VOXPOP
På novembers første tirsdag gik nationen til valg for at sammensætte et nyt Folketing. Knap et år før tid trykkede statsminister Mette Frederiksen (A) på valgknappen den 5. oktober, og valgkampen gik øjeblikkelig i gang. I skrivende stund venter hele landet på besked om den nye midterregering, som Mette Frederiksen (A) har forhandlet med de øvrige partiledere om.
Kulturen som top-tre tema i partidebatterne op til valget blev det ikke til med det væld af store samfundsudfordringer, som sammen med klimaet er på tapetet: En presset sundheds- og ældresektor, rekruttering, uddannelses- og folkeskole- udfordringer, efterårets og vinterens energiforsyninger og selvfølgelig også Minkkommissionen.
Alligevel bør det gøre indtryk politisk, hvordan kulturens betydning i vores liv og samfund fyldte og kom til udtryk både i de første års covid-19 nedlukninger i denne valgperiode og i genåbningen af samfundet i år. Det må stå stjerneklart, at man i denne valgperiode ikke kommer uden om også at behandle kulturens vilkår politisk seriøst. Som den væsentlige faktor kultur og kunstoplevelser er for den enkelte i det danske samfund. Og som et stærkt element, der bidrager til sammenhængskraften i vores demokrati.
Dén udvikling og debat inkl. forslag om en dansk kulturpolitik og et gennemsyn af biblioteksloven tager Danmarks Biblioteker op i en serie voxpops blandt kommunalpolitikere, biblioteksfolk og andre kulturaktører.
Tre kommunalpolitikere og medlemmer af Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab har ordet her: Bibi Mundbjerg (V), Holstebro Kommune, Einer Lyduch (A), Tårnby Kommune, og Britta Bitsch (F) Vejle Kommune.
For nylig har Charlotte Haagendrup (C), Egedal, Tore Müller (A), Morsø, og Mette Landtved-Holm (V), Nordfyns, samt Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Signe Bekker Dhiman (A), Aabenraa, og Johs Poulsen (B), Herning meldt ud.
Britta Bitsch (F)
Medlem af Børne- og Familieudvalget, Vejle Kommune
Hvorfor er kunst og kultur vigtig for den enkelte og for samfundet?
Kultur er alle steder, for det er summen af det liv, vi lever i de fællesskaber, vi indgår i. Derfor er foreningslivet og andre mødesteder, hvor mennesker mødes ud fra et interessefællesskab, det kit der får samfundet til at hænge sammen såvel lokalt som nationalt. Det er også disse fællesskaber, der giver lokalsamfund, landsdele og Danmark den identitet, vi har.
I denne identitetsdannelse er mødet med kunsten i alle dens udtryksformer en vigtig faktor.
Kunsten udfordrer os og giver os nye perspektiver. Gennem mødet med kunsten inspireres vi til nytænkning, uanset hvilket udtryk kunsten har. Derfor er mødet med kunst vigtig i alle livets faser.
Skal vi have en egentlig dansk kulturpolitik?
Et ja er det lette svar, for en kulturpolitik vil kunne sætte fælles retning og synliggøre kulturens mange udtryk og institutioner samt betydningen af dem.
Omvendt så tror jeg ikke på, at en sådan vil skabe grobund for større engagement, men kan være bekymret for, at det vil medføre en ensretning, som begrænser det kunstneriske frirum, vi kender i dag. Langt den største del af den aktivitet, der vil kunne høre under en sådan politik, foregår lokalt, og hvis vi nationalt skal sætte rammerne for kommunernes kulturpolitik, er jeg bange for at det kan blive et snærende bånd, som begrænser det lokale initiativ og engagement.
Skal vi have en ny bibliotekslov/Lov om biblioteksvirksomhed opdateres?
Vi har lige været igennem en valgkamp, hvor kulturen og bibliotekerne stort set ikke blev nævnt. I sådan et landskab ser jeg det ikke hensigtsmæssigt at lægge op til en helt ny bibliotekslov. Vi ved ikke, om der overhovedet er nogle partier, der vil prioritere arbejdet i et omfang, så der reelt kommer en fremtidssikret lov ud af det.
Til gengæld mener jeg, at tiden er inde til at revidere den nuværende lov. Bibliotekerne har i dag en langt bredere opgaveportefølje, end tilfældet var ved loven i 2000. Og måske har selve formålsparagraffen også brug for et genbesøg.
Bibi Mundbjerg (V)
Næstfmd. for Børne- og Familieudvalget og medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Holstebro Kommune
Hvorfor er kunst og kultur vigtig for den enkelte og for samfundet?
For mig har kunst og kultur samme betydning for samfundet som sport og fritid. Vi har som mennesker brug for at blive stimuleret mentalt og fysisk. Fysisk sundhed og effekten af bevægelse, den kender langt de fleste. Den mentale sundhed bliver nemt overset i dag, men den er lige så vigtig som fysisk sundhed, for at vi kan være hele mennesker. Her har kunst og kultur en væsentlig rolle at spille. Den kan berige og gøre os mentalt sundere, den kan inspirere, lave fællesskaber og så meget mere. Jeg tror på, der er langt større potentiale i at gøre kunsten og kulturen til løsningen på nogle af nutidens samfundsproblemer f.eks. depressioner, ensomhed med mere. Her kan kunst og kultur bidrage langt mere end i dag.
Skal vi have en egentlig dansk kulturpolitik?
Udfordringen ved en lovgivning er, at det kan blive for snævert og ensidigt, og hvis der noget kunst og kultur ikke skal være, så er det i en spændetrøje. Der skal være plads til kunstnerisk frihed og til, at initiativer kan gro nedefra. Kultur skabes i fællesskab og med en gruppe af mennesker. Jeg tror, det er svært at lave en lovgivning, som kan være så rummende, at den reelt kan understøtte fremfor at bremse. Den skal kunne bidrage til at få fokus på kunst og kultur, som en del af løsningen på bl.a. det sociale område f.eks. nedbringe ensomhed og depression. Kan lovgivningen understøtte det og sætte retning, så ja til en kulturpolitik.
Skal vi have en ny bibliotekslov/Lov om biblioteksvirksomhed opdateres?
Ja, det skal den. Vi skal beholde grundelementerne i biblioteksloven, men vi skal have den og bibliotekernes opgave løftet ind i den digitale tidsalder. Der er fortsat mange, som ser bibliotekernes kerneopgave som udlån, men de er så meget mere og kan bidrage på helt andre arenaerne, end de gør i dag. De kan understøtte læsning, demokrati, læring mm. Det er dog ikke en nem opgave, da risikoen er, at vi mister mere end vi får. Opgaven bliver at beholde det bedste og sætte nye rammer for fremtiden, så bibliotekerne fortsat kan bidrage med fri og lige adgang til viden.
Einer Lyduch (A)
1.viceborgmester og fmd. for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Tårnby Kommune
Hvorfor er kunst og kultur vigtig for den enkelte og for samfundet?
Kulturen er basis for vores nation: Med en kulturel viden og dermed selvbevidsthed kan man trygt byde den store verden velkommen. Der er ingen grund til at afskærme verden. Lad mig citere Albert Camus: “Uden kultur, og den relative frihed, den indebærer, ville samfundet, hvor perfekt det end er, blot være en jungle. Det er derfor, at en hvilken som helst autentisk form for skabelse er en gave til fremtiden”.
Kunst og kultur har samme effekt som uddannelse: Det forandrer og sætter en i stand til at analysere og tænke kritisk. Min kulturguru Julius Bomholt (A) sagde det så fint “så vi kan dirigere vores eget liv”. Markedsgørelsen af samfundet og i de senere år teknologien som driver har medført, at kulturen er blevet en vare i stedet for samfundsfundamentet. Dertil bombardementet i årtier med ligegyldig underholdning af laveste karakter, så befolkningen er vænnet til, at alt er lige godt. Om det er Maren i kæret eller professor X i filosofi har det samme værdi. Denne værdineutralitet har sat kulturen ud på et sidespor. Hvor jeg savner den tid, da forfattere bidrog i samfundsdebatten. Der går en lige linje fra Pontoppidan, Hans Kirk og til Peter Seeberg, Leif Panduro, Klaus Rifbjerg og Villy Sørensen. Derfor skal kunst og kultur have en central plads i samfundet.
Skal vi have en egentlig dansk kulturpolitik?
Ja, helt klart og derfor bliver hovedspørgsmålet til den næste kulturminister: Hvilken rolle skal kulturen spille og hvordan? Det går ikke blot at administrere området eller foretage justeringer på diverse områder.
I dag splitter kulturen, og især partier i blå blok graver grøfter. I stedet skal kulturen bruges til at samle og gennemføre offensive tiltage. F.eks. tyder alt på, at vi i løbet af 10 år står og mangler 90.000 faglærte. Ja, hovedparten af vores industri er flyttet til lavtlønslande, men vi har en 200-årig lang industrialiseringshistorie, der ikke mindst har været medvirkende til opbygningen af velfærdsstaten. Fokuser på dette og få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser. Kulturen skal bruges som spydspids i samfundsudvikling og til at sætte den enkelte fri.
Skal vi have en ny bibliotekslov/Lov om biblioteksvirksomhed
opdateres?
Ja. I dag er biblioteket noget helt andet end tidligere. Det er kultur-, videns-, informations- og socialcenter afhængigt af, hvor vi er. Dette skifte er sket uden større diskussioner om, hvad biblioteket er blevet til, og hvad man ønsker, det skal være. Trenden har i flere år været, at to ud af tre kommuner sparer på dette område, så forskelle og uligheder i kultur og dannelse bliver større og større. Derfor behovet for en ny bibliotekslov. Fremtidens bibliotek har fri, lige og gratis adgang til viden, information og kultur. Og skal fortsat understøtte borgerne i livslang læring, dannelse og i at kunne være aktivt deltagende i samfundet og demokratiet, også i den digitale verden. Men selvfølgelig ikke alt på et sats. Derfor skal de næste par år anvendes benhårdt på masser af dialog med alle interessenter, politikere og befolkningen for at se, om det kan bære eller i første omgang kan klares med en up-to-date revision.
