En undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at der er en stor gruppe både af unge og ældre, som er svage digitale brugere. Hvor de ældre i første omgang kan være udfordret når det gælder om at forstå og bruge selve teknikken, bliver de unge i højere grad ramt, når det handler om at forstå de oplysninger, som de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger præsenterer for dem.
Bibliotekerne har i en årrække tilbudt rigtig mange IT-kurser, som især de ældre har benyttet sig af, for at lære teknikken. Men hvor går de unge hen, når de ikke forstår, hvad informationerne, som de præsenteres for digitalt betyder?
Fra november 2014 skal alle borgere benytte digital post i kommunikationen med det offentlige. Når kontakten mellem borgerne og det offentlige digitaliseres, er det grundlæggende nødvendigt at det offentlige formår at kommunikere, så borgerne forstår det, og at borgerne forstår hvad det er de skal bruge det offentlige til. Uden denne gensidige forståelse, risikerer hele digitaliseringsopgaven at kuldsejle.
Der forestår altså en oplysnings- og dannelsesopgave, som ikke må undervurderes.
Jeg mener, både som politiker og som formand, at en vigtig brik til at løse denne opgave er bibliotekerne. Jeg mener at bibliotekerne i samarbejde med borgerservice bør være den menneskelige indgang til den offentlige sektor, fysisk som digitalt.
Der er generel enighed om, at der er mange fordele ved at digitalisere en masse arbejdsgange i samfundet; det er smartere at der er adgang 24/7, det er mindre omkostningstungt og det er selvfølgelig alt sammen fint nok, men hvad med dem som ikke er klar til digitaliseringen?
Teknikken skal vi isoleret set nok få på plads, men der er samtidig brug for et dannelses- og sprogprojekt, så vi får sikret, at kommunikationen mellem borger og det offentlige kan følge med.
Danmarks Biblioteksforenings store digitaliseringskonference den 24. april satte fokus på netop denne udfordring. Altså kommunikationen og sproget, og såmænd også kanalerne, som kommunikationen skal igennem. https://www.db.dk/digitaliseringen-er-det-største-dannelsesprojekt-i-nyere-tid
Konferencen viste, at nogle af de meget innovative er bibliotekerne. i Horsens har man via bibliotekerne lavet en målrettet unge-kampagne for at få den til at tilmelde sig nem-id. Man arbejder med flere forskellige indgange; sprog og kommunikationsform, opsøgende virksomhed (folkeskole, erhvervsuddannelserne mm.), formidlingskanaler bl.a. Facebook og Youtube samt ikke mindst den direkte hjælp unge til unge. Og resultaterne kommer allerede nu.
Vi skal være opmærksomme på at digital selvbetjening er meget mere end blot et spørgsmål om teknik. Det handler i lige så høj grad om kommunikation og sprog.
Vi tror på, at bibliotekerne sammen med borgerservice kan være katalysator for denne udvikling omkring sprog og kommunikation.
Bibliotekerne har længe været drivere i kommunerne for digital innovation. Bibliotekerne opfattes af danskerne som en meget troværdig, kompetent og neutral organisation og så har bibliotekerne en særlig fokus på sprog og kommunikation. Det er faktisk bibliotekernes hovedområde; sprog, litteratur og formidling.
Jeg opfordrer derfor politikerne, lokalt som nationalt, at medtænke bibliotekerne i den dannelsesopgave som er helt nødvendig, for at digitaliseringen af samfundet kan blive en succes.
