PR-materiale – LB2014

 
Lørdag den 11. januar 2014 begynder afstemningen om Læsernes bogpris 2014.
Afstemningen slutter søndag den 16. februar, og kort tid derefter afsløres det, hvem den 11. vinder af prisen er.

Se de tidligere års vindere på https://www.db.dk/læsernes-bogpris

Prisen på 100.000 kroner overrækkes og festligholdes i forbindelse med Danmarks Biblioteksforenings årsmøde den 27. og 28. marts i Vejle.

Vi håber I vil være med til at promovere prisen og de nominerede bøger mens afstemningen er i gang.

Prisen uddeles af Danmarks Biblioteksforening sammen med Berlingske, som i nært samarbejde med landets folkebiblioteker gør afstemningen tilgængelig for hele befolkningen, således at der virkelig er tale om ’Læsernes bogpris’

Vi samarbejder desuden tæt med Litteratursiden og Saxo.com, ligesom bibliotek.dk og nota.nu også er gode samarbejdspartnere omkring prisen.

Årets 10 nominerede udgivelser er

Hans Joachim OffenbergLB14 A
Myrer” (Aarhus Universitetsforlag)

Bjørn RasmussenLB14 B
Pynt” (Gyldendal)

Yahya HassanLB14 C
Yahya Hassan” (Gyldendal)

Sissel Jo GazanLB14 D
Svalens graf” (Gyldendal)

Glenn Ringtved og Sanne Munk JensenLB14 E
"Dig og mig ved daggry" (Gyldendal)

Kaspar Colling NielsenLB14 F
Den danske borgerkrig 2018-2024” (Gyldendal)

Erling JepsenLB14 G
Den sønderjyske farm” (Gyldendal)

Josefine KlougartLB14 H
Om mørke” (Gladiator)

Ida JessenLB14 I
Postkort til Annie” (Gyldendal)

Jan SonnergaardLB14 J
Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer” (Gyldendal)
 

HUSK, at nomineringerne og PR-materialet herunder først må offentliggøres fra på lørdag den 11. januar!

Kriterierne bag nomineringerne er, som sædvanlig:
Udgivelsen skal være fra det forgange år, udgivelser fra alle genrer kan nomineres, forfattere som tidligere har vundet prisen nomineres ikke igen. Nomineringerne er foretaget af repræsentanter fra Danmarks Biblioteksforening, Berlingskes litteraturredaktion og Litteratursiden.

Plakat for Læsernes bogpris
Inden lørdag den 11. januar modtager kommunens hovedbibliotek plakater med informationer om prisen. Hovedbiblioteket modtager plakater i et antal, så der også er én til hver biblioteksfilial. Plakaten er det eneste fysiske PR, som laves for prisen i år.
Plakaten kan også downloades her, hvis I selv ønsker at printe den i flere eksemplarer (pdf, 6,8 MB)

Online PR for prisen
Der er igen i år lavet web bannere i forskellige formater, som I er mere end velkomne til at anvende på bibliotekets hjemmeside i afstemningsperioden.
Højreklik på bannerne herunder for at hente dem. Størrelserne står over hvert banner:

600×87 px

300×250 px

728×90 px

900×120 px

930×180 px

140×350 px

300×600 px

 

Logo 2014

 

Lad klik på bannerne føre videre til siden, hvor man kan stemme. Adressen som bannerne på jeres hjemmeside skal linke til er
http://www.b.dk/bogpris?ns_campaign=mkt_bogpris-2-2014&ns_mchannel=mailing&ns_source=eks_Biblof&ns_linkname=nlannonce&ns_fee=0

Og ja, det er et langt link, men det gør det muligt efterfølgende at se, hvor meget trafik der er kommet til afstemningen fra landets bibliotekers hjemmesider og emails, så jeg håber I vil have ulejligheden med at copy/paste det lange link, og bruge det til jeres bannere.

Linket vil først virke efter hensigten, når afstemningen begynder på lørdag den 11. januar.
Klikker I på det inden den 11. januar, kommer I til sidste års afsluttede afstemning.

SMS-afstemning
Som noget nyt kan der i år også stemmes via SMS. På listen over de nominerede øverst i denne mail er til højre for hvert af de 10 forfatternavne angivet den tekst, man skal skrive i en SMS og sende til 1929, for at stemme på den pågældende bog; altså SMS teksten LB14 B til 1929 hvis du vil stemme på bog B (Bjørn Rasmussen).
Der registreres kun 1 stemme pr. mobilnummer, hvilket folk får at vide i den SMS, der sendes retur når man har sendt den første SMS.

Portrætter af de nominerede
I løbet af de 5 uger, som afstemningen varer, vil Berlingske ca. 2 gange hver uge bringe særskilte portrætter af de nominerede forfattere inkl. små video-indslag. Vi vil en dag eller to før hvert portræt bringes i avisen sende jer links til det næste portræt og videoindslag. Disse er I også mere end velkomne til at vise på jeres hjemmeside fra og med samme dag, som portrætterne bringes i avisen, ligesom portrætterne kan printes og hænges op på biblioteket, hvis I har lyst til det.
På denne måde vil der være mulighed for at poste nyt om prisen 10 gange mens afstemningen står på. Vi håber I vil bruge disse indslag fra Berlingske!

Ønskes links til portrætter og video-indslag sendt til en bestemt e-mail, så send venligst besked herom til webmaster@db.dk

Konkurrence
Alle som deltager i afstemningen via en hjemmeside får også mulighed for at deltage i en konkurrence, hvor der trækkes lod om et års forbrug af bøger (værdi 6.000 kr), 10 gavekort på 500 kroner samt 10 signerede bogpakker med alle de nominerede bøger. Man kan ikke deltage i konkurrencen, når man stemmer via SMS.

Vi skal understrege, at deltagelse i konkurrencen ikke er en forudsætning for at kunne stemme!
Når man har afgivet sin stemme på hjemmesiden, vil man efterfølgende blive spurgt, om man også ønsker at deltage i konkurrencen. Ens stemme ER afgivet, uanset om man klikker videre til konkurrencen eller ej.

Læsernes bogpris Kontaktpersoner 2026

Til foråret begynder afstemningen til Læsernes bogpris 2026 endnu en gang. Vinderen afsløres og prisen overrækkes på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 i Viborg den 23. ...

Valg, konstituering og vederlag

For kommunale medlemmer af Danmarks Biblioteksforening – kommunernes biblioteks- og kulturpolitiske interesseorganisation – gælder, at kommunens byrådspolitikere er ...

Open Call – Ignite Talks på DBtop26

Vil du tænde gnisten på det bibliotekspolitiske topmøde 2026? Så er det nu, du skal gribe chancen! På topmødet i Viborg åbner vi fredag den 24. april scenen for ignite ...

Bliv udstiller på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 i Viborg

Danmarks Biblioteksforening afholder Bibliotekspolitisk Topmøde den 23. og 24. april 2026 i Tinghallen i Viborg. Topmødet er stedet hvor politikere mødes med biblioteks- og ...

Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2027

Kolding er værtsby for Topmødet den 29. og 30. april 2027

Børnevalget 2025

Den 18. november 2025 går de voksne til Kommunalvalg. Fra den 27. oktober og frem til og med den 18. november afholder de danske folkebiblioteker derfor igen Børnevalg. ...

Bibliotekerne og KV25 – Danmarks Største Vælgermøde

Danmarks Biblioteksforening har taget initiativet til Danmarks Største Vælgermøde, som optakt til kommunalvalget og som understregning af biblioteket som rammen om den ...

Bibliotekerne i en verden med disinformation og AI

Bibliotekerne løfter en afgørende opgave i at klæde borgerne på til at navigere i et samfund præget af disinformation/fake news og AI/kunstig intelligens – gennem ...