Skrevet af
Lisbet Vestergaard
“Jeg synes, at det er fedt, at det først er i de tre sidste kapitler, at hele bogen ligesom giver mening, og jeg bliver så glad i min hjerne, fordi det hele bare giver mening, og det er bare fedt.” Sådan siger et af børnene i undersøgelsen “Børn og unges læsning 2021”, der udkom i sommeren 2022. Udsagnet indkapsler en oplevelse af læseglæde og læsningens særlige værdi set fra et børneperspektiv.
Stærkt samarbejde omkring læsning
En ny, national indsats følger nu op på undersøgelsen og sætter fokus på et styrket samarbejde mellem folkeskolens pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne. Alt sammen i læseglædens tjeneste.
Børn og unges læsning 2021 er blevet formidlet på over 30 møder og konferencer ind- og udland i efteråret 2022. I samme periode lancerede Kulturministeriet og Strategisk Biblioteksudvalg en ny national læseglædeindsats og i forlængelse af dens fokus et open projekt-call. Udvalget opfordrede folkeskolens pædagogiske læringscentre, folkebibliotekerne og relevante foreninger og sammenslutninger til at gå sammen om at lave et projektoplæg til indsatsen. Oplægget skulle tage afsæt i undersøgelsens anbefalinger og den reviderede bekendtgørelse for pædagogiske læringscentre.
Strategisk Biblioteksudvalg behandlede ansøgningerne i slutningen af 2022 og valgte at pege på Tænketanken Fremtidens Biblioteker, der svarede på call’et på vegne af et bredt sammensat konsortium bestående af disse syv parter: Center for Anvendt Skoleforskning, CFU Danmark, Pædagogisk LæringsCenterForening, Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, Danmarks Biblioteksforening, de seks centralbiblioteker og tænketanken selv. Konsortiets deltagerkreds afspejler, at indsatsen vil trække på mange typer af fagligheder og gå på tværs af skoler, biblioteker, forskning og kommunal praksis.
Det Digitale Folkebibliotek er også med i projektet, idet eReolen GO! blandt andet vil bidrage med udviklingskapacitet og viden om, hvordan man involverer børn og unge i læsetiltag.
Fakta og forløb
Med den nationale indsats “Børn og unges læseglæde – et styrket samarbejde mellem folkeskolens pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne” er der afsat cirka 8 millioner kroner til initiativer, der kan øge læseglæden blandt børn og unge. Pengene kommer fra Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Indsatsen er iværksat på baggrund af anbefaling fra Strategisk Biblioteksudvalg, som rådgiver kulturministeren om den strategiske udvikling af biblioteksområdet og brug af udviklingsmidlerne.
Målet med den nye nationale indsats for børn og unges læseglæde er at skabe en stærk læsekultur i børn og unges hverdag. Det skal ske gennem et styrket samarbejde mellem folkeskolens pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne. Indsatsen bliver til i et samspil mellem praksis og forskning, og ambitionen er, at 12-15 kommuner udvikler og tester nye formidlingskoncepter og undervisningstiltag i perioden fra efteråret 2023 og et år frem. Projektets endelige leverancer ligger klar i foråret 2025.
Hvad får kommuner ud af være med?
Den nationale indsats bygger på et samspil mellem konkrete aktiviteter og forsøg tæt på børn og unge og Center for Anvendt Skoleforsknings vidensproduktion i forskellige faser af projektet.
Det fælles mål er at opbygge et solidt, tværfagligt fundament for arbejdet med at skabe en stærk læsekultur hos børn og unge. Midlet er ny viden og praksisnære forsøg i en række kommuner, hvor folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre slår kræfterne sammen om at udvikle og teste aktiviteter for elever i grundskolen. Kommunerne bestemmer selv, om de vil arbejde med indskolingen, mellemtrinnet, udskolingen eller på tværs af klassetrin.
Der bliver både mulighed for at være indsatskommune og følgekommune, og projektet har afsat penge til op til 15 indsatskommuner og 40 følgekommuner. Som indsatskommune får man udviklingsmidler i størrelsesordenen 150.000 kr. og hjælp til at drive og kvalificere projektet fra de regionale centre for undervisningsmidler og centralbibliotekerne. Faciliteringen ligger både i lokale statusmøder og regionale eller tematisk baserede praksisfællesskaber, hvor man mødes med andre kommuner undervejs i projektet og deler erfaringer, lokalt udviklet viden og ideer. Center for Anvendt Skoleforskning vil følge alle indsatskommunerne og samle op på erfaringerne i en evaluering.
Følgekommuner får et mindre tilskud (12.000 kr.) til at udvikle og sætte strategisk fokus på deres lokale samarbejde. De får også mulighed for løbende at høste erfaringer fra projektet ved at deltage i netværksaktiviteter, hvor både indsats- og følgekommuner er med. Her vil det være vigtigt, at lærere og biblioteksmedarbejdere tager afsted sammen for at sikre fokus på det styrkede samarbejde.
Læsekultur og fælles sprog
Projektet vil også sætte skub i udviklingen af et fælles sprog om læsning, sådan at lærere/PLC-vejledere og biblioteksmedarbejdere får bedre forudsætninger for at samarbejde og bruge hinandens fagligheder og kompetencer.
Projektets hovedleverance bliver et praksisnært katalog med bud på forskellige typer af samarbejdsmodeller omkring læsning og læsekultur i kommunerne (f.eks. på tværs af forvaltninger), en kompetencemodel, metoder til involvering af børn og unge samt formidlings- og undervisningskoncepter, der er skalérbare og nemme at bruge for både store og små kommuner.
Projektet løber fra 2023 til 2025 og bygger på en open source-tankegang, hvor det løbende bliver muligt for alle kommuner at få adgang til vidensproduktionen og erfaringerne fra praksis. Det sker blandt andet gennem konferencer, webinarer og vidensseminarer.
Hvor er projektet lige nu?
I første halvdel af 2023 skal partnerne bag projektet konkretisere og organisere projektet og lægge sporene for de mange aktiviteter, der skal løbe af stablen over hele landet. Til efteråret er Center for Anvendt Skoleforskning klar til at præsentere en vidensdel, der gennem praksiseksempler fra udvalgte kommuner stiller skarpt på eksisterende samarbejder om børn og unges læseglæde og indkredser samarbejdsflader, potentialer, barrierer og strukturelle forhold, der har betydning for et bæredygtigt samarbejde mellem pædagogiske læringscentre og folkebiblioteker.
LISBET VESTERGAARD, Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
