Billedet af en dysfunktionel organisation toner frem, afskedigelsen af generalsekretæren kommer næppe til at være nok, skriver redaktør Thord Eriksson i det svenske Biblioteksbladet nr. 4, 2022. Her har man et stort IFLA-tema om udviklingen vedrørende afgående generalsekretær Gerald Leitner med bl.a. interview af tidligere medarbejdere og en stor artikel i forbindelse med den retssag, som blev erstattet af et forlig. Ligesom der spørges ind til Gerald Leitners fortsatte placering i fonden SIGL, som håndterer de millioner Bill & Melinda Gates Foundation har bidraget med til global biblioteksudvikling via IFLA.
Som omtalt her i bladet i de sidste tre numre af Kirsten Boelt, medlem af IFLA’s Governing Board, har IFLA i sammenhæng med problemerne omkring ledelse og sekretariat været gennem en turbulent tid.
I en kommentar til Danmarks Biblioteker om de svenske udmeldinger siger Kirsten Boelt. “Vi arbejder i Governing Board ihærdigt med at genskabe tilliden til IFLA’s ledelse og skal nu i gang med drøfte ansættelse af en ny generalsekretær.
Hele forløbet, som har været alt for lukket, har været ubehageligt for alle parter og har slugt alt for megen af GB’s tid. Det håber og arbejder vi på skal ændres til det bedre.
Vigtige initiativer er allerede taget i sammenhæng med Planning for a stronger, more transparent IFLA: Governing Board Plan eller er på vej. Den ny udvikling går i den rigtige retning jævnfør både debatten på Out in the open-sessionen på kongressen i Dublin i juli og af generalforsamlingen i august herunder det nordiske forslag om krav om mere transparens.
Der arbejdes allerede nu med langt større åbenhed omkring IFLA’s økonomi, egen udvikling og organisationens planer for fremtiden.”
Hvad mener Danmarks Biblioteksforening?
“Som politiker er det centralt for mig at fremhæve det nødvendige i, at vi på tværs af nationer og biblioteker samarbejder – for at få indflydelse og for at have en fælles stemme”, svarede formand Paw Østergaard Jensen (A) bl.a. på nogle spørgsmål om sit syn på IFLA til BBL, som kontaktede formanden og andre nordiske foreninger forud for temanummeret.
“Lad mig pege på tre konkrete forhold. IFLA udvikler gennem sine sektioner og andre fagfora nødvendige guidelines og andre redskaber, som er med til at professionalisere og understøtte bibliotekernes drift, opgaveløsning og udvikling til fordel for borgere, forskere og studerende. IFLA skaber advocacy-værktøjer til brug for de enkelte medlemslande og IFLA er bibliotekernes talerør på verdensplan, over for bl.a. FN Og UNESCO.”
Til et spørgsmål om formanden ville beskrive IFLA som en transparent organisation, sagde Paw Øster Jensen:
“Ikke umiddelbart, det er der et par årsager til. Gennem snart 100 år som bibliotekernes globale organisation har IFLA udviklet sig til noget af en mastodont med et stort antal forskellige fora, som kan gøre det svært for nye medlemmer og andre at overskue de mange indsatsområder. Organisationens antal af fagsektioner er på 40+, og de kunne f.eks. nok forenkles og styrkes ved at sammenlægge nogle af dem. Noget andet er, at IFLA-arbejdet på ledelsesniveau og i de styrende organer til nu har forekommet noget lukket. Nye initiativer præsenteret på WLIC i sommer i Dublin må antages at skabe øget transparens omkring organisationens mere overordnede beslutninger, og jeg fornemmer, det er noget, der arbejdes målrettet med.”
På et spørgsmål om formandens kendskab til SIGL-fonden lød svaret: “SIGL har en opgave – gennem IFLA og ved hjælp af en stor donation fra Bill & Melinda Gates Foundation – at styrke biblioteksudvikling over hele verden. Jeg har ikke tidligere vidst, at SIGL-bestyrelsen udover en repræsentant fra BMF bl.a. omfattede tidligere IFLA-præsidenter og GB-medlemmer samt IFLA-generalsekretæren. Den model kan nok både være en fordel men også det modsatte. En fordel set i relation til kendskabet til IFLA’s arbejde som organisation. På den anden side ville eksterne kræfter måske kunne bidrage med nye perspektiver og friske øjne på den. Men under alle omstændigheder er det nødvendigt at drøfte og også skabe gennemsigtighed omkring.”
Desuden blev Paw Østergaard Jensen (A) spurgt, om han havde tillid til måden IFLA ledes på. “I 2021 blev en ny struktur for IFLA vedtaget. Målet var at skabe et future-oriented IFLA. Det er noget, der konstant skal arbejdes med, men organisationsændringer tager tid. Så der skal nok gå et par år, før vi ser om ændringerne virker efter hensigten, så her er det vigtigt hele tiden at have dialog om det.
I 1. halvdel af 2022 har interne forhold i IFLA’s sekretariat og hovedkvarter desværre taget fokus fra den indsats, vi har igangsat i IFLA. Lad os håbe, at vi fremover igen kan koncentrere os om bibliotekerne og om at sikre og udvikle tidssvarende biblioteksservice til borgerne”, svarede Danmarks Biblioteksforenings formand.
Læs også artiklen “Forlig mellem IFLA og generalsekretæren“.
