Biblioteket i det deliberative demokrati

Foto: pixabay.com.

Skrevet af

17. april, 2023
Download hele magasinet som pdf:

De fleste, der beskæftiger sig med biblioteker, vil sikkert have en klar fornemmelse af, at biblioteker er tæt forbundet til demokratiet. Men hvordan de lige præcis er det, vil mange måske være mere usikre på. Det er der god grund til, da demokratibegrebet både er gammelt og meget omdiskuteret.

I tre artikler ser lektor ved Københavns Universitet Casper Hvenegaard Rasmussen nærmere på bibliotekerne i et demokratisk perspektiv. Denne gang om biblioteket i relation til en deliberativ forståelse af demokrati.

Demokrati som livsform

Udgangspunktet for den forrige artikel i Danmarks Biblioteker nr. 1, 2023, var det liberale demokrati, der er et politisk demokrati, hvor borgerne med jævne mellemrum vælger deres ledere. Det liberale demokrati er hermed en styreform, hvor borgernes demokratiske deltagelse kan være begrænset til valgdagen. For mange vil dette umiddelbart lyde som en både bekvem og fornuftig måde at organisere demokratiet på. Men det var det på ingen måde for en af Danmarks største demokratiske tænkere, teologen Hal Koch. Han havde været vidne til nazisternes magtovertalelse i Tyskland og besættelsen af Danmark, hvor demokratiet blev sat ud af spillet. I Tyskland var Hitler kommet til magten ad parlamentarisk vej, hvorefter han afskaffede demokratiet. Det liberale demokrati i sig selv kan derfor være skrøbeligt. Derfor mente Koch, at den demokratiske styreform skal suppleres med en demokratisk livsform. Det at et demokratisk sindelag er noget, der skal opøves og praktiseres. Kochs forestilling om demokrati som en livsform har sidenhen fået betegnelsen det deliberative demokrati. Deliberation betyder rådslagning eller grundig overvejelse, og demokrati bygget på deliberation vægter offentlig samtale og borgerinddragelse højt.     

Biblioteket som arena for offentlig samtale

Det blev konkluderet i den foregående artikel, at biblioteket kan understøtte det liberale demokrati på tre måder: Ved at give adgang til viden samt understøtte ytringsfrihed og mangfoldighed. I relation til det deliberative demokrati kan biblioteket også understøtte på tre måder: Det kan facilitere offentlig samtale, inddrage borgerne og give dem medbestemmelse.

Norge er nok det land, hvor der tydeligst henvises til det deliberative demokrati i biblioteksloven. I formålsparagraffen står der: “Folkebibliotekene skal være en uavhengig møteplass og arena for offentlig samtale og debatt.” Det vil med andre ord sige, at de norske biblioteker ikke blot skal stille viden til rådighed, som den demokratiske samtale kan bygge på, de norske biblioteker skal også facilitere den offentlige samtale. Spørgsmålet er så, hvordan man skal forstå en sådan demokratisk samtale. De fleste vil nok mene, at en politisk debat på biblioteket er et eksempel på, at loven overholdes. Men læsekredse og andre lignende aktiviteter er i høj også del af den offentlige samtale. De handler måske ikke direkte om politiske spørgsmål, men de er del af en litterær offentlighed, hvor væsentlige spørgsmål afsøges deliberativt.

Indenfor demokratilitteraturen hersker der uenighed om, hvad der skal være i centrum for den offentlige samtale.

Nogle er mest optaget af, at marginaliserede grupper skal have bedre mulighed for at udvikle deres kultur, mens andre mere har fokus på dialog mellem forskellige kulturer. I begge tilfælde er der fokus på konsensus, hvad enten det er indenfor en delkultur eller mellem kulturer. Særligt for de deliberative demokrater, der vil bygge bro mellem kulturelle forskelle, er der et erklæret mål om at nå frem til det fælles bedste gennem dialog. Men idealet om det fælles bedste møder også modstand, da andre igen mener, at forestillingen om konsensus ofte er en illusion, da mange uenigheder i samfundet bunder i reelle konflikter, der ikke lader sig løse. Derfor skal en demokratisk debat ikke forsøge at udjævne konflikter, debatten skal derimod klargøre uenigheder.

Hvordan skal biblioteket forholde sig til den beskrevne uenighed? Her tænker jeg, at det er vigtigt, at man ikke ser de forskellige positioner som gensidigt udelukkende. Det er muligt at understøtte delkulturer, samtidig med at biblioteket faciliterer bredere anlagte debatter, hvor der også er plads til konflikt. 

Inddragelse og medbestemmelse

Biblioteket som arena for offentlig samtale er samtidig en del af en bølge, der har skyllet ind over kulturlivet de sidste årtier. Bølgen har fået betegnelser som deltagelse, brugerinvolvering og samskabelse. Det er nærmest umuligt at beskæftige sig med biblioteker, uden at man jævnligt støder på tiltag, hvor det ikke kun handler om at stille rådighed, men at brugerne også inviteres til at deltage på forskellige måder.

Men hvad vil det egentligt sige at deltage? Det er et spørgsmål som naturligt nok har trængt sig på i kølvandet på deltagerkulturen. I et demokratisk perspektiv kan biblioteket understøtte deltagelse på tre forskellige måder, hvor det demokratiske islæt er stigende.

For det første kan biblioteket understøtte deltagelse ved at give adgang. Det er en del af det klassiske folkebiblioteks DNA. Når biblioteket giver adgang til litteratur og arrangementer, giver man samtidig brugerne adgang til kulturlivet. Eller formuleret på en anden måde: Man demokratiserer kulturen.

For det andet kan biblioteket giver brugerne mulighed for at deltage. Her er der typisk fokus på interaktion. Det kan være ved at deltage i den offentlig samtale, som det er beskrevet i det oven-stående. Men det kan også være i forhold til forskellige former for interaktiv formidling, hvor brugerne interagerer med indhold, andre brugere eller bibliotekets personale.

For det tredje kan biblioteket ikke blot invitere til deltagelse, men også overdrage noget medbestemmelse til brugerne. I mindre målestok kan det ske ved at brugerne kan bidrage med gode råd og indhold. Mere udfoldet kan det være i form af forskellige samskabelsesprojekter, hvor deltagerne i varierende grad har indflydelse på idégenerering og eksekvering. Den demokratiske involvering kan få nok et nøk opad, hvis deltagerne også får større beføjelser. Det kan være i forhold til ressourcer eller hvem, der skal deltage. I et demokratisk perspektiv kan dette jo umiddelbart lyde besnærende, men det er ikke altid uden problemer, da udvalgte brugergruppers øgede medbestemmelse kan kollidere med ønsket om lighed mellem borgere. Hvordan skal biblioteket eksempelvis forholde sig til, at nogle aktive brugere må-ske udelukker andre brugere fra at deltage? Eller hvor meget er det rimeligt at særbehandle én gruppe af borgere?

Læs eller genlæs artikel 1 – Biblioteket og det liberale demokrati i Danmarks Biblioteker nr. 1, 2023.


CASPER HVENEGAARD RASMUSSEN, lektor, PhD, Københavns Universitet – Institut for Kommunikation, Sektionen for Arkiver, Biblioteker og Museer (ABM)

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...