Nordic Libraries together – Empowering Society

Skrevet af

9. december, 2021
Download hele magasinet som pdf:

100 nordiske biblioteksfok diskuterede i november, hvordan biblioteker gennem indretning og formidling kan være med til at styrke lokalsamfundet og sikre borger-medinddragelse. Konferencen var arrangeret af NINJA (IFLA) netværket sammen med bibliotekerne i Helsingborg og Malmø samt Region Skåne.

Ytringsfrihed, tolerance og nordiske værdier
Meget forbinder de nordiske lande og de nordiske biblioteker. Første indlæg kom fra Karin Linder, direktør i den svenske biblioteksforening, som understregede, at vi kan noget helt særligt, og at vi i forhold til IFLA har en særlig forpligtigelse til at hæve stemmen, når det handler om ytringsfrihed og pressefrihed og i det hele taget at advokere for de grundlæggende fælles nordiske værdier. Det kan f.eks. også være tolerance over for andre kulturer og andre måder at leve på. Karin Linder fremhævede, at vi har et ansvar for at stå op for menneskerettigheder og give dem en stærk stemme i IFLA.

Konferencen blev holdt på Malmø Stadsbibliotek med ca. 75 deltagere til stede i rummet, mens 25 deltog digitalt, og der var deltagere fra alle de nordiske lande inklusive Island. Programmet var et fint mix af inspirerende oplæg om spændende biblioteker i Nordeuropa og engagerende workshops, især omkring hvordan bibliotekerne kan gå i dialog med borgerne og dermed få et stærkt borgeraftryk på biblioteksudviklingen. Her var oplægsholdere fra alle de nordiske lande og en keynotespeaker fra Holland.

Hvad er NINJA?
Først lige en kort præsentation af initiativtagerne bag mødet, det nordiske NINJA netværk. Netværket – Nordic IFLA Network – er et åbent forum for IFLA aktive og interesserede, der er opstået blandt nordiske bibliotekskolleger i relation til den internationale organisation IFLA (International Fedration of Library Associations and Institutions). Netværket vil gerne skabe interesse for IFLAs strategiske arbejde, formidle og dele viden om den internationale biblioteksorganisations forskellige grupper og programmer. Hertil kommer et ønske om at skabe større synlighed for de nordiske lande i IFLA gennem arbejde i grupperne, oplæg, posters mm.  Ideen til konferencen er opstået i netværket og er den første i rækken af forhåbentlig årlige konferencer.

Biblioteker i verdensklassen – og borgerdialogen
Programmet bød på flere præsentationer af nyere biblioteker og udveksling af deres fokus og opgaveområder. Keynotespeaker var Dirk Nijdam fra Forum Groningen, et helt unikt nyt hotspot som er baseret på biblioteket. Huset rager på alle måder op i den hollandske by og har museer, biografer, gallerier, cafe og bibliotek mm. Huset rummer 17.000 m2 og har åbent alle dage fra morgen til aften, og her er plads til mange aktiviteter og mange mennesker. Grundtesen er, at det skal være sjovt at besøge huset, at borgerne skal føle sig godt tilpas, for det er med til at åbne det enkelte menneske for nye oplevelser. Tjek meget mere ud om det fantastiske hus på www.forum.nl

Forum i Groningen var nomineret til Public Library of the Year Award 2021, en pris der dog blev vundet af det nye Deichmanske hovedbibliotek i Oslo, som også blev præsenteret på konferencen. Biblioteket har sammen med Bibliotøyen, et bibliotek for de 10-14-årige i en forstad til Oslo været med til at sætte nye standarder for bibliotekerne i Norge og i høj grad skubbet grænserne for, hvordan der tænkes biblioteksudvikling. Hertil kommer, at politikerne, afledt af det nye hovedbibliotek, har givet bibliotekspolitikken større opmærksomhed. En medvirkende årsag til dette er også den nye norske bibliotekslov, hvor bibliotekets rolle som et uafhængigt demokratisk forum er blevet understreget.

Et andet nyt nordisk bibliotek, der også har haft stor betydning generelt for biblioteksudviklingen, er Oodi, et nyere bibliotek i Helsinki, indviet i december 2018. Det har været med til at give bibliotekerne i hele Finland ny værdi og øget deres betydning. Pointen i det finske oplæg var blandt andet, at idéerne fra store biblioteker ofte kan omsættes til brug i mindre biblioteker. Eksemplet, der illustrerede den tendens, var et sjovt og meget populært Containerbibliotek i Nekala.

Borgeraftryk på biblioteksudviklingen – det danske bidrag
Nu er det jo ikke, fordi vi ikke kan biblioteksudvikle i Danmark. Gang på gang blev Aarhus’ Dokk1, åbnet juni 2015, nævnt som den helt store inspirationskilde. Mange har besøgt Dokk1 og fået ny inspiration med hjem. Det handler selvfølgelig om selve huset og dets koncept, men i høj grad også om metoder og vilje til at sikre og medinddrage borgernes stemme ind i biblioteksudviklingen.

Design Thinking, som Aarhus har arbejdet med i flere år og gjort biblioteksrettet, blev omtalt igen og igen. Et værktøj, der nu er oversat til adskillige sprog og bruges i mange lande. Metoden er også blevet brugt i Reykjavik, som en metode til at skabe et bæredygtigt og inkluderende bibliotekstilbud.

Eftermiddagen bød på workshops, hvor deltagerne arbejdede med forskellige metoder til borgerinddragelse.

En rigtig god og inspirerende nordisk biblioteksdag, hvor der også var rig mulighed for at netværke med nordiske kolleger. Som nævnt satser NINja netværket på, at det bliver en årlig tilbagevende konference. Næste sted har allerede meldt sin interesse, så måske ses vi igen i 2022 i Bergen. Alle er velkomne.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...