Bibliotekernes fremtid til debat på Kulturværftet – og formanden fejres

Skrevet af

8. marts, 2011
Danmarks Biblioteksforening indleder i aften sit årsmøde på et af landets mest interessante nybyggerier, nemlig Kulturværftet i Helsingør.
 
Flere end 450 kulturpolitikere fra hele landet samles til et par dages livlig debat sammen med bibliotekschefer og alle de andre fra den danske biblioteksverden som er med til at forme fremtidens biblioteker.
 
Onsdag aften byder Helsingør Kommune velkommen til årsmødets deltagere ved en sammenkomst på Kulturværftet, hvor blandt andet Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris bliver overrakt til en, kan vi godt afsløre, yderst populær og meget læst dansk forfatter. Forfatteren møder selvfølgelig op til prisoverrækkelsen i aften på Kulturværftet
 
Fra torsdag morgen kaster de mange deltagere sig over det tæt pakkede årsmødeprogram, ligesom de får mulighed for at stifte bekendtskab med en masse nye produkter fra landets førende firmaer, som også udstiller på årsmødet. Se hele programmet på www.db.dk/årsmøde2011
 
Reception
Årsmødet afsluttes fredag eftermiddag med en reception for Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen i anledning af hans 70-års fødselsdag den 23. marts.
 
Vagn Ytte Larsen har været formand for Danmarks Biblioteksforening siden 2005 og kæmper sammen med landets folkebiblioteker – i en overordentlig svær økonomisk tid – for at føre en af landets mest besøgte kultur- og vidensinstitutioner ind i en ny æra, hvor bibliotekerne ændrer profil til at være unikke mødesteder for befolkningen såvel på det fysiske som det virtuelle plan.
 
Fødselaren var fra 1998 til 2007 socialdemokratisk borgmester i den tidligere Nykøbing-Rørvig Kommune, og han er fortsat byrådsmedlem i Odsherred Kommune.
 
Pressen er velkommen til at overvære årsmødet og til at deltage i den efterfølgende reception for Vagn Ytte Larsen. Receptionen finder sted fredag den 11. marts fra kl. 12.45 til 14.30 på Kulturværftet i Helsingør.

Det Bibliotekspolitiske Topmøde 24. og 25. april 2025

Sæt kryds i kalenderen ved den 24. og 25. april 2025, hvor Det Bibliotekspolitiske Topmøde indtager kulturhotellet HØJHUSET i Herning.

Tilbageblik på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2024

Oplæg, billeder og videoer, og alt muligt andet fra Topmødet, er nu tilgængeligt på Topmødets hjemmeside.

Kultur som løsning i en krisetid

Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2024 sætter fokus på hvordan kultur og biblioteker er med til at skabe trivsel, bæredygtig udvikling og få flere til at tage del i demokratiet.

Trendspottere 2024

Deltagerne på det Bibliotekspolitiske Topmøde får mulighed for på allernærmeste hold at se nærmere på aktuelle trendspottende projekter fra landets biblioteker.

Sådan styrker vi danske børns læseevner

Vi har en regulær læsekrise, er budskabet fra Simon Skov Fougt, som på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2024 giver et grundigt indblik i hvorfor (fanden) de unge ikke læser.

Trendspottere på Topmødet

På Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2024 er der igen mulighed for at blive inspireret og få gode ideer med hjem, når årets Trendspottere præsenterer spændende projekter fra ...

Forsker: Derfor er udlån ikke bibliotekets vigtigste opgave

“Danmark har brug for bibliotekerne. Og vi har brug for, at de udvikler sig, så de stadig er relevante. Det vigtigste er ikke længere at udlåne bøger.” Sådan ...

Skal din kommune være vært for Det Bibliotekspolitiske Topmøde?

Det Bibliotekspolitiske Topmøde afholdes hvert år et nyt sted i Danmark. I de senere år har mødet tiltrukket mellem 400 og 500 politikere og fagfolk fra hele landet, som ...