Frivillige i Frederikssund, Egedal og Herlev kommuner har deltaget i projektet “Stjernelæser” – om at gøre børn til bedre læsere.
Mange gode kræfter har fokus på, hvordan børns læsning styrkes. Bl.a. arbejdes der aktuelt på initiativ af Danmarks Biblioteksforening med idéen om en national læsestrategi. Der er mange veje at gå. Her introduceres Læseløft-samarbejdet mellem biblioteker, skoler og frivillige i de tre kommuner.
Frivillige kan være med til at knække læsekoden og gøre børn med læsevanskeligheder til bedre læsere. Det er én af konklusionerne fra udviklingsprojektet Læseløft for de 10-13 årige med frivillige i skoler og biblioteker (også kaldet Stjernelæser-projektet), som bibliotekerne i Frederikssund, Egedal og Herlev har deltaget i de sidste to år. Samtidig viser projektet også, at læsestunderne én-til-én med en frivillig har været både hyggelige, men også effektive og har haft stor betydning for børnenes motivation og læselyst.
Frivillige gør en forskel – også i kommunale institutioner
Det er velkendt for de fleste biblioteker at samarbejde med frivillige om forskellige typer af opgaver i bibliotekerne bl.a. med lektiecaféer, it-caféer og it-undervisning. Det er dog første gang, biblioteker og skoler går sammen for at afprøve og udbyde forskellige modeller for, hvordan bibliotekerne kan understøtte skolernes arbejde på læseområdet ved hjælp af frivillige på bibliotekerne i fritiden (Egedal og Frederikssund) og i skolen i skoletiden (Herlev).
Inspiration fra Hollands biblioteker
I Holland er man længere fremme med involvering af civile borgere og har mange gode erfaringer med at involvere frivillige også i læsning. Læseaktiviteter med hjælp fra frivillige foregår således både i skolerne, i bibliotekerne og i de private hjem. Som et supplement til skolernes undervisning. Det var derfor naturligt at hente inspiration herfra til afprøvning i de tre kommuner.
Projektets mål og resultater
Læseløftprojektet har haft som mål at motivere og inspirere børn i alderen 10 til 13 år til at læse mere uanset trin/niveau. Det er lykkedes. Projektet har bestemt haft en positiv effekt på børnenes læselyst og læsemotivation. Bibliotekerne i de tre kommuner har haft forskellige måder at måle og registrere effekten af de lokale initiativer.
I Egedal Bibliotekerne valgte læsevejleder og biblioteksfolkene at benytte de almindelige læsetest før og efter projektperioden. Her viste resultaterne en imponerende udvikling i børnenes lix-tal. De flotte resultater fra Egedal viser med al tydelighed, hvad al forskning også peger på: Elever, der har skriftsproglige vanskeligheder og en langsom udvikling, skal have mulighed for at læse og bruge sproget hyppigt.
I Frederikssund har børnenes egne tilbagemeldinger vidnet om fremgang: Til at de nu læser næsten hver dag eller flere gange om ugen – mod tidligere kun “sjældent”.
Også i Herlev lyder tilbagemeldingerne, at børnene ikke alene har haft det sjovt – de har desuden fået et andet og mere nuanceret syn på faget Natur & Teknik, som her var fokus for projektet.
Overordnet fastslår læsevejledere og tovholdere i bibliotekerne, at læseudviklingen hos den enkelte elev har været en succes i sig selv. Andre resultater af projektet er også, at bibliotekerne nu har opbygget et tæt samarbejde med kommunernes læsekonsulenter og læsevejledere ude på skolerne. Og at der er opnået nye kontakter til børn, som ikke normalt kommer på bibliotekerne. Endelig er der opbygget et tæt samarbejde med engagerede og dedikerede frivillige, som brænder for at gøre en forskel i forhold til børns læseudvikling.
Hvilke metoder virker?
De vigtigste metoder ifølge deltagerne er:
At være 1 til 1 – den gode, positive og personlige relation mellem den frivillige læseven og det enkelte barn, hvor der er tid til at snakke om ”udenoms ting” f.eks. fælles interesser.
At der er god tid og ro omkring læseaktiviteten.
At den frivillige ved, hvad der skal til for at skabe variation i læsningen. F.eks. skifte mellem barnets læsning og snakke om teksterne, eller hvor barnet og den frivillige læser højt for hinanden, og hvor den frivillige forstår at skabe variation i læsestunden, bl.a. med spil undervejs, hvis barnet bliver læsetræt.
I forhold til den frivillige gælder følgende:
At læsevennen er til en personlig samtale med den lokale tovholder i biblioteket omkring forventningsafstemning og afklaring af den frivilliges egne ønsker og interesser.
At det handler om de tre S’er: Sagen, at man gerne vil hjælpe andre og gøre en forskel. Det er vigtigt, at det foregår Sammen med andre, og så skal det være Sjovt!
Disse tre motivationsfaktorer, de tre S’er, har været udgangspunktet for indholdet i både de åbne, nationale seminarer og i de lokale workshops for de frivillige.
Det lokale fremtidsperspektiv
I Frederikssund, Herlev og i Egedal kommuner er der stor opbakning til at fortsætte projektet. Bibliotekerne vil i alle tre kommuner arbejde på at fastholde de frivillige, der har meldt sig som interesserede til også at fortsætte ud over projektperioden. Der vil derudover blive samarbejdet med skolerne om, hvordan projektidéerne forankres i skolerne frem over. I fremtiden vil aktørerne desuden yderligere bruge inspiration til læsetræningen fra den canadiske læseforsker Adrienne Gears læsepowermodel Undervisning i læseforståelse og metakognitive strategier, Dafolo, 2018. Gears beskriver fem læsepowers, der går ud på, at:
• Skabe forbindelse til sin forhåndsviden som hjælp til at skabe mening i teksten
• Stille spørgsmål før, under og efter læsningen for at få en klarere og dybere forståelse af teksten
• Visualisere og skabe billeder for sit ‘indre blik’ under læsningen for at skabe mening i teksten
• Danne inferencer eller følgeslutninger for at udfylde, hvad der ikke direkte står i teksten
• Transformere/tolke for at skabe ny tænkning baseret på både teksten og egen tænkning.
Det gode læsemiljø og mere inspiration
På projektets evalueringskonference i oktober på Kulturøen i Middelfart kunne skolelærere, forvaltningsfolk og folkebibliotekarer også hente idéer til, hvordan man skaber begejstring og opbakning fra både børnene, forældrene, de frivillige og lærerne, og hvad der skal til for at klæde de frivillige på fagligt og pædagogisk, og hvad der skal til for at få dem til at blive… med inspirationsoplæg fra bl.a. bibliotekschef Jacqueline Roelof fra Groningen i Holland; her samarbejder de 170 biblioteksansatte med ca. 800 frivillige!
■ Ønsker andre kommuner at tage modellen op, kan man i projektets egen evalueringsrapport, Projekt Læseløft, hente masser af hjælp. Bl.a. i form af en opskrift på det gode læsemiljø og den gode læsestund, anbefalinger og gode råd i forhold til samarbejdet mellem biblioteker, skoler og lærere og i forhold til de frivillige. Fra hvordan et frivilligt jobopslag kan se ud, til hvordan man rekrutterer frivillige og skaber læselyst hos børn. Den kan downloades på kortlink.dk/vw2k.
Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen i 2017-2018 og er gennemført i tæt samarbejde med konsulentfirmaet Knudsen Syd, som også har stået for udarbejdelse af aktivitetshæftet.
