Skrevet af
Leif Andresen
Folkebibliotekernes udlån retter sig støt og roligt efter covid-19.
Folkebibliotekernes udlån stiger med 33,4% fra 2021 til 2022 og er på vej til at indhente faldet i forbindelse med covid-19-pandemien. Niveauet for bibliotekernes aktiviteter er helt genoprettet, mens antallet af registrerede deltagere her er steget betydeligt og udlånet mellem biblioteker er steget markant.
Det sker samtidig med en stagnation i de kommunale nettoudgifter til folkebibliotekerne og et mindre fald i antallet af årsværk på bibliotekerne.
Kommunernes biblioteksudgifter
De samme fem biblioteker ligger i top-5 med Tårnby Kommune i spidsen omend med et fald i nettoudgifter til biblioteker pr. borger i forhold i forhold til 2021. Gladsaxe Kommune bider Tårnby i haserne med blot en krones forskel – og med en klar stigning i forhold til året før.
På landsplan ses en svag stigning på 6 kroner fra 430 kroner pr. indbygger til 436 kroner pr. indbygger. Der er dog store forskelle – fra en stigning på 67 kroner til et fald på 57 kroner.
Stigningen på 6 kroner i kommunernes netto-biblioteksudgifter svarer umiddelbart til en stigning på 1,4%, hvilket imidlertid må siges at være et relativt fald set i lyset af prisstigningerne. F.eks. steg forbrugerprisindeksets årsgennemsnit med 7,7% fra 2021 til 2022.
Biblioteksbenyttelse
Der er en klar positiv udvikling i udlånet af fysisk materiale, idet udlånet er steget med 33,4% fra 2021 til 2022. Som det fremgår af nedenstående tabel, så er der dog stadig et stykke vej til niveauet før covid-19-pandemien:
År Alle materialetyper Indeks
2018 29.913.676 100,0
2019 29.422.311 98,4
2020 21.584.670 72,2
2021 17.446.231 58,3
2022 23.275.941 77,8
Det er imidlertid ikke helt retvisende at sammenligne 2018 og 2022 i absolutte tal, idet der fra 2009 til 2018 er et årligt fald på knap 5% i udlånet af fysisk materiale. Så selv om man tager dette forhold i betragtning, så er der stadig tale om et corona-efterslæb. Men dette efterslæb er alene på 2 mio. udlån i forhold til det normale fald i det samlede udlån fra folkebibliotekerne.
Materialetyper
Udviklingen i udlånet af de forskellige materialetyper viser et billede, som ligger i forlængelse af de sidste års udvikling. Ganske vist er der for alle materialetyper tale om en stigning i procent 2021 til 2022, men det er meget forskellige stigninger.
Materialetyper 2021 2022 Ændring %
Bogligt materiale 15.289.615 20.610.853 + 34,80
Lydbøger 192.755 200.895 + 4,22
Musikoptagelser 379.049 438.036 + 15,56
Levende billeder 613.588 773.976 + 26,14
Multimediematerialer 126.914 173.079 + 36,38
Andre materialer 87.546 131.387 + 50,08
I alt, monografier 16.689.467 22.328.226 + 33,79
Seriepublikationer 756.764 947.715 + 25,23
Alle materialetyper 17.446.231 23.275.941 + 33,42
For fysiske lydbøger fortsætter det relative fald i udlånet, hvilket klart hænger sammen med stigningen i udlån af digitale lydbøger. For film og video (levende billeder) er der tale om en mindre stigning end for materialer i alt. Dog ikke i samme størrelsesorden som udviklingen 2020 til 2021, hvor udlånet af denne materialetype faldt med 45%. Dette fald blev i sidste års kommentar kædet sammen med stigningen i brugen af Filmstriben fra 2020 til 2021. Så det fysiske udlån af film kan måske ses i relation til, at brugen af Filmstriben er stagneret fra 2021 til 2022.
Besøgende
Det samlede antal besøgende på bibliotekerne steg markant fra 17,8 mio. i 2021 til 28,6 mio. i 2022 – en stigning på 61%. Der er dog stadig et stykke vej før niveauet når tiden før covid-19 i 2019, hvor der var 37,4 mio. biblioteksbesøg.
Aktive lånere
Antallet af aktive lånere er en anden måde at søge at måle aktiviteten på. Der var et tydeligt fald i forbindelse med covid-19-årene, men dette er rettet op igen med 2022 tallene:
År Aktive personlige lånere Indeks
(i 1.000)
2018 1.713 100,0
2019 1.851 108,1
2020 1.741 101,6
2021 1.684 98,3
2022 1.861 108,6
Antallet af aktive lånere i 2022 er det næststørste siden 2009, idet tallet for 2015 var blot 27.000 højere. Her skal det dog anføres, at man i mange småbørnsfamilier traditionelt vælger at låne på ét kort.
Fysisk versus digital
Der er en fortsat stigning i den digitale benyttelse med 16,4 mio. visninger inkl. opslag i databaser i 2022 – en stigning på 6% i forhold til 2021 – den samme som stigningen fra 2020 til 2021.
Ser man alene på egentlige downloads, dvs. e-bøger, e-tidsskrifter og e-multimedier – så er stigningen mere begrænset på alene plus 1,3%. Brugen af e-bøger er steget, mens e-tidsskrifter og e-multimedier er faldet.
Ser man på forholdet mellem antal downloads i forhold til udlånet af fysisk materiale, så betyder stigningen i fysisk udlån med 33,4% fra 2021 til 2022 og den begrænsede stigning i downloads, at billedet er et helt andet for 2022 end 2021. I 2021 var antallet af download 66,2% af antallet af fysiske udlån, men det for 2022 er 50,3%. En vurdering kunne være, at brugen af digitale midler tog til under covid-19 og dette forhold nu er under normalisering.
Lån mellem biblioteker
Der er sket en markant stigning i indlån fra andre biblioteker for alle materialer med 43,2%. Stigningen er på 40,0% fra andre folkebiblioteker og på ikke mindre end 55,5% fra forskningsbibliotekerne.
Interurbanindlån fra 2021 2022
Danske folkebiblioteker 740.468 1.036.846
Danske forskningsbiblioteker 204.822 318.581
Udenlandske biblioteker 5.715 6.631
I alt 951.005 1.362.058
Det betyder at ‘selvforsyningsgraden’ for folkebibliotekerne set under ét er faldet med 1,8% fra 77,9% til 76,1%. På trods af den markante samlede stigning, så er indlånet af lydbøger faldet fra 1.899 til 1.767. Tilbage i 2018 var dette indlån på 63.886 stk. Indlånet af bøger stiger en smule mere end det samlede indlån og udgør ikke mindre end 96,7% af det samlede indlån.
Bestand
Der er en stabilisering og svag stigning i folkebibliotekerne bestand af fysisk materiale. For bøger er stigningen på 1,2%, men faldet i andre typer monografier betyder, at stigningen for monografier er på 0,3%. I betragtning af at der for de foregående ti år har været et fald på gennemsnitligt 4,4% pr. år, så er der tale om en konsolidering. Næste år vil vise om der er tale om en enlig svale.
Personale
Samlet set omfatter bibliotekernes personale bibliotekarer og øvrigt akademisk personale, assistenter og andet personale. Der er sket et mindre fald i personalet på minus 2,9% til i alt 3.287 årsværk på folkebibliotekerne. Der er fald for alle personalegrupper, hvoraf bibliotekarerne har det mindste fald på 1,9%.
Arrangementer på folkebibliotekerne
Der er fra 2021 til 2022 sket en markant stigning i fysiske arrangementer på folkebibliotekerne.
Arrangementstype 2021 2022 Stigning %
Arrangementer på biblioteket 14.817 25.484 72,0
Udstillinger på biblioteket 2.006 3.064 52,7
Brugerundervisning,
gennemførte lektioner 4.470 7.442 66,5
Brugerundervisning,
fremmødte deltagere 58.769 159.581 171,5
For arrangementer, udstillinger og gennemførte lektioner er der tale om, at niveauet for 2018-2019 er genoprettet, mens antallet af registrerede deltagere er steget tydeligt. Siden 2012 er det hidtil største antal i 2019 med 95.116 deltagere, så de 159.581 deltagere i 2022 er en markant ny tendens.
Tal om fysiske biblioteker
Antallet af hovedbiblioteker er 97 og det har det været, siden struktur- og kommunalreformen trådte i kraft i 2007 hvor landet gik fra 271 til 98 kommuner.
Alle kommuner skal i overensstemmelse med lov om biblioteksvirksomhed drive et biblioteksvæsen; Esbjerg og Fanø kommuner har dog traditionelt samarbejdet om opgaven.
Antallet af filialer, servicepunkter og bogbusser er aktuelt stabilt og udgør samlet set 412 enheder: 310 filialer, 86 servicepunkter (uden betjening) og 16 bogbusser. I 2021 var de tilsvarende tal 307, 85 og 16. Jf. Danmarks Statistik.
■ Status
Folkebibliotekerne har gjort det godt i 2022. Borgernes benyttelse haler ind på nedgangen efter covid-19-pandemien og er helt klart ved at rette op, og er endog på et enkelt område markant stigende. Det er vel at mærke sket under en stagnation af de økonomiske rammer og af antal ansatte.
Se tal vedrørende udlån og biblioteksudgifter i 2022 i bladet, Danmarks Biblioteker nr.4, 2023 – side 18-19.
Se også kommentaren Manglende sammenhæng mellem årsstatistik og kvartalsstatistik i samme nummer.
LEIF ANDRESEN, bibliotekar, tidl. chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek.
