DEBAT: Bibliotekarisk Mesterlære på Roskilde Bibliotekerne

Mesterlæren skal sikre bibliotekariske kernekompetencer, færdigheder og viden. Foto: Eva Lykke-Jørgensen.

Skrevet af

28. juni, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Grundlaget for biblioteket, de bibliotekariske kompetencer, er på flere måder under under pres.
I efteråret 2021 igangsatte Roskilde Bibliotekerne udviklingen af et forløb, som både henvender sig til ansatte og nyansatte. Det organisatoriske forløb fik navnet Bibliotekarisk Mesterlære. Det har som formål at vedligeholde og videreudvikle nogle af de primære bibliotekariske kernekompetencer såsom informations- søgning, katalogisering, vidensorganisering og forståelse for bibliotekssystem og samlingsarbejde.

For Hvad er et bibliotek uden en bibliotekar
og hvordan står det til med Professionens udvikling.

Hvorfor Mesterlære?

Det er kompetencer, som stadig er afgørende for dagligdagen på Roskilde Bibliotekerne, selv om Danmarks Biblioteksskole er lukket og man de facto ikke kan blive uddannet bibliotekar i Danmark mere. I stedet tilbydes der forskellige universitetsuddannelser som på forskellig vis bl.a. omfatter informationskompe- tencer og teori samt kulturformidling af relevans for f.eks. biblioteker og andre sektorer.

”Et ambitiøst folkebibliotek består af mange forskellige faggrupper og kompetenceprofiler, men det er afgørende for mig, at vi uagtet, hvad det er muligt rekruttere fra det formelle uddannelsessystem, fremadrettet stadig kan sikre bibliotekariske kernekompetencer, færdigheder og viden samt give nye medarbejdere – uanset baggrund – en god introduktion til arbejdet på et bibliotek. Og så glæder det mig, at vi med Bibliotekarisk Mesterlære er ved at skabe et fælles sprog i organisationen, hvor vi også favner de ansatte, der ikke er uddannet bibliotekarer”, siger Christian Lauersen, biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune.

Fokus og forløb

Forløbet består af to moduler, som giver en grundlæggende introduktion til Roskilde Bibliotekerne, og det samarbejdende biblioteksvæsen i Danmark med historiske og nutidige briller samt introduktion og færdigheder i relation til samlingsarbejdet, mødet med borgeren, informationssøgning, daglige begreber, arbejdsgange og digitale redskaber.

Forløbet blev testkørt i marts og april, hvor 23 medarbejdere med eller uden bibliotekarisk baggrund ved Roskilde Bibliotekerne var prøvekaniner på første modul, og 12 af dem fortsatte på andet modul.

”Modulerne skal give en indsigt i, hvad vi som institution er rundet af og folkebibliotekets DNA samt være med til at understøtte kompetenceudvikling og specifikke færdigheder, vi har behov for i det daglige arbejd. Formålet er at skabe et forløb, som kan være med til at bevare og udvikle den viden, vi har og samtidig give en indsigt i organisationen og de forskellige driftsnære opgaver, som knytter sig til biblioteket” fortæller Maja Mørck, der er projektleder på Bibliotekarisk Mesterlære.

Læring og ejerskab

Marie Læssøe Lind, der blev ansat som bibliotekar på Roskilde Bibliotekerne i februar i år, var en af dem, der deltog i Bibliotekarisk Mesterlære:

”Jeg synes, det er et virkeligt godt og brugbart forløb, hvor alle de gamle og nye ’bibliotekariske dyder’ kommer frem i lyset. Da vi blev præsenteret for alfabetiseringsreglerne, blev der dog svedt ekstra meget. Det var et trygt rum, hvor mine kolleger gjorde deres ypperste for at formidle deres arbejdsområde bedst muligt”. 

Der er tale om mesterlære, idet undervisningen er tilrettelagt af specialiserede medarbejdere, som også har skabt det indhold, de lærer fra sig. Som en anden af deltagerne udtrykker det i evalueringen: (…) Jeg fik meget ud af at være med og føler en større samhørighed og ejerskab som ansat på biblioteket.

■ Bibliotekarisk Mesterlære er nu driftsklar efter endt testforløb og kommer til at køre i et fast årligt rul målrettet både nyansatte, men også nuværende medarbejdere, der f.eks. skal varetage nye arbejdsopgaver relateret til det bibliotekariske arbejde.

LOUISE MEAN NIELSEN, kommunikationsmedarbejder Roskilde Bibliotekerne

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget