Glostrups gebyrafskaffelse breder sig

Foto: Morten Duehold/JFM/RitzauScanpix.

Skrevet af

14. august, 2024
Download hele magasinet som pdf:

Et forsøg i Glostrup i 2022 fik for alvor genoplivet fokus på effekterne af gebyrer ved for sen aflevering. Læs hvorfor Glostrup gjorde ordningen permanent fra efteråret 2023 i artiklen med Helle Ratz, kommunens biblioteksleder.

En ny undersøgelse fra juni foretaget for Danmarks Biblioteksforening viser, at over halvdelen af landets biblioteker nu har eller overvejer at afskaffe gebyrerne for sent afleverede materialer.

Med de positive erfaringer og signalerne fra denne nye undersøgelse i baghånden opfordrer jeg kulturpolitikere landet over til at se positivt på bibliotekernes ønsker om mulighederne for helt eller delvist at afskaffe gebyrer, hvis bibliotekerne samtidig kompenseres for det hul i budgettet, som manglende gebyrindtægter vil medføre. Mange steder går gebyrindtægterne til at købe materialer, andre steder går de direkte i kommunekassen. Udfordringen er selvfølgelig de steder, hvor man har regnet med, at der indkøbes bøger. Hvis pengene ikke er der, købes der færre bøger, og hvis ikke der indkøbes nye bøger, så udlånes der færre”, lyder det fra Paw Østergaard Jensen (A), Danmarks Biblioteksforenings forperson.

”Da gebyrerne i sin tid blev skabt, var det for at skabe et incitament til at få afleveret bøgerne, så andre borgere også kan låne dem. Men hvis flere afleverer til tiden uden truslen om et gebyr, så er gebyrerne jo blevet overflødige”, siger Paw Østergaard Jensen (A) om udviklingen.

Den nye undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at gebyrerne i dag i alt overvejende grad er afskaffet for børn og unge, men flere steder overvejes det desuden, om gebyrafskaffelsen også skal gælde for voksne lånere. Mange biblioteker fortæller også, at det især er udlånet blandt børn og unge, som man håber at kunne påvirke i positiv retning ved en gebyrafskaffelse, men også en afklaring af økonomi, som p.t. afholder nogle biblioteker for at afskaffe gebyrerne.

”Der skal lyde en stor ros til det politiske niveau for at sætte fokus på nogle af de forhindringer, der får en del af os til at undlade at låne og læse bøger, for vi står med en læsekrise, hvor særligt børn og unge læser mindre og dårligere”, slutter Paw Østergaard Jensen (A), Danmarks Biblioteksforenings forperson.

Se undersøgelsens hovedresultater på db.dk.

Artiklen er en del af Danmarks Biblioteker nr. 4, 2024.

Kommunerne bør bruge det økonomiske løft til at prioritere bibliotekerne

Folkebibliotekerne er en del af svaret på tidens udfordringer. Regeringen og KL har for nylig indgået aftale om kommunernes økonomi, hvor kommunerne får det højeste ...

Folkebiblioteket – for alle?

Samfundsudviklingen skaber nye opfattelser af princippet om, hvordan og hvornår biblioteket skal være for alle. I de seneste år har folkebibliotekerne i både Danmark og Norge ...

Når menneske og maskine samskaber

Om den kognitive sans’ betydning i samskabelsen med AI. Skal vi være begejstrede eller bekymrede for generativ AI (GAI) og nye veje til at generere indhold som tekst, lyd eller ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...

Biblioteket kan være facilitator for ny dansk kulturpolitik

Jeg tror ikke kun, det er i bibliotekssektoren eller i kulturbranchen, at savnet af en landsdækkende kulturpolitik vokser, men i hele samfundet. Corona-krisen har gjort det ...

Vi skal stimulere børns lyst til at læse og lære, hvis de skal blive bedre

Så kom finanslov for 2020 på plads. Den ser fornuftig ud f.eks. når det gælder velfærd, miljø og klima. Særligt vil jeg her fremhæve annulleringen af ...

Kommunerne skal udnytte bibliotekernes potentiale

Det moderne bibliotek med sine mange forskellige former for litteratur, viden og oplysningsfunktioner har udviklet sig fra at være en bogsamling til at være lokalsamfundets ...