Skrevet af
Pernille Schaltz
Folkebibliotekernes fælles spørgetjeneste på nettet, Biblioteksvagt- en, blev i 1999 etableret af Silkeborg, Gentofte og Herning Bibliotek- erne og fylder i år 20 år.
Med internettets opståen fulgte en mulighed for at give borgerne den samme gode, grundige og sanddruelige service, som de hidtil havde fået i bibliotekernes fysiske læsesale, online. Verificeret viden om alt mellem himmel og jord leveret direkte derhjemme i lænestolen fra bibliotekernes dygtige referencebibliotekarer. Og dette baseret på en samarbejdsorganisation, med dét udgangspunkt at bibliotekerne ved samarbejde og arbejdsdeling, kunne give borgerne svar og service i meget længere tid end hvad man ellers normalt kunne på de fysiske biblioteker rundt om i landet.
Siden da har mange hundrede deltagende bibliotekarer fra både folke- og forskningsbiblioteker i 10.000-vis af timer bemandet spørgetjenesten, og igennem årene svaret på p.t. ca. 420.000 spørgsmål fra danskerne. Hvor er det dog fint, at de deltagende biblioteker har hjulpet SÅ mange danskere – guidet unge studerende med deres studieopgaver, været sporhunde i forhold til at finde bøger og andre materialer eller givet det korrekte svar på et nørdespørgsmål; har fået kåret en vinder af et væddemål mellem venner, hjulpet borgere, der har svært ved at anvende bibliotekernes digitale services og meget, meget andet. Biblioteksvagten leverer folkebibliotekernes kerneydelse: vi hjælper borgerne med at blive klogere og med at finde deres videre vej frem. Og dette er fortsat, også i årene fremover, hjertet i tjenesten.
I dag er vi 57 folkebiblioteker og 9 forskningsbiblioteker, som på forskellig vis er tilknyttet fællesskabet. Os der driver og deltager i tjenesten, som i dag drives med støtte fra Danskernes Digitale Bibliotek, synes forsat at det giver rigtig god mening at arbejdsdele og sammen at driftsoptimere. Ved at lægge en beskeden ugentlig indsats, får vi hver en fuld og professionel vagtdækning af ca. 300 bibliotekarer med specialistviden tilbage fra fællesskabet. Og dette med en lang åbningstid, som man umuligt kan oppebære i det enkelte, lokale bibliotek.
Biblioteksvagten blev tænkt og skabt ud af tanken om, og traditionen for, det sammenhængende og samarbejdende danske biblioteksvæsen. Et biblioteksvæsen med en fælles infrastruktur, hvor vi laver fælles, nationale services, og hvor vi udtænker og tager nogle væsentlige udviklingsskridt sammen – f.eks. som da vi gav hinanden håndslag om at få internet på alle landets biblioteker. Forenede intellektuelle, faglige og økonomiske kræfter til alles bedste.
Jeg tror, at de fleste kan blive enige om, at det også meget er derfor at det danske biblioteksvæsen, også i dag, er ét af de bedste biblioteksvæsner i verden.
I de senere år er der helt naturligt kommet et stærkere fokus rettet mod egen kommune, i takt med at bibliotekerne mere og mere arbejder indad og ind i de respektive, kommunale strategier. Det er en god og sund udvikling for bibliotekerne – det er lige som det skal være. I Biblioteksvagten vil vi imidlertid gerne stille påpege, at det fortsat giver rigtig god mening, også økonomisk, at arbejde sammen om og dele nogle af de opgaver som vi alle har – i vores tilfælde at svare på borgernes spørgsmål.
Jovist, Biblioteksvagten er en gammel tante og den ældste af bibliotekernes nettjenester, men hendes kerneopgave er fortsat – og måske særligt i disse tider med fake news, informations-overload og -bobler – endnu mere relevant for danskerne og meningsfyldt for bibliotekerne.
■ Hvis dit bibliotek endnu ikke er med i Biblioteksvagten og gerne vil trække på 300 kompetente bibliotekarers specialviden, have lange åbningstider, få kompetenceudviklet personalet inden for søgning på nettet, spare ressourcer til mail-bemanding lokalt – og hér fra 2019 have lejlighed til at deltage i det nye, store kampagnetiltag rettet mod de informationshungrende gymnasieelever i din kommune – så meld dig ind i Biblioteksvagten.
Vi nupper nemlig lige 20 år mere!
PERNILLE SCHALTZ er fmd. for Biblioteksvagten.dk og bibliotekschef i Herning Kommune
Indlægget er bragt i Danmarks Biblioteker nr. 4, 2019.
