Norden har fokus på læsning og demokrati. “Literate people run the world” – Nordic Libraries Annual diskuterede læsefærdigheder og deres betydning for den enkelte og for samfundet i Helsinki i november i år.
Danske og andre nordiske børns læsekompetencer og læsevaner ændres disse år, som både tidligere PIRLS-undersøgelser og danske undersøgelser har vist. De nordiske bibliotekers arbejde med læsning blev belyst fra forskellige vinkler på konferencen Nordic Libraries Annual 2022: Literacy, Libraries and the Civil Society. Konferencen fandt sted den 2. og 3. november på Helsinkis imponerende og velbesøgte hovedbibliotek Oodi.
“Læsning er den mest almindelige superkraft” lød konferencens overordnede budskab. Dette statement kom fra keynote speaker Silvia Hosseini, en ung, finsk forfatter. Hun betonede potentialet i at skabe en ny og stærk fortælling om, hvordan læsning helt basalt kan gøre livet bedre for flere mennesker. Superkræfter behøver ikke at være forbeholdt superhelte. Forfatter, lærer og debattør Silvia Hosseini talte ind i konferencens og de nordiske bibliotekers fokus på læsefærdigheder som en livslang praksis med opdagelse, læring og glæde.
Hvad betyder det for demokratisk deltagelse, hvis befolkningerne læser mindre og i højere grad danner deres meninger ud fra for eksempel sociale medier? Direktørerne for biblioteksforeningerne i Finland, Norge og Sverige diskuterede læsning i et demokratiperspektiv. Kan folkebibliotekerne gennem nye services og andre formater end de tekstbårne informere og inspirere, sådan at borgere får gode muligheder for at danne deres holdninger på et oplyst grundlag? De tre direktører kom også ind på behovet for øget politisk opmærksomhed på bibliotekernes rolle og deres bidrag til at ruste befolkningerne til aktiv deltagelse i samfundet, blandt andet ved at arbejde med styrkede læsekompetencer – også hos de borgere, der ikke normalt bruger biblioteket. Et slagord kunne være: “Literate people run the world”.
Børn og unges læsning 2021, den danske undersøgelse, var på programmet på konferencens anden dag. Jeg præsenterede som projektleder fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker hovedlinjerne i rapporten, og konferencedeltagerne bed især mærke i tallene vedrørende børn og unges dialog med skole- og folkebibliotekarer. Selv om de fleste børn opfatter disse fagpersoner som venlige og vidende, har flertallet ingen kontakt med dem. Denne tendens kalder på handling, og i drøftelserne efter oplægget var der stort fokus på behovet for at række mere aktivt ud og møde børn og unge, hvor de er. Ikke omvendt. “Reach out” var i det hele taget et gennemgående tema på konferencen, ikke mindst set i lyset af corona-nedlukningernes konsekvenser for biblioteksbrug.
Nordic Libraries Annual-konferencerne ser på aktuelle emner inden for folkebiblioteker og biblioteksudvikling, i år altså læsning. Oodi, Helsinkis enestående bibliotek åbnet i 2018, dannede den helt rigtige ramme om mødet. Katri Vänttinen, direktør for Oodi, fortalte, at det aktuelle daglige besøgstal på 7.000 efterhånden nærmer sig tiden før marts 2020 og corona-nedlukningerne. Det store og lyse hus summede da også af liv og aktivitet på alle etager både den 2. og 3. november, hvor konferencedeltagerne i pauserne kunne suge den finske biblioteksatmosfære til sig.
En del af konferencens oplæg (engelsk) blev streamet og optaget. Alle interesserede kan se dem på Library Channel. På kanalen ligger også præsentationen om Børn og unges læsning 2021.
LISBET VESTERGAARD, projektleder, Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Børn og unges læsning 2021 – tegner et nuanceret billede af børn og unges læse- og medievaner og giver samtidig faglige anbefalinger og inspiration til, hvordan skoler og biblioteker kan styrke børn og unges læsning.
PIRLS 2021 – Danmarks deltager også i 2021 i den internationale læseundersøgelse for 4. klassetrin, den gennemføres i mere end 60 lande og foregår nu overvejende digitalt.
