Hjemmepasserne indtager folkebiblioteket

En voksende gruppe danskere vælger at passe egne børn hjemme. Lisbet Vestergaard fortæller, hvem de og børnene er og om deres forventninger til biblioteket.

At sproglege og sprogstimulering samt højtlæsning kan være afgørende for små børns udvikling, har bibliotekerne stort fokus på og flere tilbud om. Nu er en ny brugergruppe vokset frem med nye ønsker og behov i forhold til de lokale biblioteker.

Gruppen af såkaldte ‘hjemmepassere’ er i vækst. Flere vælger at passe deres 1-6-årige børn hjemme, og for mange af hjemmepasserne er besøg på folkebiblioteket en fast del af ugens program. Er der brug for et særligt, fagligt tilbud til denne målgruppe? Østerbro Bibliotek og Fredericia Bibliotek har undersøgt sagen og kigget nærmere på målgruppens ønsker og biblioteksbrug.

På Østerbro Bibliotek gik Birgitte Anker Madsen rundt og noterede sig, at børnebiblioteket blev brugt mere og mere af hjemmepassere. De kom både alene med deres barn eller i grupper. Dorthe Grønbæk observerede det samme på Fredericia Bibliotek. Hun kunne se, at hjemmepasserne typisk efterspurgte andre ting end vuggestuer og børnehaver. De var blandt andet interesserede i at kunne bruge biblioteket som et fast mødested og have adgang til kasser med legetøj.

Hvad stiller man op, når sådan et behov ikke lige matcher med bibliotekets rammer og tilbud? Et oplagt svar er, at man prøver at blive klogere på målgruppen. Dermed var der dannet et afsæt for projektmodningen: Et fagligt tilbud til hjemmepassere. 

Fakta om hjemmepassere

De to bibliotekarers indtryk af, at der er kommet flere hjemmepassere, stemmer overens med tallene fra Danmarks Statistik. De viser, at der fra 2016 til 2021 er sket en tredobling af familier, der modtager tilskud fra kommunen til pasning af eget barn fra 661 til 1.941. Der er med stor sandsynlighed desuden et mørketal, idet ikke alle kommuner giver tilskud til hjemmepasning. Især corona-tiden ser ud til at have gjort en forskel. Her fik mange småbørnsfamilier erfaringer med at have en fælles hverdag, og efter pandemien gik tallet et nøk op.

Hvad får forældre til at blive hjemmepassere? Mulige forklaringer kan være de ophedede debatter om normeringer og kvalitet i dagtilbuddene eller et ønske om at følge sine børn mere tæt i de første år og være den bedst mulige forælder, som ikke skal tumle med dårlig samvittighed over manglende overskud og nærvær i hverdagen.

For nogle forældre er logikken denne: Daginstitutioner opfylder ikke små børns behov. De opfylder de voksnes behov for en karriere og samfundets behov for en stor og aktiv arbejdsstyrke. For andre kan det være dårlige erfaringer med vuggestuen og et barn i mistrivsel, som får familien til at træffe beslutningen om, at den ene forælder passer barnet.

En aktuel undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd (VIVE) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjort i maj 2023 viser, at det står skidt til med kvaliteten i mange af landets vuggestuer og dagplejere. Der er blandt andet mangel på uddannet personale. De nye tal kan være medvirkende til, at flere forældre vælger hjemmepasning af deres små børn. 

Størstedelen af hjemmepasserne er mødre. Derfor er der implicit også en relation til temaerne køn, forældreroller, tilknytning til arbejdsmarkedet, karriere og pension. Feltet er i de hele taget ladet med værdier og holdninger. Et eksempel på det er professor i småbørnspædagogik ved DPU, Stig Broström, der er kommet med dette markante udsagn: “Tvivl, usikkerhed og dårlig samvittighed er et vilkår for forældre. Det er ikke noget, man kan hjemmepasse sig ud af” (Weekendavisen, 9.9.2022). 

Biblioteket og hjemmepasserne

For Birgitte Anker Madsen har det være nyttigt at få et tættere kendskab til hjemmepasserne og deres hverdag: “Jeg har fået en række konkrete indsigter ved at deltage i fokusgruppeinterviews og teste en aktivitet på hjemmepassere med base på Østerbro. De bruger typisk biblioteket på andre tidspunkter end størstedelen af småbørnsfamilierne, der kommer om eftermiddagen og i weekenden. Hjemmepassere er vilde med folkebiblioteket, fordi det er fleksibelt og har gode rum og rammer for de smås udfoldelser.

Noget meget vigtigt er, at biblioteket er et gratis tilbud. Det betyder meget for hjemmepassere, hvor familierne jo i sagens natur ikke har to fuldtidsindtægter. I dialogen med en gruppe hjemmepassere gik det også op for mig, at selv om de kommer her, er de ikke fortrolige med alle tilbud. For en af forældrene var det ny viden, at det er gratis at låne bøger. Dét var lidt af en øjenåbner.”

Dorte Grønbæk supplerer: “Hjemmepasserne leder efter ligesindede og netværk. De er i en speciel livssituation, og derfor er det godt, hvis vi på biblioteket kan hjælpe dem med at indgå i lokale netværk.

Det er ikke afgørende, at vi laver særlige tilbud til dem. Det er vigtigere, at vi kommunikerer, at vores aktiviteter er relevante for dem. Det betyder f.eks. også, at vi ikke skal bruge ordet ”baby” i omtalen af et arrangement, hvis det også egner sig til 1-3-årige, for så kommer hjemmepasserne ikke. Det er en lille ting, men den kan gøre en forskel.”

Kommunikation er i det hele taget et opmærksomhedspunkt. “Vi kan med fordel gøre en indsats for at formidle vores tilbud mere målrettet. Det er oplagt at bruge hjemmepassernes lokale Facebook-grupper. Jeg er blevet medlem af sådan en gruppe og deler opslag om relevante bibliotekstilbud på Østerbro. Der er hul igennem”, siger Birgitte Anker Madsen.

I Fredericia vil Dorthe Grønbæk og hendes kolleger løbende tilpasse kommunikationen til hjemmepasserne om bibliotekets tilbud, sådan at flere gør brug af dem. På Østerbro Bibliotek er det planen at tage erfaringerne fra projektmodningen og som noget nyt invitere til fagte-sange og netværkskaffe med fast frekvens.

Dorte Grønbæk og Birgitte Anker Madsen runder af med et lille kig ind i fremtiden: “Selv om hjemmepasserne er en lille målgruppe, er det værd at holde øje med den. Ikke mindst hvis udviklingen fortsætter, og flere børn ikke møder biblioteket gennem deres dagtilbud.”

Fælles fokus og nyudvikling

Et fagligt tilbud til hjemmepassere er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Børnebibliotekarerne Birgitte Anker Madsen og Dorthe Grønbæk fra henholdsvis Østerbro Bibliotek og Fredericia Bibliotek har sammen med undertegnede som bibliotekskonsulent i 2022-23 undersøgt hjemmepassere som målgruppe gennem desk research og fokusgruppeinterviews og derefter test af en aktivitet for gruppen. Erfaringerne fra projektmodningen indgår i de to bibliotekers fremtidige tiltag rettet mod hjemmepassere.    

■ Der er i 2022 oprettet en landsforening for hjemmepassere med navnet Hjemmeforældrenes Landsorganisation. Læs mere på: https://www.hjemlo.dk. 

VIVE og EVA har i 2023 udgivet en rapport om kvaliteten i de danske daginstitutioner for 0-2-årige børn.

LISBET VESTERGAARD, projektleder Tænketanken Fremtidens Biblioteker.