Vedr. forslag om et internationalt instrument vedrørende undtagelser og indskrænkninger til fordel for synshandicappede.

Skrevet af

17. januar, 2013

Kulturministeriet
Att. Chefkonsulent Nicky Valbjørn Trebbien

Vedr. forslag om et internationalt instrument vedrørende undtagelser og indskrænkninger til fordel for synshandicappede.

Biblioteksparaplyen takker for lejligheden til at udtale sig om forslaget om et internationalt instrument vedrørende undtagelser og indskrænkninger til fordel for synshandicappede.

Danmarks Blindebibliotek, nu Nota, blev oprettet som selvstændigt bibliotek i1952 og har siden da forsynet blinde og svagtseende, nu også ordblinde og på anden måde læsehandicappede, med litteratur i en form, der gør det muligt for denne gruppe borgere at tilegne sig indholdet. At blinde og nu også læsehandicappede skal tilbydes en biblioteksservice, der gør dem i stand til at tilegne sig skøn- og faglitterære værker, har altså i Danmark været en selvfølge i mere end 60 år.

Desværre er dette ikke en selvfølge i alle lande, navnlig ikke i udviklingslande. Dette skyldes dels manglende resurser, dels mangelfuld lovgivning i de enkelte lande. Der mangler imidlertid også et internationalt instrument vedrørende undtagelser og indskrænkninger til fordel for synshandicappede, der tillader biblioteker fra de velstående industrialiserede lande at træde hjælpende til i form af et internationalt bibliotekssamarbejde, således som vi i øvrigt kender det fra det internationale lånesamarbejde.

I 2008 lykkedes det World Blind Union at få et forslag om et internationalt instrument om undtagelser og indskrænkninger til fordel for synshandicappede behandlet i WIPO. I de mellemliggende år er det regelmæssigt blevet drøftet i SCCR og arbejdet er nu så fremskredent, at det er anbefalet at indkalde til en diplomatisk konference med henblik på at få det vedtaget i indeværende år.

EUs holdning i denne sag har været treven, og især det franske formandskabs forsøg på at sabotere forslaget på SCCR mødet den 7. 11. 2008 vakte pinlig opmærksomhed. Det har gjort skår i EU's anseelse og har givetvis medvirket til, at tonen i debatten har været hårdere end man kunne have ønsket.

Biblioteksparaplyen vil gerne give udtryk for tilfredshed med, at denne sag nu ser ud til at være på vej til en lykkelig afslutning.

Hvad angår det konkrete forslag, er Biblioteksparaplyen betænkelig ved nogle formuleringer i artiklerne C 4 og D 3. Det bør i forhold til disse to bestemmelser præciseres,

  • at der i den nationale lovgivning ikke må være begrænsninger, som forhindrer bibliotekerne i kommercielt at erhverve værker i de ønskede formater, og som forhindrer, at sådanne kommercielt erhvervede eksemplarer kan udlånes;
  • og hvis der er begrænsninger, at disse i så fald ikke gælder for udlån til syns- og læsehandicappede brugere, og at evt. tekniske beskyttelsesforanstaltninger kan fjernes af bibliotekerne i disse tilfælde.

Hvad angår artikel D 3 alternativ B, så pålægges der det långivende bibliotek (the exporting authorized entity) en helt urimelig undersøgelsespligt. Det må være det lånsøgende bibliotek, (the importing authorized entity) der må bære ansvaret for at indførsel af det ønskede materiale er lovligt. Men i øvrigt må det frarådes at vælge dette alternativ.

Med disse bemærkninger skal Biblioteksparaplyen opfordre Kulturministeriet til at støtte, at der vedtages et bindende internationalt instrument, der tilgodeser de syns- og læsehandicappedes behov, og som muliggør etableringen af et internationalt bibliotekssamarbejde på dette område.

 

Venlig hilsen
Biblioteksparaplyen

 

Biblioteksparaplyen 2013

Bibliotekarforbundet
Pernille Drost (formand for Biblioteksparaplyen)
Johnny Roj-Larsen

Bibliotekschefforeningen
Mogens Vestergaard
Jytte Bræmer

Danmarks Biblioteksforening
Vagn Ytte Larsen
Michel Steen-Hansen
Kirsten Grubbe Jensen (referent)

Danmarks Forskningsbiblioteksforening
Michael Cotta-Schønberg
Eli Greve

Danmarks Skolebibliotekarer
Anna Bach
C.C. Rasmussen (dagsordener og referater)

HK Kommunal Biblioteksudvalget
Kirsten Westh

HK-STAT Danmark. TR-Kollegiet for de Statslige Biblioteker
Belinda Nissen

Kommunernes Skolebiblioteksforening
Liselotte Hillestrøm (dagsordener og referater)
Gitte Frausing

Øvrige deltagere:

CLM
Harald v. Hielmcrone, Statsbiblioteket

EBLIDA
Lone Knakkergaard, Vejle Bibliotekerne

Formidling af digitale tjenester

Formidling er nøglen til biblioteksservice af kvalitet. I forlængelse af rapporten Digitale Biblioteksstrategier fraTænketanken Fremtidens Biblioteker har DB arbejdet for en ...

e-bøgerne og copyright

E-bøgernes gennembrud er lanceret i flere omgange. For eReolen.dk, bibliotekernes fælles ebogs-service, blev 2018 dog reelt et forløsende år til stor tilfredshed i DB, hvor vi ...

Folkebiblioteket, ORDet og demokratiet

Biblioteket gi’r dig ORDetIgen i det forløbne år stod DB bag en fælles kampagne sammen med Danmarks biblioteker. Uge 37 var Danmarks Biblioteksuge 2018, og en meget stor ...

Folkebiblioteket, uddannelserne og samfundet

Adgang til gode biblioteker er et must for uddannelsessøgende, og også DB er opmærksom på nedlæggelser og besparelser i uddannelsesbibliotekerne. Nogle steder fjerner man dem ...

Folkebiblioteket, folkeoplysningen og demokratiet

Dansk Folkeoplysnings Samråd og DB udformede sidste år et samarbejdspapir, der beskriver, hvordan de folkeoplysende organisationer og landets folkebiblioteker i fællesskab og i ...

DB opfordring

Brug bibliotekerne strategisk Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne til At støtte etablering af fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og folkebiblioteker At ...

DB opfordring

Skab en klar, fremadrettet ramme om folkebiblioteket og dets opgaver Danmarks Biblioteksforening opfordrer ministeren og regeringen til At deltage aktivt i at skabe en National ...

Det samarbejdende biblioteksvæsen under pres

Det samarbejdende biblioteksvæsen er den krumtap, som sikrer et effektivt og smidigt dansk bibliotekssystem med en række elementer af fælles karakter: Overordnet infrastruktur, ...