I Herning satser vi på børnene!

Skrevet af

9. april, 2018

Vi er en kultur- og læringsinstitution og med til at sikre det gode børneliv ved at give børn adgang til litteratur og kulturelle rum med fokus på dannelse, medborgerskab og livsduelighed. Med bibliotekets nye strategi for børneområdet, som blev formuleret og sat i værk i 2017, sættes ord på en ønsket udvikling.

Målet
Herning Bibliotekerne vil både være til stede hos børnefamilierne privat på de digitale- og fysiske platforme, hvor barnet – og barnets voksne ­– færdes, samt i byens dag- og uddannelsesinstitutioner og dermed følge barnet i dets naturlige livsbane.
Herning Bibliotekerne tilbyder også et attraktivt fysisk rum med mulighed for fordybelse og nærvær – både alene og sammen med andre.

En aktiv og professionel børneformidling skal sikre, at det enkelte barn møder forskelligartet litteratur for dermed at skabe livslang læselyst. Vi tilbyder børn i Herning Kommune en platform for udvikling af kulturelt medborgerskab, vi danner rammen for det gode børneliv og er et omdrejningspunkt for levende, indholdsrig, nærværende og kvalitetsbevidst litteratur- og kulturformidling for børn, med børn og af børn. Hernings børn skal møde kultur og litteratur – hver dag!

Målgrupperne
Herning Bibliotekernes børneformidlingsindsats relaterer sig til tre målgrupper:

1.  Det lille barn er førskolebarnet (0-6 år), der både benytter bibliotekets tilbud med deres primære omsorgspersoner (forældre, søskende, bedsteforældre) og gennem institutionerne, (dagplejer, vuggestue og børnehaver).

2.  Det store barn er skolebarnet (6-14 år), der benytter bibliotekets muligheder både i fritiden og gennem skolen.

3.  Barnets voksne omhandler både fagprofessionelle, der gennem deres arbejde søger råd og vejledning og indgår i samarbejdsrelationer med biblioteket og på den anden side forældre, der ønsker at bruge bibliotekets kulturelle og litterære tilbud.

Konkret betyder det stærke fokus på børnene en række nye enkeltstående, men samtidig sammenhængende og komplementære initiativer, indsatser og projekter, der hver for sig er med til at nå og servicere børnene på nye gode måder og dermed medvirkende til at opnå det overordnede mål om at møde kultur og litteratur hver dag, som bl.a.:

Førskolebarnet
Hér arbejdes i disse år intenst med sprogstimulering! Projekt Tryk på sproget har ført til tæt samarbejde med pædagogisk personale, sundhedspleje mv. om den sproglige stimulering og giver samtidig forældrene solid viden og mulighed for at selv at stimulere deres barn. Mange af erfaringerne fra Tryk på sproget føres videre i centralbibliotekernes nationale projekt Sprogsporet, der har samme omdrejningspunkt og rulles ud i landet i de kommende år. 

Ligesom på skoleområdet har vi med stor succes lavet et Åben dagtilbuds-katalog, som vi sender ud til alle institutioner og dagplejere i Herning. Kataloget indeholder både vores mere traditionelle tilbud som bogkasser, men også bl.a. det nyudviklede tilbud, ‘kompetencekasser’, hvor vi har sammensat tematiske pakker med aktivitetsforslag, digitale ressourcer og mulighed for inddragelse af digitale lege og læremidler.

I arbejdet med institutionerne fik vi øje på, at vi mangler et digitalt børnehavebibliotek, hvor forældrene let kan låne ebøger til børnene, når de er i daginstitutionen, og heldigvis var eReolen med at undersøge sagen i et DDB modningsprojekt sammen med os.

Skolebarnet
Vi laver et populært Skole-katalog med tilbud indenfor litteratur, digital og demokratisk dannelse, og ca. 6.000 skoleelever var i 2017 igennem et forløb hos os. Efterspørgslen fra skolerne er enorm! I 2018 tilbyder vi bl.a. også makerspace-forløb.

I 2018 kan klasser enkeltvis blive “Ven med biblioteket” og blive særligt serviceret og besøgt af deres egen bibliotekar. Og vi fejrer bl.a. FN’s nationale læsedag den 8. september.

Vi har indgået partnerskaber med skolerne om forfatterbesøg; skolen søger midler, vi supplerer og laver forløb for skolerne i forbindelse med forfatterbesøget. Alle har naturligvis adgang til eReolen GO!

I 2018 udvikler vi en Abonnements-pakke til folkeskolelærerne, hvor vi vil udsende litteraturlister over f.eks. nye titler i forbindelse med planlægningen af næste års undervisning, relevante foredrag eller tilbud om at deltage i særlige kampagner eller arrangementer på biblioteket.

Lindbjergskolen er en helt ny skole, som åbner i 2020, hvor vi skaber et nyt hybridbibliotek for børn fra 0-17 år, hvor biblioteket bl.a. vil komme til at levere læseklubtilbud og andre læse- og læringsaktiviteter i skoleregi. Og hvor bibliotekstilbuddet tænkes og sammenkædes på tværs af dagtilbud og skole. Denne idé om at styrke børns adgang til læsning og sprogstimulering – ja, til et bibliotekstilbud i dagtilbud-regi, er også central i en ny PLC-strategi for Herning Kommune, som vi har været med til at udarbejde, og hvori folkebiblioteket naturligvis er en væsentlig faktor og samarbejdspartner både i forhold til at udvikle tilbuddet til Hernings børn og elever, men også i forhold til at undersøge nye veje i det administrative samarbejde.

Fritidsbarnet/Tweens
Indsatsen over for de ‘frie tweens’ – de børn, som bruger biblioteket i deres fritid – rummer en række initiativer:

En stor litteraturindsats, som bl.a. omfatter Fantasy-læseklub (flere følger), læsekampagner og ikke mindst en kommende tre dages læsefest for børnelitteratur, som vil tilbyde både PLC-medarbejdere, skoleeleverne og alle Hernings familier gode læse- og litteraturoplevelser.

Idéfabrikken er en eventuddannelse, hvor tweens lærer at udtænke, promovere og gennemføre arrangementer og events for andre børn. Første hold på 16 børn uddannes i påskeferien, og de skal efterfølgende hjælpe os med at lave aktiviteter for deres jævnaldrende. Næste hold uddannes i efteråret – der er allerede venteliste for at komme med!

Makerspace åbnede i vinterferien, og her kan man prøve, eksperimentere, opfinde  – kort sagt blive klog på de nyeste og fremtidens teknologier og IT. Børnene kan f.eks. ‘Gå til tech’ og blive klog på 3D hos os.

Børnebiblioteket er blevet udvidet, nytænkt og nyindrettet, så det nu rummer flere bøger og mere formidling af børnelitteraturen. Vi har lektieborde, sofaområde til læseklub og biograf mv.

Samtidig er vi ved at give et nyt e-sportsområde liv; hér skal skabes et aktivt miljø omkring gaming, hvor der skal spilles tourneringer og undervises osv. Og sidst, men ikke mindst, er vi ved at forme et relevant digitalt bibliotek for de større børn.

Alle de nye fællesskaber skal bidrage ind i vores you-tube-kanal, hvor vi på sigt vil søge at engagere nogle af de børn, der f.eks. er idéfabrikant eller et barn, som går på et e-sportshold hos os, som journalister/børnerapportere.

I er velkomne i Herning!
Vores nye børnestrategi og ikke mindst realiseringen af den har nydt stor interesse, og vi får mange henvendelser om at høre mere, om afholdelse af foredrag mv. Og vi vil meget gerne fortælle mere. Derfor afholder vi den 15. maj en temadag i Herning, hvor alle, både ledere og medarbejdere, der arbejder med børnebiblioteksarbejdet, er velkomne.

Tilmelding på centralbibliotek.dk.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget