I DB formand Paw Østergaard Jensens leder “Rusland er en kulturnation” fra Danmarks Biblioteker Nr. 1, 2023 er der flere påstande, som kalder på et kritisk modsvar.
Indledningsvist vil jeg hæfte mig ved dette citat fra lederen: “Da krigen brød ud, blev russisk kultur aflyst alle steder, også i Danmark.” – hævder Østergaard. Hvis vi kigger på kultur i den brede forstand, så tangerer dette udsagn til misinformation.
Selvfølgelig skal vi ikke aflyse eller censurere russisk kultur og den russiske opposition i Danmark. Det mener jeg heller ikke er tilfældet.
Vi har nemlig hyldevis af bøger om Rusland og af russiske forfattere på de danske biblioteker. I løbet af det sidste år er der udkommet både nyoversat og ældre russisk litteratur på flere danske forlag. Russiske forfattere har deltaget på Louisiana Literature og Bogforum, russisk litteratur er omdrejningspunkt for biblioteksarrangementer, og i Politikens Hus er der pt. en udstilling med en russisk kunstner.
Vi har til gengæld relativt få bøger om Ukraine og af ukrainske forfattere på bibliotekerne. De ukrainsk-sprogede bøger, der nu findes på hylderne, skyldes i høj grad donationer. Derudover er nogle af Ukraines historisk set allerstørste forfattere som Lesya Ukrainka og Taras Shevchenko ikke oversat til dansk.
Krigen er langt fra ovre – desværre
Endnu et udsagn, der læner sig op af misinformation er Østergaards påstand “…det ser ud som Rusland måske er på vej ud af Ukraine fremfor at snuppe endnu en bid.”
Ifølge flere militæreksperter både danske og udenlandske, er den russiske politik uændret, frontlinjerne relativt fastlåste, og der er ingen tegn på, at de russiske styrker skulle være på vej væk, og omkring 18% af Ukraines internationalt anerkendte territorie fortsat besat af Rusland. I de besatte områder foregår der en systematisk undertrykkelse af ukrainsk sprog, kultur, skolebøger, og nationalsymboler. Dette er den russiske kulturpolitik, som den udfolder sig i Ukraine.
Hvor er støtten til ukrainsk kultur?
Både timingen for lederen op til årsdagen for invasionen samt fremhævelsen af russisk kultur og dens påståede undertrykkelse netop nu – er udtryk for en skæv kulturpolitisk prioritering. Det tydeliggør samtidig, at vi mangler at kaste et kritisk blik på det kulturelle overherredømme, Rusland længe har haft, og som har skygget og stadig skygger for de post-sovjetiske lande.
Samtidig er det påfaldende, at der ingen fremhævelse af ukrainsk kultur er. Der stilles i lederen heller ikke spørgsmål til, hvad vi konkret kan gøre som biblioteker og kulturinstitutioner for de mange ukrainske flygtninge i Danmark – ud over som Østergaard foreslår “…lytte og debattere [russisk kultur og litteratur] i stedet for at sortliste og ekskludere.”
Derudover kunne man efterlyse en støtte og håndsrækning til vores ukrainske bibliotekskollegaer, der terroriseres og tvinges på flugt i skrivende stund. Det har vi som dansk kulturliv og nation et kulturpolitisk ansvar for også at bygge bro til samt at hjælpe med genopbygningen, når den tid kommer.
RASMUS RIISKJÆR, bibliotekar og litteraturformidler ved Brønshøj Bibliotek, København
Replik
Tak for modsvar til årets første leder i Danmarks Biblioteker.
Faktisk er vi nok ikke så uenige, men Rasmus Riiskjær har ret i, at russisk kultur ikke blev fuldstændig aflyst, som jeg egentlig også peger på.
Noget andet er, at Danmarks Biblioteksforening helt klart bakker op om bibliotekerne i Ukraine. DB og de andre nordiske biblioteksorganisationer var f.eks. allerede 3. marts fremme med en fordømmelse af invasionen og opbakning til Ukraine og har siden bidraget til og deltaget i en række støtte-aktiviteter. Det kan man stadig kan se på bl.a. db.dk (søg Ukraine), og som man også kunne læse om i samme nummer af bladet.
Flere artikler havde netop op til årsdagen fokus på Ukraine og bl.a. omtales juni-arrangementet Sammen om Ukraine som Danmarks Biblioteksforening var medinitiativtager til i fællesskab med Bibliotekernes Temasamarbejde og DR. DB står bl.a. også sammen med bibliotekerne om at få oversat en dansk børnebog til ukrainsk. Den fordeles her i landet og sendes også til Ukraines biblioteker.
En leder skrives nogle gange noget før udgivelse, og omkring/op mod jul så situationen ud til at bevæge sig i Ukraines favør. Desværre gik det ikke sådan, lad mig derfor gentage mine nytårsønsker om fredsforhandlinger.
Paw Østergaard Jensen
