Den 16-17. august havde kulturminister Bertel Haarder inviteret til “Røddingmøde” på Rødding Højskole. Det trak masser af mediespalter i de dage. Selv deltog jeg den ene dag. Ministeren skrev i invitationen, at han i sit første år som kulturminister har oplevet, hvordan kultur og kunst skabes og formidles med hjerte og sjæl – og virkelig har fat i danskerne. Men at den offentlige kasse er under pres – de statslige kulturbudgetter skæres med 600 mio. kroner over de næste fire år – og derfor har vi en fælles opgave: Hvordan får vi mere og bedre kultur ud af færre penge? Ca. 100 aktører, alt fra chefer for nationale kultur-institutioner til filmfolk, folk fra fonde, museer, filmverdenen, kunstnere, meningsdannere, journalister, politikere fra Folketingets Kulturudvalg m.fl., mødte op for at diskutere, hvordan gør man det? Er der noget, der skal vælges fra? Skal man tiltrække fonde og private donorer, skal der være brugerbetaling osv.
Tre temaer satte rammerne: “Kulturpolitikken i horisonten”; en grundlæggende diskussion om kulturpolitikken. “Succeshistorer”; hvordan kan man få succes som kulturinstitution under ændrede samfundsmæssige vilkår og “Kulturen som vækstdriver”; er kulturen nok i sig selv, eller kan den bruges som løftestang for vækst?
Undertegnede var desværre kun med den første dag, fordi kalenderen ikke kunne hænge sammen, og jeg var inviteret til at fortælle om, hvordan bibliotekerne har formået at fastholde brugerne i en tid, hvor digitale tilbud fylder mere og mere, og til at give mit bud på, hvad der skal til for at tilbyde kulturbrugerne det, de efterspørger i en ny tidsalder under hastig forandring. Hvordan gøres innovation til en del af dagligdagen? Hvordan udnyttes de sparsomme ressourcer bedst muligt til at skabe forandring? Hvad kan resten af kulturområdet lære af erfaringerne fra biblioteksområdet? Det var helt sikkert en cadeau til bibliotekerne at være én af succeshistorierne – i mine øjne helt fortjent.
Jeg fortalte om den transformation, bibliotekerne har været igennem på baggrund af omverdensforandringer, og hvordan vi pga. stor ledelsemæssig fokus på at justere tilbud har så stor succes med at lave tilbud, som borgerne siger ja tak til. Og at f.eks. selvbetjening spiller en stor rolle i forhold til at kunne fokusere kræfterne på folkeoplysende aktiviteter i stedet for transaktionelle. Og jeg fortalte om Herning Bibliotekernes måde at udtænke og drive et nyt og moderne folkebibliotek – med flere og bedre tilbud – uanset et skrumpende driftsbudget.
Debatten på dagen blev præget af en skønsom blanding af skælden ud over besparelserne og kunstnernes vilkår. Og skælden ud på besparelserne generelt. Nogle efterlyste klare visioner fra politikerne, andre hyldede armslængdeprincippet. Nogle holdt stædigt fast i status quo. Man råber gerne højt for at fortælle, hvor meget besparelser vil ødelægge for det eksisterende, men man diskuterer tilsyneladende helst ikke gerne, hvordan vi skal udvikle de statslige kunst-, kulturinstitutioner- og ordninger i en nutidig kontekst uanset de færre ressourcer. Atter andre understregede nødvendigheden af, at kulturinstitutionerne skal udvikle sig, og at det godt kan lade sig gøre, hvis man har lidt fantasi og mod. Og nogle mener fortsat, at hovedstaden får for meget i forhold til resten af Danmark. Ministeren har meldt tilbage, at han – trods den spredte fægtning – var glad for mødet. Og at han fik en masse med hjem. Nu går vi så spændt og venter på, hvad der skal ske af nyt på den nationale kulturfront.
Pernille Schaltz, bibliotekschef i Herning
