Gode kulturtilbud er vigtige for kommunerne, når nye borgere skal tiltrækkes

Skrevet af

12. april, 2016

En undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder rigtig meget for folks lyst til at bosætte sig. Specielt de veluddannede lægger stor vægt på et godt kulturtilbud i kommunen, og kulturen er i det hele taget afgørende for hvordan de enkelte kommuner udvikler sig.

Derfor bruger stadig flere kommuner også kultur og biblioteker i deres strategiske udvikling, et tema som vil være den røde tråd for Det Bibliotekspolitiske Topmøde i Horsens den 14. og 15. april.
Op imod 500 kulturpolitikere og fagfolk fra hele landet samles i Forum Horsens når Danmarks Biblioteksforening her afholder årets vigtigste bibliotekspolitiske konference.

Foreningens formand Steen B. Andersen (A), kulturudvalgsfmd. i Aarhus siger i anledning af undersøgelsen:
”Dette er simpelthen en pointe, som kommunerne bør minde sig selv om igen og igen: vil man tiltrække de gode skatteborgere, så sørg for at kulturtilbud, herunder biblioteket, er veludviklet og tidssvarende.
Det er markant hvor stor vægt borgerne lægger på gode lokale kulturtilbud, når de vælger bopælsadresse. Her bør de kommunale politikere særligt tænke på biblioteket, der som landets største kulturinstitution med 36 mio. årlige besøgende, er det helt naturlige mødested i kommunen.”

Forskellige steder i landet har kommunerne nu for alvor fået øje på denne pointe. F.eks. i Herning, som udvikler hele bymidten og skaber liv med og omkring biblioteket, og i Helsingør hvor man har nyskabt hele området omkring nedlagt industri med et Kulturværft, hvor omdrejningspunktet er et nyt bibliotek.

Det ses også tydeligt i Roskilde, hvor biblioteket er med at skabe en hel ny musikbydel, og i Silkeborg hvor man med Campus Bindslevs bruger biblioteket som kittet mellem grundskole og ungdomsuddannelserne.
Man ser også pointen udmøntet i de byer, hvor bibliotekerne er omdrejningspunkt i digitaliseringsstrategierne, både fordi bibliotekerne har den digitale førertrøje på, men også fordi det er her borgerne mødes, og ikke mindst møder op for at få hjælp og nye kompetencer. Mange kommuner bruger desuden biblioteket som stedet hvor integrationen tager fart, hvad enten det er nytilkomne flygtninge eller utilpassede anden generationsindvandre.

I forlængelse af undersøgelsen bemærker Steen B. Andersen desuden, at:
”Næsten halvdelen af de adspurgte videreuddannede, som er flyttet inden for de sidste 10 år har angivet, at tilstedeværelsen af et godt kulturelt tilbud i kommunen betød noget ved valget af bopælskommune.
For kortuddannede var det kun hver 4. som angav gode kulturtilbud som betydende for valg af kommune. Det står således virkelig meget på spil for kommunerne, når de skal planlægge og udvikle de lokale kulturtilbud” slutter formanden for Danmarks Biblioteksforening.

For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Steen B. Andersen, tlf. 3057 9985
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 52 30

Pressen er velkommen på Det Bibliotekspolitiske Topmøde i Horsens den 14. og 15. april.
Ønskes deltagelse, kontakt informationskonsulent Michael Hartz Larsen, tlf. 2284 0865

Kulturministeren opfordrer kommunerne til at prioritere bibliotekerne

Indlæg af Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og Danmarks Biblioteksforenings forperson Paw Østergaard Jensen (A) bragt i Politiken den 28. juni 2024

Deltag i kulturlivets første topmøde

Dansk Kulturliv samler toppen af dansk kulturliv til en enestående begivenhed for hele kulturlivet.

Stor læseundersøgelse af samtlige skoleelever i kommune undervejs

Rudersdal lancerer en omfattende læseundersøgelse blandt samtlige skoleelever i kommunen, med fokus på at styrke læseglæden.

Kulturens veje til forandring

Vær med til at starte en kulturpolitisk samtale om, hvordan der skabes bedre adgang til kunst og kultur for unge i udskolingsalderen og opefter.

The educational benefits of public libraries

Investeringer i biblioteker har en positiv effekt på testscores for børn på skoler, viser nyt amerikansk studie.

Kultur er velfærd. Lad os behandle den sådan, og lad økonomien følge med.

Vi skal begynde at betragte kultur som velfærd. Der er et stort potentiale i kulturlivet, det kan give mere mental sundhed og trivsel.

Ny rapport giver viden om børn og unges forhold til bøger og læsning

Bogpanelets nye rapport viser, at det særligt er fællesskaberne med venner, der er afgørende for, om læsningen prioriteres i udskolingen.

Fortsat stigning i bibliotekernes udlån

Bibliotekernes udlån er steget 8% fra 2022 til 2023. Både de fysiske og de digitale udlån er steget fra 2022 til 2023.