Empowering citizens for a democratic and sustainable society

Lovgivning, politik og bæredygtighed – de tunge emner og vigtige indsatsområder er på dagsordenen i Europas biblioteksorganisation EBLIDA.

“Who is afraid of library power? Empowering citizens for a democratic and sustainable society”. Under denne titel inviterede EBLIDA til årsmøde og konference nummer 31 på det flotte nye nationalbibliotek i Luxembourg den 17.-19. april i år.

Smitter USA’s politiske ‘indblanding’?

Sidste år i Athen blev EBLIDA’s strategi for 2022-2025 vedtaget, og konferencen i Luxembourg var tematisk en udløber af den vedtagne strategi med fokus på bæredygtighed i bredeste forstand og hvilken rolle, de europæiske biblioteker kan spille i forhold til denne dagsorden. 

Et både interessant og foruroligende oplæg fra Kent Oliver, tidligere biblioteksdirektør i Nashville, satte fokus på det faktum, at mange biblioteker i USA går turbulente tider i møde, hvor den politiske indblanding i bibliotekernes beslutningskompetence bliver mere og mere normal. Oliver reflekterede over, om bibliotekerne kan være 100% politisk neutrale og eksponent for et værdimæssigt habitus, som ofte konflikter med dem som er i opposition til bibliotekers arbejde.

Vi er i Danmark formentligt langt væk fra de politiske tilstande, som opleves mange steder i verdenen, men samtalen om, hvilken rolle bibliotekerne skal spille i forhold til de store samfundsdagsordener, buldrer afsted også herhjemme.

Kan bibliotekslovgivning redde verden?

Der er fokus på nødvendigheden af ny bibliotekslovgivning i Danmark, og vores kollega Juha Manninen fra den finske bibliotekslovgivning stillede spørgsmålet: “Kan bibliotekslovgivning redde verdenen?”.

Måske ikke trods alt, men hans konklusion på revisionen af den finske bibliotekslov fra 2016, var, at der var kommet fornyet og tiltrængt fokus på bibliotekernes nye roller, herunder udviklingen af interaktive online tjenester. Både politisk og i den brede offentlighed.

Det er klart, at ny lovgivning ikke nødvendigvis tilfører sektoren flere økonomiske midler, men det er ret tydeligt, at forældet lovgivning næppe er en styrkelse af bibliotekssektoren hverken nationalt eller internationalt.

Inspiration og guidelines til lovgivning

Ikke alle lande i Europa har så lang og stærk en lovgivningstradition omkring folkebiblioteker som samfundets folkeoplysningssted lokalt som Danmark (første lov i 1920) og de nordiske lande.

Tidligere på året blev Council of Europe/EBLIDA Guidelines on Library Legislation and Policy in Europe godkendt. Min kollega Zélia Parreira fra EBLIDA’s Executive Committee, havde fornøjelsen af at præsentere disse anbefalinger i Luxembourg.

Med disse håber EBLIDA at kunne arbejde målrettet med, at de implementeres (eller bliver en inspiration) på tværs i Europa. Udgangspunktet for arbejdet med disse anbefalinger er, at der sker en fornyelse af biblioteksbegrebet på europæisk plan. Det spiller lige ind i den danske debat om en styrkelse af loven ikke mindst set i forhold til aktuelle opgaver. Den nuværende Lov om biblioteksvirksomhed blev vedtaget i 2000, men dens indhold er reelt forberedt i sidste halvdel af 1990’erne.

Bæredygtighed og biblioteksindsats – den danske model

SDG’s (Sustainable Development Goals) er som herhjemme også et helt centralt fokus for EBLIDA’s nye strategi, og der var stor interesse for den danske model og proces om verdensmålscertificeringen af de danske folkebiblioteker, som jeg havde fornøjelsen af at præsentere på konferencen på vegne af CHORA 2030 og de involverede danske folkebiblioteker. Der var stor interesse for denne model, og hvordan man på et mere praktisk niveau kan arbejde med FN’s verdensmål i et biblioteksperspektiv.

Styrket europæisk bibliotekssamarbejde

Efterhånden er det også blevet en tradition, at en del af konferencen holdes i samarbejde med de to beslægtede organisationer NAPLE og PL2030 – en understregning af det strategiske samarbejde, som de tre organisationer blev enige om sidste år. Et samarbejde, som er en klar styrkelse af den fælles europæiske biblioteksstemme (eller fælleseuropæiske?) inde i EU’s maskinrum.

Hvor EBLIDA – European Bureau of Library, Information and Documentation Associations eblida.org – oprindelig blev født til at varetage bibliotekernes interesser vedrørende copyright i EU, men i dag også arbejder med andre centrale og fælles spørgsmål omkring landenes biblioteksudvikling, så repræsenterer NAPLE de statslige biblioteksaktører som Slots- og Kulturstyrelsen – se mere på https://naple.eu – mens PL2030 er et netværk af folkebiblioteksledere og europæiske policymakers – https://publiclibraries2030.eu.

Udviklingsmuligheder – en fælles dagsorden

Fra de mange workshops på konferencen og de mere uformelle møder og snakke i pauser og over frokost er det tydeligt, at de europæiske biblioteker og biblioteksforeninger ser nye muligheder og indsatser i forhold til en mere aktiv rolle i borgernes liv og de store samfundsdagsordener så som krig, klima og fake news, som præger os alle i disse år.

Jeg har tidligere skrevet her i Danmarks Biblioteker om, at bibliotekerne for første gang i mange år er kommet med på EU’s kulturprogram. Det giver organisationer som EBLIDA, NAPLE og PL2030 helt nye muligheder i forhold til at præge udviklingen af den europæiske bibliotekssektor og i forhold til at være med til at sikre, at bibliotekerne kan spille en endnu mere aktiv rolle i europæernes liv – det kan være i forhold til bibliotekslovgivning og bibliotekspolitik (policy), lovgivning i forhold til digitale materialer eller andre ophavsretlige områder, som har betydning for bibliotekernes muligheder for at formidle litteratur og viden i en online verden.

■ Det tættere samarbejde mellem de tre organisationer – EBLIDA, NAPLE og PL2030 – er helt klart en styrkelse af en fælles europæisk biblioteksstemme i bestræbelserne på at fremme en fælles dagsorden – til fordel for borgerne og styrkelse af et demokratisk og bæredygtigt EU og samfund.

ANDREW CRANFIELD, ny bibliotekschef i Helsingør Kommune og medlem af EBLIDA Executive Committee for DB.