgmesters kommentar i sin tale, om hvordan Slagelse Bibliotek skal ombygges for nu også at kunne rumme netop Borgerservice. Men hvad gør ydelser som Borgerservice ved et bibliotek? Er det en naturlig udvikling, noget der skal elskes, eller hades?

Jeg tror ikke der findes et mere åbenlyst sted at diskutere disse problemstillinger end på Danmarks Biblioteksforenings Bibliotekspolitiske topmøde!  

Det bibliotekspolitiske topmøde set fra en studerendes synspunkt
Julie Feldskov Henriksen, IVA

Som studerende på informationsvidenskab og kulturformidling, er det at komme til Bibliotekspolitisk topmøde både intimiderende og spændende. Det er intimiderende at komme ud blandt de mange fagfolk og politikere, som deltager i mødet. Mest fordi de er professionelle fagfolk, der har mange års erfaring inden for dette fag. Samtidig er jeg en, der ønsker at arbejde inden for dette fag, så at stå blandt hvad der kunne blive ens fremtidige arbejdsgiver var intimiderende.

Det er spændende at få mulighed for at kunne se hvilke sager der rør sig inden for biblioteksverden, og have muligheden for at kunne deltage i disse sager gennem debat og workshops.

I år på Bibliotekspolitisk topmøde var en af debatterne om den danske bibliotekslov, og om det er på tide at ændre denne lovgivning.  Debatten startede med et fagligt teammøde omkring de ændringer, der blev lavet i den norske bibliotekslov tilbage i 2014, hvilket førte til en debat om den nuværende danske lovgivning, og om der bør ændres i denne.

Dagen efter var der en række forskellige workshops, i blandt disse var der workshoppen – ”Skal vi ha lov til nye rammer?”, hvor debatten fra dagen før blev taget op igen, men i mindre grupper.  Her blev der diskuteret hvilke mangler der er i biblioteksloven, og hvilke ændringer man ønsker der skulle være i lovgivningen for, at loven bedre kan passe til nutidens biblioteker og deres rolle i vores samfund.

Jeg var selv deltager på denne workshop, hvor jeg blev sat i gruppe med en række bibliotekarer og andre fagfolk, hvor vi diskuterede hvad der skulle tilføjes, hvis der skulle laves en lovændring. Det var interessent at høre og deltage i debatten om hvordan man ser på biblioteket, hvilken rolle biblioteket udfylder i samfundet og hvordan fremtiden ser ud for bibliotekerne.

Jeg har på fornemmelse at denne debat langt fra er over, og jeg håber at oplægget, debatten og workshoppen, kan være sprængbræt for at tage denne problematik med fra topmøde til bibliotekerne, og forsætte debatten om der skal være ændringer i bibliotekslov eller ej. Om end der kommer ændringer i loven eller ej, så er dette et vigtigt emne, som altid vil være vigtig for biblioteket, eftersom bibliotekets rolle i samfundet og identitet er under en konstant udvikling, i sær med den øgede teknologiske udvikling i disse år.

Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2016
Marianne Ulletved, SDU

”Hvordan har du det? Syrner det i dit indre?”
Sådan spurgte Peter-Clement Woetmann, da han oplæste sit digt på workshoppen ”Ny rumlig litterær formidling – når litteraturformidlingen former biblioteker”.

Svaret må være: Nej, det gør det bestemt ikke. Jeg har det fantastisk. Jeg er lige kommet hjem fra Danmarks Biblioteksforenings Bibliotekspolitiske Topmøde 2016. Jeg er glad, inspireret, fuld af meningsfulde oplevelser og nysgering efter mere. Jeg, som studerende på bacheloruddannelsen ”Bibliotekskundskab og videnskommunikation” på SDU i Kolding, blev mødt med interesse og åbenhed af alle jeg mødte på topmødet samt en enorm vilje til at videns dele.

”Hvordan har du det? Syrner det i dit indre?”
(Peter-Clement Woetmann)
Jeg ved det ikke. Jeg skal lige tjekke min algoritme, som ved hjælp af sensorer, kan fortælle mig, hvordan jeg har det. Helt uden at jeg selv skal stoppe op og mærke efter. Dette er effekten af, hvad den digitale udvikling kan gøre for os som sociale og følende individer.

Cand.psych. og adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen, gav os et spændende perspektiv på, hvordan den menneskelige hjerne reagerer på den digitale udvikling. Han talte om, hvordan menneskets hjerne fungerer som abens. Mennesket er en nysgerrig abe med en doven hjerne. Drevet af nysgerrighed og en higen efter ting, som hjælper os med at slippe for at tænke selv. Derfor har mennesket svært ved at administrere de påvirkninger, vi får gennem eksempelvis sociale medier. Vi lader algoritmer træffe valg for os. Algoritmer ved nemlig lige nøjagtigt, hvilken oplevelse de skal pege på, for at give vores hjerne, abehjernen, den frekvens den gerne vil have. Dermed slipper vi selv for at træffe valgene.

Men som Anders Colding-Jørgensen spurgte: ”Skal vores børn lære at lade algoritmer træffe valg?”. Han havde ikke svaret. Men talte om, at der før aldrig været mere brug for en voksen, der kan holde hovedet koldt og lære børnene hvad det vil sige at være et menneske. Samt lære dem hvordan de skal agere i den digitale verden. Det var interessante tanker han satte i gang, hos os der lyttede med.

Nogle af de voksne der kan holde hovedet koldt og give vores børn den fornødne digitale dannelse, stod ude i udstillingsområdet. Nemlig folkene bag Biblo. Bibliotekernes nye website for børn. Sitet bliver overvåget og modereret af bibliotekarer, som hjælper børnene til at navigere i denne online verden på en positiv og konstruktiv måde. De kan trygt bevæge sig ind i Biblos digitale verden i et sikkert miljø. Hermed hjælper de måske med til, at stoppe den nysgerrige abe, der lever ind i vores alles hjerner. Måske giver de vores børn en smule kritisk sans overfor, hvad de møder på nettet.

…..”og så skal vi huske at kramme hinanden”. Sådan sluttede formand Steen B. Andersen topmødet af. Og jeg har i den grad følt, at jeg er blevet krammet af biblioteksverden i løbet af de sidste to dage på DB’s Bibliotekspolitiske Topmøde. 

First things first
Cecilie Breum, SDU

At få lov til, som bibliotekarstuderende, at deltage i det Bibliotekspolitiske Topmøde, er i sig selv helt fantastisk. Som med alle andre ting, gik jeg ind til det med et åbent sind, nysgerrighed i rå mængder og en notesbog, klar til at lære og ikke misse noget som helst.

Efter en række spændende oplevelser og samtaler (og et hav af noter), er min nysgerrighed omkring topmødet blevet nogenlunde stillet. Hvilket er godt, da topmødet åbnede op for nye spørgsmål, nye udfordringer.

Hvad er folkebiblioteket egentlig i dag? Det er ikke længere kun en samling af bøger, som folk kan få lov til at tage med hjem, efter høfligt at have spurgt bibliotekaren på den anden side af gitteret. Der er plads til oplevelser, møder, kulturarrangementer.

?
Men er det så det? Skal vi så være et kulturhus? Et mødested? Et debatsted, som vores norske nabo fortalte om? Måske skal vi ændre loven. Tilpasse den til det som biblioteket er i dag. Men verden ændrer sig ekstremt hurtigt. Vi skal ændre os med, for ikke at blive forældede. Men skal vi ændre os i tempo med samfundet, eller skal vi være den faste klippe i den digitale storm? Skal loven diktere hvad vi er, eller skal den sætte rammerne for det vi kan?

Skal vi fokusere på fortællingen, som var en af de ting kulturministeren talte om? Skal vi udforske og finde på nye måder at åbne vores rum op, og formidle den litteratur, den fortælling, der gør biblioteket til et bibliotek og ikke et kulturhus. Kan vi sætte os selv mere i spil som en del af fortællingen?

Vi kan noget
Biblioteket kan noget i samfundet, som andre kulturinstitutioner ikke kan. Hvor fantastisk det end er at gå i teatret, så er det ikke alle der finder det interessant eller har råd. Men selv de der ikke synes bøger er det mest spændende i verden, vil stadig kunne finde grund til at gå på biblioteket. Hvis altså de ved hvad der foregår på biblioteket.

Det er måske det vigtigste spørgsmål. Hvordan viser vi samfundet, politikerne, ikke-brugerne, hvad det er vi kan? At vi er vigtige medspillere i integration og i børns udvikling. At vi rummer viden og muligheder og oplevelser, som alle kan få del i. At vi reelt er for alle, ikke kun de finkulturelle eller daginstitutionerne.

Vi har en plads, og en rolle at spille i at forme fremtidens samfund. De beslutninger vi tager nu, kan have indflydelse på samfundet langt ud i fremtiden.