Udenlandsk litteratur ud på hylderne i ekspresfart

Skrevet af

22. april, 2014

1. januar i år startede landets seks centralbiblioteker med at indkøbe udenlandsk litteratur i fællesskab.  For at give en hurtigere service og bl.a. undgå unødvendige parallelindkøb. Den udenlandske litteratur er blevet delt op, så centralbibliotekerne hver har fået sine emnegrupper og nu vil foretage indkøb for hinanden. Det sikrer landets borgere hurtigere adgang til udenlandsk litteratur i bogform i deres egne biblioteker.

Lån en bog på et fremmedsprog
Alle udenlandske materialer er omfattet af centralbibliotekernes fælles materialevalg. Det gælder hermed også børnebøger og musiklitteratur. De nuværende centralbiblioteker er Gentofte, Roskilde, Odense, Vejle, Herning og Aalborg. Centralbibliotekernes samlinger står nemlig ikke bare til rådighed for borgerne i disse seks kommuner men udgør tilsammen landets fælles indkøb af udenlandske trykte bøger.

En ordning, som takket være en effektiv kørselsordning, sikrer borgere i hele landet adgang til at låne litteratur på andre sprog udover den beskedne del, man køber lokalt. Hvert centralbibliotek udarbejder en profil for alle emneområder omfattende en fordelingsnøgle med henblik på antal af titler/titelspredning og eksemplartal.

Alle folkebiblioteker er via tilskud fra centralbiblioteksbevillingen med i kørselsordningen, lige som alle større statslige lovbiblioteker samt en række uddannelsesbiblioteker deltager.

Bibliotekets indkøb af bøger
Bibliotekernes indkøb, materialevalget, er gennem historien foregået på forskellig vis. Fra en tid hvor de enkelte biblioteker og bibliotekarer altid selv stod for hele indkøbsprocessen og orienterede sig gennem anmeldelser og gennemsynsordninger af nyudgivelser af bøger og musik. Til i dag hvor et voksende antal af landets folkebiblioteker fortrinsvis indkøber deres fysiske materialer via samarbejde med centrale leverandører alt efter lokale profiler, behov og økonomi.

Når det gælder udenlandske bøger i danske folkebiblioteker, ser det altså anderledes ud. Her giver det ikke mening i større stil at købe ind til lokale samlinger, her samarbejder man derfor på landsplan. Centralbibliotekerne skal i tillæg til rådgivnings- og udviklingsopgaver bl.a. fremskaffe materiale til folkebibliotekerne, som disse ikke selv råder over.

Ved siden af centralbibliotekerne bidrager også Statsbiblioteket i Aarhus, som ud over at være universitetsbibliotek også er overcentral for folkebibliotekerne, ved f.eks. at formidle lån fra Center for Integration, tidligere Indvandrerbiblioteket.

Digitalt
Når det gælder de digitale tilbud som netlydbog, eReolen og licenser mm, så indkøbes disse alle i dag i et samarbejde på tværs af kommunerne, på sigt vil også Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) via dets Indkøbsmodul komme til at spille en rolle her.

Alle folkebiblioteker er via tilskud fra centralbiblioteksbevillingen med i kørselsordningen, lige som alle større statslige lovbiblioteker samt en række uddannelsesbiblioteker deltager.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...