Ny bibliotekslov i støbeskeen på Fæerøerne

Nordens Hus Thorshavn, Færøernes betydeligste kulturcenter. Indviet maj 1983 og tegnet af norske Ola Steen og islandske Kolbrún Ragnarsdóttir. Fra husets glaspartier er der udsigt over Tórshavn, havet og den nærmeste ø Nólsoy. Foto: Erik Helms/Ritzau Scanpix.

Skrevet af

Lisbet Vestergaard

12 december, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Bedre biblioteksadgang, styrket digital service samt øget fokus på mulighederne for at læse færøsk litteratur er i centrum.

Færøerne har i et stykke tid været på vej mod en ny bibliotekslov, men tæt på målstregen gik processen i stå på grund af 2022-valget til de 18 øers parlament, Lagtinget.

I anledning af den årligt tilbagevendende festival Bogdage var Tænketanken Fremtidens Biblioteker inviteret til Tórshavn for at fortælle om nordiske tendenser inden for biblioteksbyggeri, digitale perspektiver og de nyeste tal om børn og unges læse- og medievaner. Festivalen foregik fra den 16. til den 20. november 2022. Programmet bød på forfatterforedrag, litterære talks og aktiviteter for børn og unge.

En stor del af aktiviteterne foregik i Nordens Hus, der 39 år efter sin indvielse stadig fremstår som et pragteksempel på nordisk arkitektur præget af stedbundne kvaliteter. Den lyse og åbne bygning er kendt for sit typiske færøske græstag, der skaber en forbindelse tilbage til gamle traditioner og med sit bæredygtige valg af byggematerialer peger ind i fremtiden.

Historien, nutiden og fremtiden
Netop forbindelsen mellem før, nu og fremtid er et af de centrale punkter i arbejdet med en ny, færøsk bibliotekslov, for der er brug for at få det bedste fra færøske bibliotekstraditioner med ind i fremtiden. Gennem de sidste to år har Kulturministeriet, Landsbiblioteket og andre aktører brugt kræfter på at formulere indholdet af et revideret lovgrundlag. Det har været en lang og grundig proces, og i efteråret 2022 var høringsperioden afsluttet. Kulturministeriet var i gang med at indarbejde høringssvarene i lovudkastet, da der blev udskrevet valg til Lagtinget.

I skrivende stund (ultimo november) er kulturministerens kontor tomt, og Færøerne ledes af en forretningsregering. Det betyder, at arbejdet med den nye lov er sat i bero, indtil der er dannet en ny regering efter valget den 8. december. Når den nye kulturminister har sat sig i stolen, vil der komme en ny høringsrunde. Først derefter kan færingerne gøre sig håb om en egentlig lovbehandling i Lagtingets forsamling bestående af 33 politikere.

Mere fokus på samarbejde mellem kommuner
Hvad er det så, der er på spil i det foreløbige udkast til en ny lov?

Et vigtigt tema er fysiske biblioteker og den lette adgang til disse for borgere overalt på Færøerne. Den færøske bibliotekslov adskiller sig blandt andet fra den danske ved, at der ikke stilles krav om eksistensen af et fysisk bibliotekstilbud i alle kommuner.

Der er folkebiblioteker de fleste steder, men de er meget forskellige. Hvor man på den ene side af kommunegrænsen takket være positiv kommunalpolitisk opmærksomhed som borger kan opleve en bred vifte af bibliotekstilbud, kan det se helt anderledes ud i nabokommunen. Med et befolkningstal på 53.000 er de små kommuner selvsagt meget små, når man sammenligner med danske forhold. Det kan på lokalt niveau give særlige udfordringer at skabe et bibliotekstilbud med appel til alle generationer.

Derfor har det første bud på en ny bibliotekslov lagt op til, at kommuner i højere grad kan samarbejde med hinanden om folkebiblioteker, og at denne type samarbejde tænkes sammen med de årlige driftstilskud fra Lagtinget. 

Lydbøger på færøsk
Et andet tema i lovarbejdet er muligheden for at styrke partnerskabet med eReolen.dk i Danmark og også lægge lydbøger indtalt på færøsk ind på platformen.

Ligesom i Danmark er der stor interesse for streaming af lydbøger, og selv om de fleste færinger både taler og forstår dansk, er der stor interesse for at høre litteratur indlæst på modersmålet. En ny lov kan danne grundlaget for sådan en indsats. I det hele taget er der stort fokus på behovet for mere oversat litteratur i Færøsk sammenhæng.

Mange unge foretrækker at læse tekster på engelsk, når de ikke er oversat til færøsk. Blandt andet hos skole- og biblioteksfolk kan der spores en vis bekymring for, at de yngre generationer får et fjernt forhold til at læse bøger og anden litteratur på færøsk. Det kan have en negativ indvirkning på både opretholdelsen og udviklingen af færøsk som et kulturbærende, rigt og nuanceret sprog, der binder landet sammen. 

Færøerne har et statsligt, non-profit forlag, der er sat i verden for at oversætte bøger til færøsk. Men det er svært at følge med, og der er et udbredt ønske i bibliotekssektoren om at dette forlag tilføres ressourcer – ikke mindst for at sikre, at børn og unge kan møde aktuel, ny litteratur og udvikle deres læseglæde og læseinteresse på længere sigt. En ny bibliotekslov kan måske også give anledning til at adressere denne udfordring.  

Læs mere om Bogdage på Færøerne: Bókadagar 2022 (litteraturfestival)- NLH.

Om Færøerne og bibliotekerne

Befolkning: Anslået maj 2022: 54.000.

Biblioteker: Nationalbiblioteket Thorshavn samler, registrerer, bevarer og udbreder viden om litteratur vedrørende Færøerne – og fungerer som både forskningsbibliotek og offentligt bibliotek. Færøerne har 4 folkebiblioteker samt 15 kombinerede skole- og folkebiblioteker; de sidste er åbne for offentligheden, eftermiddag eller aften, nogle timer om ugen. Kommunerne sætter selv grænser for, hvor meget de prioriterer biblioteket. Alle folkeskoler har et bibliotek, som Folkeskoleloven kræver.

Udlån 2019-2021: 2019: 188.486. 2020: 140.049. 2021: 174.210.
Udlånstallene omfatter både lån fra folkebiblioteker og skolebiblioteker, de fleste biblioteker er kombinerede.

Professionen: De fleste bibliotekarer på Færøerne er uddannet i Danmark. Alle 22 medlemmer i Biblioteksforeningen er uddannet i Danmark, bortset fra en enkelt, som har taget overbygningen i Island.

LISBET VESTERGAARD, projektleder, Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Klimakrisen er konkret, nærværende og højaktuel

LEDER Klimakrisen, den globale opvarmning mv. er almindeligt anerkendt… efterhånden. COP27, klimakonferencen, er netop afsluttet med et magert resultat. En erklæring fra ...

Set fra MIN stol – Vi udvikler boligområder og fællesskaber med kultur

Vi har et højt velfærdsniveau i Gladsaxe Kommune, men vi kan altid blive bedre og arbejder på forskellige måder med styrkelse af kernevelfærden bl.a. ved at medtænke ...