DB – din og min bibliotekspolitiske platform

Skrevet af

12. december, 2013

Danmarks Biblioteksforening, DB, er en proaktiv debatskabende organisation for folkebibliotekerne. En forening, der kæmper for og udøver indflydelse på bibliotekspolitikken og på udviklingen af fremtidens biblioteker. DB rejser problemstillinger, stiller spørgsmål, skaber debat og sætter dagsorden, når det handler om at skabe tidssvarende biblioteker og fortsat gedigen kvalitet i biblioteksservicen. DB sætter også fokus på bibliotekernes udviklingsmuligheder. Og ikke mindst – DB sikrer dialog mellem fagfolk og politikere!

Stil op til DB
I mere end 100 år har biblioteksforeningen arbejdet politisk for at påvirke udviklingen på biblioteksområdet. For at udbrede og styrke demokratisk udvikling gennem fri og lige adgang til information og viden for alle. Kort sagt – styrke bibliotekerne som fundament for udviklingen af vidensamfundet. Og lidt højtravende  sagt for at sikre, at Danmark som nation og ude i kommunerne reelt søger at leve op til FNs Menneskerettighedser­klærings artikel 19. 

Det sker ikke af sig selv. For DB har ikke noget stort og forkromet sekretariat, men bor i lejede lokaler i Vartov, Grundtvigs gamle højborg. Og staben, skønt meget dedikeret, er blot på en håndfuld mennesker.

Det sker, fordi landets kommuner og dets politikere gennem medlemskab af DB ønsker at stimulere biblioteksudviklingen – og vel at mærke at gøre det i fællesskab med os fagfolk. Dig og mig.

For 'Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.'
FNs Menneskerettighedserklæring, artikel 19.

Vær aktiv og søg indflydelse
DB arbejder som en politisk forening og sætter bibliotekerne og bibliotekspolitik på dagsordenen. Det kan jeg ikke se, at andre foreninger eller organisationer i den grad gør – og da slet ikke når det, som i DB, sker i et samarbejde med politikerne. Det er helt unikt, at vi her har en forening, som samler debatten om bibliotekerne, en debat som både har den politiske virkelighed og som samtidig rummer den faglige vurdering.

DB varetager bibliotekernes fælles inte-resse – går ind og løfter bibliotekssagen op på et nationalt plan, arbejder i forhold til Folketing og KL og tager den nationale biblioteksdebat. DB søger indflydelse, der hvor det giver mening, er med i mange nationale råd, og også her er det helt afgørende, at der er fagfolk med i foreningen, for uden den faglige indsigt og ballast ville DB ikke være i stand til at bidrage i disse sammenhænge. Og det er her DU kommer ind i billedet!

Nyt Repræsentantskab – sådan kommer du med
I år er der kommunalvalg, og det betyder, at der næste år i januar er valg til DBs Repræsentantskab. Gruppe A, politikerne, skal vælge deres repræsentanter, og gruppe B, personlige og organisationsmedlemmer, skal vælge deres. Vi skal vælge 17 repræ­sentanter til Repræsentantskabet således, at der vælges 12 blandt de personlige medlemmer, 4 blandt organisationsmedlemmer og 1 blandt medlemmerne fra gruppen af studerende fra IVA. Når de 17 repræsentanter er valgt, skal der blandt dem vælges en faglig næstformand og 3 medlemmer til Forretningsudvalget – foruden de mange andre poster, vi besætter i DBs organisation.

Det er vigtigt, at vi får gode, engagerede og gerne mange kandidater at vælge imellem, og at vi får valgt et stærkt hold til Repræsentantskabet. Ofte er det biblioteksledere, som stiller op, og det er godt, men vi har også brug for mange andre og andres idéer og synspunkter på det stærke folkebibliotek. Det fortjener DB – og det har DB meget brug for – og det har bibliotekerne og borgerne også.

Hvorfor DB?
Det er vigtigt, at vi har DB, at vi har et DB med gennemslagskraft og som en forening alle biblioteksfolk kender. Der er brug for nye, unge og erfarne, og friske kandidater til Repræsentantskabet, og derfor skal vi se os om efter en ny generation, som kan engagere sig i det bibliotekspolitiske arbejde og inspirere dem til at tage fat og involvere sig i DB – og sammen med de mere garvede medlemmer styrke foreningen.

DB er bibliotekernes forening, foreningen hvor der er dialog og samarbejde mellem biblioteksansatte og politikerne, et samarbejde der bygger på respekt for den politiske virkelighed og på den biblioteksfaglige indsigt.

Deadline for kandidatopstilling er den 31. december 2013. Valget er elektronisk og foregår fra den 15. januar til den 15. februar. Valgets resultat offentliggøres den 17. februar. Og det nye Repræsentantskab træder til på DBs store årsmøde og generalforsamling den 27.-28. marts i Vejle. På gensyn i DB.

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.