DEBAT: Bibliotekarisk Mesterlære på Roskilde Bibliotekerne

Mesterlæren skal sikre bibliotekariske kernekompetencer, færdigheder og viden. Foto: Eva Lykke-Jørgensen.

Skrevet af

28. juni, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Grundlaget for biblioteket, de bibliotekariske kompetencer, er på flere måder under under pres.
I efteråret 2021 igangsatte Roskilde Bibliotekerne udviklingen af et forløb, som både henvender sig til ansatte og nyansatte. Det organisatoriske forløb fik navnet Bibliotekarisk Mesterlære. Det har som formål at vedligeholde og videreudvikle nogle af de primære bibliotekariske kernekompetencer såsom informations- søgning, katalogisering, vidensorganisering og forståelse for bibliotekssystem og samlingsarbejde.

For Hvad er et bibliotek uden en bibliotekar
og hvordan står det til med Professionens udvikling.

Hvorfor Mesterlære?

Det er kompetencer, som stadig er afgørende for dagligdagen på Roskilde Bibliotekerne, selv om Danmarks Biblioteksskole er lukket og man de facto ikke kan blive uddannet bibliotekar i Danmark mere. I stedet tilbydes der forskellige universitetsuddannelser som på forskellig vis bl.a. omfatter informationskompe- tencer og teori samt kulturformidling af relevans for f.eks. biblioteker og andre sektorer.

”Et ambitiøst folkebibliotek består af mange forskellige faggrupper og kompetenceprofiler, men det er afgørende for mig, at vi uagtet, hvad det er muligt rekruttere fra det formelle uddannelsessystem, fremadrettet stadig kan sikre bibliotekariske kernekompetencer, færdigheder og viden samt give nye medarbejdere – uanset baggrund – en god introduktion til arbejdet på et bibliotek. Og så glæder det mig, at vi med Bibliotekarisk Mesterlære er ved at skabe et fælles sprog i organisationen, hvor vi også favner de ansatte, der ikke er uddannet bibliotekarer”, siger Christian Lauersen, biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune.

Fokus og forløb

Forløbet består af to moduler, som giver en grundlæggende introduktion til Roskilde Bibliotekerne, og det samarbejdende biblioteksvæsen i Danmark med historiske og nutidige briller samt introduktion og færdigheder i relation til samlingsarbejdet, mødet med borgeren, informationssøgning, daglige begreber, arbejdsgange og digitale redskaber.

Forløbet blev testkørt i marts og april, hvor 23 medarbejdere med eller uden bibliotekarisk baggrund ved Roskilde Bibliotekerne var prøvekaniner på første modul, og 12 af dem fortsatte på andet modul.

”Modulerne skal give en indsigt i, hvad vi som institution er rundet af og folkebibliotekets DNA samt være med til at understøtte kompetenceudvikling og specifikke færdigheder, vi har behov for i det daglige arbejd. Formålet er at skabe et forløb, som kan være med til at bevare og udvikle den viden, vi har og samtidig give en indsigt i organisationen og de forskellige driftsnære opgaver, som knytter sig til biblioteket” fortæller Maja Mørck, der er projektleder på Bibliotekarisk Mesterlære.

Læring og ejerskab

Marie Læssøe Lind, der blev ansat som bibliotekar på Roskilde Bibliotekerne i februar i år, var en af dem, der deltog i Bibliotekarisk Mesterlære:

”Jeg synes, det er et virkeligt godt og brugbart forløb, hvor alle de gamle og nye ’bibliotekariske dyder’ kommer frem i lyset. Da vi blev præsenteret for alfabetiseringsreglerne, blev der dog svedt ekstra meget. Det var et trygt rum, hvor mine kolleger gjorde deres ypperste for at formidle deres arbejdsområde bedst muligt”. 

Der er tale om mesterlære, idet undervisningen er tilrettelagt af specialiserede medarbejdere, som også har skabt det indhold, de lærer fra sig. Som en anden af deltagerne udtrykker det i evalueringen: (…) Jeg fik meget ud af at være med og føler en større samhørighed og ejerskab som ansat på biblioteket.

■ Bibliotekarisk Mesterlære er nu driftsklar efter endt testforløb og kommer til at køre i et fast årligt rul målrettet både nyansatte, men også nuværende medarbejdere, der f.eks. skal varetage nye arbejdsopgaver relateret til det bibliotekariske arbejde.

LOUISE MEAN NIELSEN, kommunikationsmedarbejder Roskilde Bibliotekerne

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.