Danske folke- og skolebiblioteksfolk har været på en fire dages rejse for at hente ny inspiration til det skole-bibliotekssamarbejde i Danmark, som skolereformen har skabt ny opmærksomhed omkring. 21 bibliotekarer og skolebibliotekarer fra udviklingsprojektet Mit rum for læring og oplevelser (støttet af Udviklingspuljen) har med støtte fra Edv. Pedersens Biblioteksfond kunnet tage på studiebesøg på syv biblioteker og skoler i Finland. Målet: At få inspiration til øget kvalitet i samarbejdet mellem folkebibliotekerne og skolerne set i lyset af skolereformen.
Målrettede tilbud og kreative metoder
Der er flere konklusioner at hente fra turens program. Blandt de vigtigste er følgende to. Finske biblioteksmedarbejdere er utroligt dygtige til at relatere bibliotekernes tilbud til de enkelte klassetrins læ-ringsmål. En anden konklusion: Det handler om kreative læse- og skrivemetoder vel at mærke i forhold til den enkelte elev. Og netop det skal kombineres med underskrevne samarbejdsaftaler om barnets læsning. Såkaldte Agreements mellem forældre og skole. Det er hemmeligheden bag finske børns imponerende læ-seresultater.
Det er altså ikke uden grund at finnerne fortsat scorer højest blandt de nordiske lande i Pisa-undersøgelserne over unges læsefærdigheder. Ymmersta skolen i Espoo med 330 elever mellem 7 og 12 år fordelt på seks klassetrin har stærkt fokus på læring og læsningsaktiviteter. F.eks. er skolebiblioteket helt centralt og snor sig op gennem tre etager. Det er ifølge skoleinspektøren, Hannele Frantsi, ikke tilfældigt, for børns læsning afhænger af forældrenes opbakning og af bibliotekers og skolers indsats. Hun fortæller, at ca. 50% af alle finske elever kan læse, allerede når de starter i børnehaveklassen som 6 årige. Forældrene lærer nemlig deres børn at læse. Så meget desto mere er det vigtigt med en samlende fælles indsats fra skolestart.
På skolen i Espoo handler det om at finde de rette bøger og materialer til børnene, hvoraf 50% er multikulturelle. Samtidig lægger de engagerede lærere vægt på at skabe et inspirerende, venligt og kreativt læringsmiljø. F.eks. er Historiebroen et fortælletelt med oplæsning på elevernes originalsprog og efterfølgende oplæsning og samtale om teksten på finsk.
Tæt samarbejde mellem skole og bibliotek
Den nuværende finske bibliotekslov gælder kun for folkebiblioteker. Det betyder, at det er op til den lokale skoleinspektør at beslutte, hvor mange ressourcer der skal afsættes til biblioteksservices i skolen. Der er imidlertid skabt tradition for et tæt samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker om bl.a. børns litterære kompetencer, f.eks. det at fortælle og at lytte. Men der er også fokus på børns informationskompetencer som at søge, forstå og at stille spørgsmål.
Niveaudelt biblioteksservice
Studietursdeltagerne oplevede, at finske biblioteksmedarbejdere er skrappe til at relatere biblioteksservices til folkeskolens læringsmål efter de enkelte elevers niveauer.
Et eksempel på niveaudelt biblioteksservice er:
Klassetrin 1:
• At lære sit bibliotek at kende
• Mit helt eget bibliotekslånerkort
• Bogpræsentationer (Booktrailers)
• At finde spændende bøger
Klassetrin 4-10:
• Besøg af forfattere og sangskrivere
• Skriveworkshops
Klassetrin 1-10 (alle):
• Informationssøgninger: Viden om, hvad man kan finde på et bibliotek
• Workshops: Medieuddannelser
Arbejdet relateres til ministeriets nationale læseplaner udarbejdet for hvert klassetrin med emnelister.
Sammenholdt med det danske skole- og folkebibliotekssamarbejde kunne man konstatere, at vi i Danmark har et noget mere bredspektret læringstilbud i vores pædagogiske læringscentre. “Spørgsmålet er nok, om vi ind imellem mister fokus på læsning”, som koordinator og skolebi-bliotekar Eva Nielsen, Nyborg Bibliotekerne, formulerede det. Turen har i alle til fælde give god anledning til nye overvejelser om ‘rum for læring’.
Finnerne er dygtige til læringsprocesser og til at tage udgangspunkt i det enkelte barn. Men gruppen af danske bibliotekarer har især fået inspiration til at fokusere yderligere på kerneydelser om understøttelse af børns læsekompetencer.
Hanne Marie Knudsen – Konsulentfirmaet Knudsensyd – Knudsensyd.dk
