Børns læsning er under forandring. De læser stadig, men på andre medier end den fysiske bog og mere på sociale medier. Hvad betyder det for vores børns dannelse? Hvad siger fagfolkene på området? Hvad betyder læsning anno 2018 i et uddannelses- og kulturpolitisk perspektiv?
Disse spørgsmål var i fokus på konferencen En generation af stærke læsere: Børns læsevaner og læsekultur, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker afholdt i København den 28. februar. Deltagerne var 150 biblioteksmedarbejdere og -ledere, lærere og medarbejdere fra de pædagogiske læringscentre fra hele landet.
På konferencen lanceredes udgivelsen af rapporten Børns læsning 2017: Overblik og indblik udarbejdet af for Tænketanken Fremtidens Biblioteker af Stine Reinholdt Hansen fra Læremiddel.dk og Henriette Romme Lund fra Nationalt videncenter for læsning. Rapporten afdækker de 9-13-åriges læse- og medievaner i fritiden.
Viljen til læsning
Læsning og dannelse altid har været tæt forbundne, fremhævede Lars Geer Hammershøj fra DPU, Aarhus Universitet. De klassiske idealer om dannelse krævede, at man kunne læse enten de gamle grækere, den nationale litteratur eller videnskabelige tekster. I dag er almengyldige idealer opløst, og læsning er i konkurrence med tusind andre tilbud.
Hvorfor er læsning så fortsat afgørende for dannelsen? Svaret er, at læsning både er en effektiv dannelsesteknologi, der giver adgang til anderledes verdener, og en fundamental dannelsesaktivitet i den forstand, at man i disse verdener overskrider sig selv og opnår dannende erfaringer. Litteraturens verdener kan desuden inspirere til kreativitet og danne grundlag for fællesskaber. Derfor er det vigtigt at fremme både læselysten og læseviljen hos børn. Hvor lyst er en følelse, der er flygtig, hænger vilje sammen med et formål i fremtiden. Når læsningen er drevet af vilje, så læser man videre, selv om teksten er svær.
Læselysten kommer ikke af sig selv
Geers pointering af læseviljens vigtige betydning byggede bro til Henriette Romme Lunds præsentation af undersøgelsens kvalitative del, hvor 28 børn i 6. klasse er blevet interviewet om deres opfattelse af læsning og bogen som medie, deres brug og opfattelse af digitale medier samt deres brug af biblioteker. Der var et klart mønster i børnenes udsagn: Læsning er mest af alt en sko-leaktivitet. Læsning er på en og samme tid kedeligt, dejligt og krævende. Selv om børnene i 6. klasse kan klare mange ting selv, så har de brug for, at voksne opmuntrer til læsning. Tid, både i hjemmet og i skolen, er afgørende for børns læsning, og engagerede voksne er nøglen til mere læsning.
Stine Reinholdt Hansen slog ned på udvalgte resultater i den kvantitative undersøgelse. Tendensen er klar: Børn bruger mindre tid på fritidslæsning. Hvor det i 2010 var 61%, der læste mindst flere gange om ugen, er tallet faldet til 56% i 2017. Jo ældre børnene bliver, jo mindre bruger de såvel skole- som folkebiblioteket. Børns fritid er digital, og det er spil og sociale medier, der trækker. Ikke e-bøger og lydbøger. Børn forbinder folkebiblioteket med gode minder fra deres tidlige barndom, men ved ikke, hvad der er at komme efter, når bliver ældre. Folkebibliotekerne står over for en stor opgave: De kommer nemlig ind på en sidsteplads i rangeringen af de steder børn opsøger, når de skal have læseinspiration.
At være forundringsparat
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) understregede i sit indlæg, at børns møde med litteratur styrker deres evne til at være forundringsparate, som fremover vil være lige så vigtig som forandringsparathed. Hun fremhævede tendensen i de danske resultater i internationale PIRLS-undersøgelse: Færre danske børn er stærke læsere end før, og flere er læsesvage. Den udvikling vil Riisager være med til at vende.
Formand for Medierådet for Børn og Unge Anne Mette Thorhauge ruskede senere op i forsamlingen med spørgsmålene: Hvorfor operere med et modsætningsforhold mellem børns læsning og deres brug af digitale medier? Hvorfor ikke se dem i et holistisk perspektiv, hvor digitale medier kan bidrage til at danne nye stier til læsning? Hvis børn skal være kompetence, digitale medborgere, hjælper det ikke noget, at voksne dæmoniserer deres digitale liv. Det er også her, de udvikler identitet og deltager i symbolske fællesskaber, der senere leder over i muligheden for deltagelse i det digitale verdenssamfund. At kunne læse og skrive i klassisk forstand er stadig værdifuldt, lød det fra Thorhauge. Men det er ikke nok.
Ingen kan gøre det alene
Lad os tage fat på opgaven sammen. Formanden for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen (A), afsluttede konferencen med en opfordring til, at Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, biblioteker, skoler og forældre går sammen om en national læsestrategi for at få flere børn til at læse. Danmarks Biblioteksforening arbejder med idéen om at nedsætte en task force med fagprofessionelle og forældreorganisationer, sådan at Danmark også i fremtiden er en læsende nation.
En generation af stærke læsere: Greb til læselyst er et samarbejdsprojekt mellem Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Nationalt Videncenter for Læsning, Læremiddel.dk og Københavns Biblioteker. Projektet indsamler viden og udvikler værktøjer, som kan styrke bibliotekernes praksis på området og kvalificere deres samarbejde med skoler og foirældre. Læs mere på fremtidensbiblioteker.dk.
LISBET VESTERGAARD, Projektleder, Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
