Bogen tager et langt teoretisk afsæt, som er en forudsætning for at forstå de metaforer, der er bogens fokus, og som CGJ går i dybden med. Bogen behandler både forsknings- og folkebiblioteker, men hovedvægten ligger på folkebiblioteker, hvorfra der trækkes en lang række eksempler frem.
Det første kapitel behandler brugersegmentering i bibliotekerne. Først redegøres for de data som kan trækkes ud af bibliotekernes statistikker i forhold til brug af bibliotekernes serviceydelser. Dette kan give viden om, hvordan og i hvilket omfang bibliotekerne benyttes, men ikke af hvem. Dernæst beskrives den sociodemografiske kategorisering, hvor man ser på befolkningens sammensætning i forhold til alder, køn, uddannelse og jobsituation og sammenholder dette med gruppernes biblioteksbenyttelse. Herefter redegør CGJ for segmentering, der tager udgangspunkt i psykologisk og mere livsstilsrelateret viden om befolkningen. Kapitlet beskriver, hvordan bibliotekerne har brugt disse segmenteringsundersøgelser til at forstå brugsmønstre idenfor de enkelte segmenter. Segmentering gennem metaforer slutter dette kapitel. I denne forbindelse behandler CGJ de fem metaforer Borger, Klient, Kunde, Gæst og Partner.
I næste kapitel forklarer CGJ metaforbegrebet. Det forklares ud fra to forskellige teorier, dels en sproglig metafor teori og en organisatorisk teori med referencer til kendte teoretikere som Habermas, Røvik med mange flere. Vi får også forklaret selve metaforbegrebet i en bibliotekskontekst sat i forhold til de velkendte begreber som lånere og brugere, hvor betydningen er konkret og bogstavelig i modsætning til de 5 metaforer, hvor bibliotekerne henter begreber ind fra andre brancher og sammenhænge og tilfører dem værdier fra biblioteket. De 5 ovennævnte metaforer sættes ind i en tidsramme og forklares blandt andet ud fra de politiske strømninger og samfundsudviklingen op gennem anden halvdel af 1900 tallet og frem til i dag.
Borgeren og klientbegrebet hører 1970’erne og 1980’erne til, uden der dog er en klar skillelinje mellem de to metaforer. I metaforen ligger bl.a. oplysning og dannelse, og eksemplerne her er dels Citizen Advice Bureaus fra London og samfundsinformationsindsatsen i de danske biblioteker. Kundebegrebet kommer ind i 1990’erne i sammenhæng med, at New Public Management kom på dagsordenen, alt kan/skal måles og vejes, og der laves cost-benefit analyser på alt. I bibliotekerne ser man fx erhvervsservice og betalingsydelser, som er med i Biblioteksloven fra 2000.
Gæste- og partnerbegreberne er kommet ind i starten af 2000’erne. Gæst defineres bl.a. som en inviteret person, der kommer til ens hus for at blive underholdt, heraf værtskabstanken. Det er ikke en almindelig metafor, men foretrækkes i bibliotekerne frem for kunde, fordi det har færre kommercielle undertoner. Desuden ser gæstebegrebet ud til at passe bedre til en uformel relation mellem bibliotekarer og de mennesker, der serviceres i biblioteket. Eksemplerne her er fra danske biblioteker, og specielt Aalborg Bibliotekernes systematiske tilgang til det professionelle biblioteksværtskab er brugt. Partnerne er aktive deltagere i udviklingen af biblioteket, deltagere i produktion og design af biblioteksservicen. Med andre ord snakkes der her om brugerinvolvering.
Carl Gustav Johannsen har lavet en imponerende research, har mange referencer til peer-reviewed artikler og mange såvel danske som internationale eksempler. Det er både bogens styrke og svaghed, da det gør de teoretiske afsnit tunge og svært tilgængelige for den ‘almindelige’ bibliotekspraktiker. Afsnittene med den mere anvendelsesorienterede brug af metaforbegreberne er til gengæld letlæste og giver mange aha-oplevelser i forhold til de bibliotekshistoriske beskrivelser og bibliotekernes syn på brugerne. Bogen beskriver forandringen af synet på biblioteksbrugerne gennem tiden, og det er en væsentlig gennemgang af en del af bibliotekernes udvikling.
▪ Bogen er interessant og et væsentligt bidrag til forståelsen af bibliotekernes syn på brugerne og giver en ny metode til at diskutere, hvad vi vil med bibliotekerne, og hvad vi vil med borgerne, der kommer ind af døren. Bogen giver desuden et nyt afsæt til interaktionen mellem bibliotekets personale og borgerne i forhold til at inddrage borgerne i biblioteksudviklingen.
Library User Metaphors and Services. How Librarians look at their Users. DE GRUYTER SAUR, 2015 (Current Topics in Library and Information Practice). degruyter.com/view/serial/129254.
INGE TANG NANNERUP & KIRSTEN BOELT, hhv. værtskabskoordinator og leder af det biblioteksfaglige område Aalborg Bibliotekerne.
