Danmarks Biblioteksforening afholder Bibliotekspolitisk Topmøde den 11. og 12. april 2024 i Sønderborg.
Vær med til årets største biblioteksarrangement. Her har I en enestående mulighed for at møde de politikerne, som er ansvarlige for udviklingen af fremtidens folkebibliotek. Kom og vis jeres primære målgrupper, hvad jeres virksomhed kan tilbyde bibliotekerne og kommunen.
Som noget nyt – og efter ønske fra tidligere års udstillere – vil udstillingsområdet i 2024 forsøgsvist kun være åbent om torsdagen og altså ikke den efterfølgende halve fredag.
Til gengæld vil Topmødets deltagere tilbringe mere tid end ellers i udstillingsområdet i forbindelse med en række poster-præsentationer og -udstillinger torsdag eftermiddag. Her vil de og I desuden blive trakteret med både sønderjysk kagebord og bobler.
Der er altså ikke indlagt nogen udflugt i programmet om torsdagen.
På Topmødet mødes folketingsmedlemmer, kulturpolitikere, bibliotekschefer og andre biblioteksansatte, forvaltningsfolk samt repræsentanter for kulturelle institutioner fra hele landet til politiske og faglige debatter, networking og festligt samvær.
Udover topmødedeltagerne indbydes biblioteksansatte fra hele landet til gratis at besøge udstillingsområdet. Alle kaffe/te- og frokostpauser afholdes som altid i udstillingsområdet.
Topmødet afholdes første dag på hotel Sønderborg Strand og anden dag på Alsik og biblioteket.
For at skabe særlig opmærksomhed omkring udstillingsområdet og de produkter, der vises frem, har vi også et nyt særtilbud til jer som udstillere. Hvis I bestiller en stand inden den 8. november, får I en gratis helsidesannonce i medlemsbladet Danmarks Biblioteker nr. 1 eller 2/2024.
Booking af stand
Pris for 1 stand er kr. 7.500 ex. moms. Alle stande er 6 m2 (3 meter brede og 2 meter dybe). Leje af en stand inkluderer standopbygning (standvægge og frise i hvid), ét elstik (2300W / 10 amp / 230 V i 3’er-stik i hjørnestand) samt tre spot på frise med (225 W). Prisen er inkl. forplejning for to personer pr. lejet stand torsdag den 11. april.
Ønsker I at deltage i festmiddagen, bestilles og betales den separat i forbindelse med tilmelding af deltagere og hotelbooking (mere herom følger i starten af januar 2024).
Book den/de ønskede stande på db@db.dk.
Bemærk: Standene tildeles i den rækkefølge, vi modtager bestillingerne, så vær hurtig og angiv gerne flere prioriteter, da den ønskede stand allerede kan være reserveret.
Hotel Sønderborg Strand
Udstillere
#1: DBC Digital
#2: Inlead
#3: GRID System
#4: Det Kgl. Bibliotek
#5: Redia
#6: Redia
#7: Lammhults Biblioteksdesign A/S
#8: Lyngsoe Systems
#9: bibliotheca
#10: bibliotheca
#11: bibliotheca
#12: Nexbib
#13: Lyngsoe Systems
#14: Fortælletid.dk
#15: Systematic
#16: Systematic
#17: Nexbib
#18: Modul Biblioteks Indretning
#19: Multikulturhuset, Sønderborg
#20: Tænketanken Fremtidens Biblioteker