Hvad kan vi lære af samarbejdet mellem skoler og biblioteker i Finland?

Skrevet af

Hanne Marie Knudsen

13 oktober, 2015

Danske folke- og skolebiblioteksfolk har været på en fire dages rejse for at hente ny inspiration til det skole-bibliotekssamarbejde i Danmark, som skolereformen har skabt ny opmærksomhed omkring. 21 bibliotekarer og skolebibliotekarer fra udviklingsprojektet Mit rum for læring og oplevelser (støttet af Udviklingspuljen) har med støtte fra Edv. Pedersens Biblioteksfond kunnet tage på studiebesøg på syv biblioteker og skoler i Finland. Målet: At få inspiration til øget kvalitet i samarbejdet mellem folkebibliotekerne og skolerne set i lyset af skolereformen.

Målrettede tilbud og kreative metoder
Der er flere konklusioner at hente fra turens program. Blandt de vigtigste er følgende to. Finske biblioteksmedarbejdere er utroligt dygtige til at relatere bibliotekernes tilbud til de enkelte klassetrins læ-ringsmål. En anden konklusion: Det handler om kreative læse- og skrivemetoder vel at mærke i forhold til den enkelte elev. Og netop det skal kombineres med underskrevne samarbejdsaftaler om barnets læsning. Såkaldte Agreements mellem forældre og skole. Det er hemmeligheden bag finske børns imponerende læ-seresultater.

Det er altså ikke uden grund at finnerne fortsat scorer højest blandt de nordiske lande i Pisa-undersøgelserne over unges læsefærdigheder. Ymmersta skolen i Espoo med 330 elever mellem 7 og 12 år fordelt på seks klassetrin har stærkt fokus på læring og læsningsaktiviteter. F.eks. er skolebiblioteket helt centralt og snor sig op gennem tre etager. Det er ifølge skoleinspektøren, Hannele Frantsi, ikke tilfældigt, for børns læsning afhænger af forældrenes opbakning og af bibliotekers og skolers indsats. Hun fortæller, at ca. 50% af alle finske elever kan læse, allerede når de starter i børnehaveklassen som 6 årige. Forældrene lærer nemlig deres børn at læse. Så meget desto mere er det vigtigt med en samlende fælles indsats fra skolestart. 

På skolen i Espoo handler det om at finde de rette bøger og materialer til børnene, hvoraf 50% er multikulturelle. Samtidig lægger de engagerede lærere vægt på at skabe et inspirerende, venligt og kreativt læringsmiljø. F.eks. er Historiebroen et fortælletelt med oplæsning på elevernes originalsprog og efterfølgende oplæsning og samtale om teksten på finsk.

Tæt samarbejde mellem skole og bibliotek
Den nuværende finske bibliotekslov gælder kun for folkebiblioteker. Det betyder, at det er op til den lokale skoleinspektør at beslutte, hvor mange ressourcer der skal afsættes til biblioteksservices i skolen. Der er imidlertid skabt tradition for et tæt samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker om bl.a. børns litterære kompetencer, f.eks. det at fortælle og at lytte. Men der er også fokus på børns informationskompetencer som at søge, forstå og at stille spørgsmål.

Niveaudelt biblioteksservice
Studietursdeltagerne oplevede, at finske biblioteksmedarbejdere er skrappe til at relatere biblioteksservices til folkeskolens læringsmål efter de enkelte elevers niveauer.

Et eksempel på niveaudelt biblioteksservice er:

Klassetrin 1:
•  At lære sit bibliotek at kende
•  Mit helt eget bibliotekslånerkort
•  Bogpræsentationer (Booktrailers)
•  At finde spændende bøger

Klassetrin 4-10:
•  Besøg af forfattere og sangskrivere
•  Skriveworkshops

Klassetrin 1-10 (alle):
•  Informationssøgninger: Viden om, hvad man kan finde på et bibliotek
•  Workshops: Medieuddannelser

Arbejdet relateres til ministeriets nationale læseplaner udarbejdet for hvert klassetrin med emnelister.

Sammenholdt med det danske skole- og folkebibliotekssamarbejde kunne man konstatere, at vi i Danmark har et noget mere bredspektret læringstilbud i vores pædagogiske læringscentre. “Spørgsmålet er nok, om vi ind imellem mister fokus på læsning”, som koordinator og skolebi-bliotekar Eva Nielsen, Nyborg Bibliotekerne, formulerede det. Turen har i alle til fælde give god anledning til nye overvejelser om ‘rum for læring’.

Finnerne er dygtige til læringsprocesser og til at tage udgangspunkt i det enkelte barn. Men gruppen af danske bibliotekarer har især fået inspiration til at fokusere yderligere på kerneydelser om understøttelse af børns læsekompetencer.

Hanne Marie Knudsen – Konsulentfirmaet Knudsensyd – Knudsensyd.dk

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...