DEBAT: Hvad er et bibliotek uden en bibliotekar?

Modelfoto: Biblioteket i det prisvindende Gellerup Sport og Kulturcampus. Foto: Thomas Mølvig.

Skrevet af

Hellen Niegaard

28 juni, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Bibliotekerne undergår som alle andre dele af både den offentlige og private sektor i disse tiår en kolossal forandring i sammenhæng med digitalisering af samfundet og med tilgang af nye opgaveområder.

En udvikling der i folkebibliotekerne bl.a. omfatter ansættelse af andre personalegrupper som it-specialister, kommunikationsfolk, litteraturformidlere o.a. samtidig med, at uddannelsen som bibliotekar ikke længere er et konkret uddannelsestilbud, men indgår som del i universiteternes informations- og kommunikationsuddannelser.

I dag kan man eksempelvis ved Københavns Universitet tage en bachelor i Informationsstudier og en kandidat i Informationsvidenskab og kulturformidling. Eller f.eks. en bachelor ved SDU (fra 2009) i Biblioteksvidenskab, it og kommunikation, der omfatter som det siges “informationsteori, kulturformidling, brugerundersøgelser og interaktionsdesign, vidensledelse, kommunikation og læring”.

Derfor drøftes flere steder i sektoren, hvordan man i dag og særligt fremover sikrer sig de grundlæggende kompetencer, der skaber det gode bibliotek.

Er det vigtigt, kan man spørge? Svaret må være klart ja.
Disse kompetencer er grundlaget for bibliotekets betjening af og service til borgerne og er dem, som adskiller biblioteker fra andre, kommercielle tilbud af materialesamlinger – digitale eller fysiske.

Danmarks Biblioteker sætter fokus på udviklingen.
I nummer 3, 2022 med indlægget fra Roskilde Bibliotekerne, hvor Christian Lauersen, biblioteks- og borgerservicechef, fortæller hvorfor man i Roskilde har startet en ny Bibliotekarisk Mesterlære.

Og i Professionens udvikling med tre spørgsmål om situationen til Tine Segel, formand for Forbundet Kultur og Information (til 2020 Bibliotekarforbundet).



KORT OM: Bibliotekar uddannelsens historie
Ønsket om at bibliotekerne skulle ledes af professionelt uddannet personale voksede fra 1900 og dermed også behovet for en bibliotekaruddannelse. De første to-ugers kurser afholdtes af lederen af daværende Statens Bogsamlingskomité på Vejlby Højskole i 1909, og kursusvirksomheden blev fortsat i årene herefter.

I 1918 etablerede komitéen Statens Biblioteksskole for medarbejdere ved folkebibliotekerne. Et tre måneders forløb med tre-fire timers daglig undervisning, aftenforedrag samt fire måneders praktisk oplæring i bibliotekerne. 

I 1956 vedtog Folketinget en ny selvstændig læreanstalt, en biblioteksskole. Uddannelsen her omfattede først en fireårig mes-terlignende uddannelse med grund- og hovedskole til en fra 1966 fireårig fortrinsvis teoretisk baseret uddannelse på Danmarks Biblioteksskole på Birketinget (fra 1967) på Amager, hvor fra de studerende undervejs udsendtes i praktikforløb; fra 1973 pga. bibliotekarmangel også med en afdeling i Aalborg.

Fra 1998 og frem akademiseredes skolen, og fra 2011 fik medarbejderne samme løn- og ansættelsesvilkår som universiteterne. Samtidig skiftede Danmarks Biblioteksskole navn til Det informationsvidenskabelige Akademi, som i 2013 fusionerede med Københavns Universitet. Herudover tilbyder også Syddansk Universitet fra 2009 uddannelse på feltet.

Ikke-brugerne og bibliotekerne

LEDER Tak igen for valget til formand for Danmarks Biblioteksforening. Jeg er beæret og ydmyg over opgaven. Men vil kaste mig ud i arbejdet med min erfaring fra otte år i ...

Set fra MIN stol – Kultur for alle

Om kommuner, kultur og biblioteker – ansvar og adgang. Kultur for alle. Det kan både lyde klichéfyldt og banalt, men tænker man videre over det, så er det faktisk en ret ...