Det går den rigtige vej Kommentar til biblioteksstatistik 2022

Foto: Colourbox.dk.

Skrevet af

Leif Andresen

14 august, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Folkebibliotekernes udlån retter sig støt og roligt efter covid-19.

Folkebibliotekernes udlån stiger med 33,4% fra 2021 til 2022 og er på vej til at indhente faldet i forbindelse med covid-19-pandemien. Niveauet for bibliotekernes aktiviteter er helt genoprettet, mens antallet af registrerede deltagere her er steget betydeligt og udlånet mellem biblioteker er steget markant.

Det sker samtidig med en stagnation i de kommunale nettoudgifter til folkebibliotekerne og et mindre fald i antallet af årsværk på bibliotekerne.

Kommunernes biblioteksudgifter

De samme fem biblioteker ligger i top-5 med Tårnby Kommune i spidsen omend med et fald i nettoudgifter til biblioteker pr. borger i forhold i forhold til 2021. Gladsaxe Kommune bider Tårnby i haserne med blot en krones forskel – og med en klar stigning i forhold til året før.

På landsplan ses en svag stigning på 6 kroner fra 430 kroner pr. indbygger til 436 kroner pr. indbygger. Der er dog store forskelle – fra en stigning på 67 kroner til et fald på 57 kroner.

Stigningen på 6 kroner i kommunernes netto-biblioteksudgifter svarer umiddelbart til en stigning på 1,4%, hvilket imidlertid må siges at være et relativt fald set i lyset af prisstigningerne. F.eks. steg forbrugerprisindeksets årsgennemsnit med 7,7% fra 2021 til 2022.

Biblioteksbenyttelse

Der er en klar positiv udvikling i udlånet af fysisk materiale, idet udlånet er steget med 33,4% fra 2021 til 2022. Som det fremgår af nedenstående tabel, så er der dog stadig et stykke vej til niveauet før covid-19-pandemien:

År                   Alle materialetyper                                         Indeks

2018                      29.913.676                                                100,0

2019                      29.422.311                                                  98,4

2020                      21.584.670                                                  72,2

2021                      17.446.231                                                  58,3

2022                      23.275.941                                                  77,8

Det er imidlertid ikke helt retvisende at sammenligne 2018 og 2022 i absolutte tal, idet der fra 2009 til 2018 er et årligt fald på knap 5% i udlånet af fysisk materiale. Så selv om man tager dette forhold i betragtning, så er der stadig tale om et corona-efterslæb. Men dette efterslæb er alene på 2 mio. udlån i forhold til det normale fald i det samlede udlån fra folkebibliotekerne.

Materialetyper

Udviklingen i udlånet af de forskellige materialetyper viser et billede, som ligger i forlængelse af de sidste års udvikling. Ganske vist er der for alle materialetyper tale om en stigning i procent 2021 til 2022, men det er meget forskellige stigninger.

Materialetyper                        2021                             2022             Ændring %

Bogligt materiale                  15.289.615               20.610.853            + 34,80

Lydbøger                                    192.755                      200.895              + 4,22

Musikoptagelser                    379.049                      438.036           + 15,56

Levende billeder                     613.588                      773.976            + 26,14

Multimediematerialer        126.914                      173.079            + 36,38

Andre materialer                   87.546                         131.387         + 50,08

I alt, monografier                   16.689.467               22.328.226           + 33,79

Seriepublikationer                756.764                      947.715           + 25,23

Alle materialetyper              17.446.231               23.275.941            + 33,42

For fysiske lydbøger fortsætter det relative fald i udlånet, hvilket klart hænger sammen med stigningen i udlån af digitale lydbøger. For film og video (levende billeder) er der tale om en mindre stigning end for materialer i alt. Dog ikke i samme størrelsesorden som udviklingen 2020 til 2021, hvor udlånet af denne materialetype faldt med 45%. Dette fald blev i sidste års kommentar kædet sammen med stigningen i brugen af Filmstriben fra 2020 til 2021. Så det fysiske udlån af film kan måske ses i relation til, at brugen af Filmstriben er stagneret fra 2021 til 2022.

Besøgende

Det samlede antal besøgende på bibliotekerne steg markant fra 17,8 mio. i 2021 til 28,6 mio. i 2022 – en stigning på 61%. Der er dog stadig et stykke vej før niveauet når tiden før covid-19 i 2019, hvor der var 37,4 mio. biblioteksbesøg.

Aktive lånere

Antallet af aktive lånere er en anden måde at søge at måle aktiviteten på. Der var et tydeligt fald i forbindelse med covid-19-årene, men dette er rettet op igen med 2022 tallene:

År                        Aktive personlige lånere                                 Indeks

                                                        (i 1.000)                                                             

2018                   1.713                                                                    100,0

2019                    1.851                                                                    108,1

2020                    1.741                                                                    101,6

2021                    1.684                                                                    98,3

2022                    1.861                                                                    108,6

Antallet af aktive lånere i 2022 er det næststørste siden 2009, idet tallet for 2015 var blot 27.000 højere. Her skal det dog anføres, at man i mange småbørnsfamilier traditionelt vælger at låne på ét kort.

Fysisk versus digital

Der er en fortsat stigning i den digitale benyttelse med 16,4 mio. visninger inkl. opslag i databaser i 2022 – en stigning på 6% i forhold til 2021 – den samme som stigningen fra 2020 til 2021.

Ser man alene på egentlige downloads, dvs. e-bøger, e-tidsskrifter og e-multimedier – så er stigningen mere begrænset på alene plus 1,3%. Brugen af e-bøger er steget, mens e-tidsskrifter og e-multimedier er faldet.

Ser man på forholdet mellem antal downloads i forhold til udlånet af fysisk materiale, så betyder stigningen i fysisk udlån med 33,4% fra 2021 til 2022 og den begrænsede stigning i downloads, at billedet er et helt andet for 2022 end 2021. I 2021 var antallet af download 66,2% af antallet af fysiske udlån, men det for 2022 er 50,3%. En vurdering kunne være, at brugen af digitale midler tog til under covid-19 og dette forhold nu er under normalisering.

Lån mellem biblioteker

Der er sket en markant stigning i indlån fra andre biblioteker for alle materialer med 43,2%. Stigningen er på 40,0% fra andre folkebiblioteker og på ikke mindre end 55,5% fra forskningsbibliotekerne.

Interurbanindlån fra                                2021                                       2022

Danske folkebiblioteker                     740.468                                1.036.846

Danske forskningsbiblioteker           204.822                                318.581

Udenlandske biblioteker                       5.715                                      6.631

I alt                                                      951.005                                1.362.058

Det betyder at ‘selvforsyningsgraden’ for folkebibliotekerne set under ét er faldet med 1,8% fra 77,9% til 76,1%. På trods af den markante samlede stigning, så er indlånet af lydbøger faldet fra 1.899 til 1.767. Tilbage i 2018 var dette indlån på 63.886 stk. Indlånet af bøger stiger en smule mere end det samlede indlån og udgør ikke mindre end 96,7% af det samlede indlån.

Bestand

Der er en stabilisering og svag stigning i folkebibliotekerne bestand af fysisk materiale. For bøger er stigningen på 1,2%, men faldet i andre typer monografier betyder, at stigningen for monografier er på 0,3%. I betragtning af at der for de foregående ti år har været et fald på gennemsnitligt 4,4% pr. år, så er der tale om en konsolidering. Næste år vil vise om der er tale om en enlig svale.

Personale

Samlet set omfatter bibliotekernes personale bibliotekarer og øvrigt akademisk personale, assistenter og andet personale. Der er sket et mindre fald i personalet på minus 2,9% til i alt 3.287 årsværk på folkebibliotekerne. Der er fald for alle personalegrupper, hvoraf bibliotekarerne har det mindste fald på 1,9%.

Arrangementer på folkebibliotekerne

Der er fra 2021 til 2022 sket en markant stigning i fysiske arrangementer på folkebibliotekerne.

Arrangementstype                                    2021            2022               Stigning %

Arrangementer på biblioteket           14.817        25.484                  72,0

Udstillinger på biblioteket                    2.006           3.064                  52,7

Brugerundervisning,

gennemførte lektioner                       4.470           7.442                     66,5

Brugerundervisning,

fremmødte deltagere                       58.769        159.581               171,5

For arrangementer, udstillinger og gennemførte lektioner er der tale om, at niveauet for 2018-2019 er genoprettet, mens antallet af registrerede deltagere er steget tydeligt. Siden 2012 er det hidtil største antal i 2019 med 95.116 deltagere, så de 159.581 deltagere i 2022 er en markant ny tendens.

Tal om fysiske biblioteker

Antallet af hovedbiblioteker er 97 og det har det været, siden struktur- og kommunalreformen trådte i kraft i 2007 hvor landet gik fra 271 til 98 kommuner.

Alle kommuner skal i overensstemmelse med lov om biblioteksvirksomhed drive et biblioteksvæsen; Esbjerg og Fanø kommuner har dog traditionelt samarbejdet om opgaven.

Antallet af filialer, servicepunkter og bogbusser er aktuelt stabilt og udgør samlet set 412 enheder: 310 filialer, 86 servicepunkter (uden betjening) og 16 bogbusser. I 2021 var de tilsvarende tal 307, 85 og 16. Jf. Danmarks Statistik.

Status

Folkebibliotekerne har gjort det godt i 2022. Borgernes benyttelse haler ind på nedgangen efter covid-19-pandemien og er helt klart ved at rette op, og er endog på et enkelt område markant stigende. Det er vel at mærke sket under en stagnation af de økonomiske rammer og af antal ansatte.

Se tal vedrørende udlån og biblioteksudgifter i 2022 i bladet, Danmarks Biblioteker nr.4, 2023 – side 18-19.

Se også kommentaren Manglende sammenhæng mellem årsstatistik og kvartalsstatistik i samme nummer.

LEIF ANDRESEN, bibliotekar, tidl. chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...