Københavns Biblioteker har sammen med biblioteks- og skolepartnere skabt et nyt redskab til Fremtidens Frilæsning, fortæller Anna Faber Lindkjær i en samtale med Lisbet Vestergaard.
I oplægget til en national læsestrategi for børn og unge, som Danmark Biblioteksforening og Læsekoalitionen lancerede i 2019, er det første indsatsområde ud af syv “Tilgængelig litteratur”. Førstepladsen er ikke tilfældig. Hvis børn og unge ikke oplever, at litteraturen er til stede i deres nærmiljø, er der ingen basis for at inspirere til læselyst. Netop derfor er det så vigtigt at få sat et fælles fokus på udvalget og synligheden af læsestof der, hvor alle børn og unge tilbringer mange timer og dage: Skolen.
Pædagogiske læringscentre (PLC), før kendt som skolebiblioteker, har traditionelt gjort meget for at inspirere til frilæsning og i en lind strøm leveret læsestof, der passer til den enkelte elev. Men mange PLCer kæmper i dag med materialeopgaven, fordi de også skal løse mange andre opgaver.
Københavns Biblioteker har derfor sammen med biblioteks- og skolepartnere taget fat på udfordringen med projektet Fremtidens Frilæsning. Resultatet er en guide, der med redskaber og råd giver et afsæt for udvikling af skolers fysiske frilæsningssamlinger.
Gode argumenter for samarbejde
Læsekompetencer, læselyst og læsevaner hænger sammen og påvirker hinanden i et loop, hvor stor læselyst giver gode læsevaner, som øger læsekompetencen, der igen giver læselyst. Undersøgelsen PIRLS 2016 viser da også, at elever, der er positivt stemt over for at læse, opnår en højere læsescore sammenholdt med elever med et mere negativt forhold til læsning.
Men det står skidt til med læselysten, blandt andet fordi børn primært forbinder læsning med skole og pligt. Det betyder, at blot 20% af de danske skoleelever rigtig godt kan lide at læse mod 43% internationalt. Forskellen er markant.
“Når man som biblioteksleder eller -medarbejder er i dialog med skoler om samarbejdet, er det nærliggende at tage afsæt i disse pointer fra danske og internationale undersøgelser af børns læsning. Vi kan se, at danske børns læselyst er aftagende, og at der er sammenhæng mellem læselyst, læsevaner og læsekompetencer i mere bred forstand. Et oplagt sted at sætte ind i praksis er derfor elevernes frilæsning. Og basen for den er en god bogsamling”, siger projektleder Anna Faber Lindkjær fra Bibliotekssamarbejde, Københavns Hovedbibliotek, der står bag guiden.
“Vi har gjort guiden let at bruge for de travle PLC-medarbejdere. Det betyder, at vi har konkretiseret arbejdet med materialevalg, -pleje og fysisk formidling så meget som muligt. Vi har koncentreret os om de fysiske bøger, fordi børnene i undersøgelsen Børns læsevaner 2017 fremhæver den trykte bog som deres fortrukne læsemedie. De fysiske bøger er krogen i børnene. Det er dem, der fænger, og derfra kan vi inspirere til digital læsning”, fortsætter Anna Faber Lindkjær.
Ikke blot PLC-medarbejdere, men også personale fra folkebiblioteker, biblioteks- og skoleledere, er målgruppen for guiden, der giver bud på, hvordan man kan fange elevernes interesse for bøger og bygge videre på skolens læseundervisning.
Guiden anbefaler en idealstørrelse på den fysiske frilæsningssamling og præsenterer også idealmodeller over fordelingen af materialer på forskellige klassetrin. Elever i indskolingen er ikke nødvendigvis optaget af de samme genrer og teksttyper som unge i udskolingen, og det skal afspejles i samlingen. Modellerne er baseret på læsevaneundersøgelser gennem tiden og input fra PLC-medarbejdere og biblioteksmedarbejdere over hele landet.
Behovspyramide for frilæsning
Guiden opererer med en tredelt behovspyramide. Bunden er materialevalget, mens materialepleje befinder sig i midten og formidling i toppen. Materialevalget er fundamentet for samlingen. Det drejer sig om at indkøbe de rigtige bøger, der matcher børnenes interesser på forskellige alderstrin. Materialepleje fokuserer på at rydde ud i gamle og ødelagte materialer, og formidling peger ud i verden og sikrer, at bøgerne kommer ud over rampen til eleverne i deres hverdag.
“Vi ved, at mange PLC-medarbejdere ikke har tid til at orientere sig i alle nye bogtitler på området. I en skolehverdag med et væld af forskelligartede opgaver kan det være svært at danne sig et overblik over det samlede udbud af frilæsningsmaterialer til både indskoling, mellemtrin og udskoling. Her kan der være potentiale i et styrket samarbejde mellem skoler og folkebibliotekerne, hvor bibliotekerne byder ind med ekspertise i forhold til materialevalg og -indkøb, mens medarbejderne på skolerne så kan få mere tid til formidlingen og dialogen med eleverne om bøger”, fortæller Anna Faber Lindkjær.
En ideel frilæsningssamling
Guiden peger på, at en ideel frilæsningssamling fremstår velplejet og attraktiv, er overskuelig og sammensat ud fra elevernes interesser.
Konkret består den ideelle samling af 12.000 bøger for en skole med 800 elever. Det svarer til 15 fysiske bøger per elev. I kroner og ører kræver det et årligt indkøbsdriftsbudget på 90.000 kr. Bøgerne kan dog ikke stå alene. Der skal også være de nødvendige personaleressourcer til løbende dialog med eleverne og dynamisk formidling for eksempel gennem appetitvækkende udstillinger.
Der er masser af tips og tricks at hente i guiden, så uanset eksisterende rammer og forudsætninger vil alle kunne bruge guiden som løftestang for udviklingen af skolernes frilæsningssamlinger.
■ Samarbejde er vejen frem. Projektleder Anna Faber Lindkjær fremhæver guidens overordnede anbefaling om, at man kommunalt udnytter ressourcerne bedst muligt ved at indtænke det samarbejde mellem skoler og folkebibliotekerne, som er indskrevet i Folkeskoleloven og Biblioteksloven: “Det handler om at få mest muligt ud af ressourcerne på tværs af biblioteks- og skoleområdet i den enkelte kommune og at fastholde et fælles blik på målet: At få flere børn til at have positive oplevelser med læsning.”
FAKTA om:
Fremtidens Frilæsning har i 2019 fået tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje til folkebiblioteker og PLCer. Samarbejdspartnerne er Københavns Biblioteker, Holbergskolen i København, Tænketanken Fremtidens Biblioteker samt Gentofte og Gribskov Biblioteker.
Hent guidenher: kortlink.dk/kk/25gh2
Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr.2, 2020.
