Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til uddannelse og sundhedsydelser for de mange.
Hos Dansk Erhverv ser vi velstand og velfærd som hinandens forudsætninger og taler glad, gerne og ofte om nødvendigheden af gode rammevilkår. For jo bedre rammevilkår erhvervslivet har, desto mere værdi kan virksomhederne skabe. Og det er værdi, som kommer samfundet til gode.
Rammevilkår er så virkelig, virkelig mange ting. Det er for eksempel, at skatter og afgifter ikke er så høje, at det er svært for danske virksomheder at konkurrere med de udenlandske. Det er også, at der er for meget bøvl og bureaukrati forbundet med at drive sin virksomhed eller hvis man vil skabe kulturevents. For slet ikke at tale om, at virksomheder har adgang til den rigtige arbejdskraft, og at den arbejdskraft er kompetent og kreativ og har adgang til diverse velfærdsydelser, så den kan udføre sit arbejde.
En del af det at have gode rammevilkår er, selv om vi meget sjældent taler om det, gode og velfungerende biblioteker. De giver stadig borgerne adgang til en verden af viden på en måde, som de ellers ikke ville kunne. Jovist, mange har en del bøger stående på bogreolerne derhjemme, og nye digitale tjenester giver os stadig større adgang. Men adgang er kun et mindre element på vejen til læselyst og forståelse.
Læsning er forudsætningen for vores kundskabsudvikling, og bibliotekernes indflydelse på børn og unges læselyst gennem årene kan næppe undervurderes. Desværre er tendensen, at danske børn i øjeblikket bliver svagere læsere og læser mindre af lyst. De nationale læseundersøgelser viser, at færre børn opnår læsekompetence på højeste niveau. Desuden opleves læsning for mange i stigende grad som en kedelig og sur pligt, der ikke står mål med overfloden af visuelt tillokkende digitale tilbud. Med viden og afkodning heraf som kernefaglighed er bibliotekerne derfor stadig møghamrende relevante både for børn og voksne, selv om deres rolle er under forandring.
Biblioteker laver i dag meget andet og mere end blot at stille bøger til rådighed for borgerne. Et hold britiske forskere har undersøgt værdien af, at de engelske biblioteker også løfter velfærdsopgaver. Altså for eksempel hjælper borgere med it-problemer, styrker børns læselyst og så videre. De er nået frem til et estimat, der lyder på sorte tal på linjen i omegnen af 30 milliarder danske kroner. Det er interessante tal, og det ville være spændende at se resultatet af en lignende undersøgelse af danske forhold.
For i Dansk Erhverv er vi meget optaget af kulturens rammebetingelser.
Kulturel og kreativ virksomhed skaber sammenhængskraft og bidrager til samfundsøkonomien. De giver samtidig omsætningsgrundlag for en lang række øvrige erhverv og har en vigtig rolle i arbejdet med aktuelle og nødvendige samfundsomstillinger.
Det er også derfor, at vi før sommerferien fremlagde 18 initiativer, der skal styrke kulturforretningen og bidrage til vækst og udvikling blandt landets mange dygtige kulturvirksomheder og kreative erhverv.
Og vi tænker i helheder. Herunder om vi bruger samfundets penge på den mest hensigtsmæssige måde. Det kræver viden. Og hvad bibliotekerne angår, ville det være oplagt at se på den britiske undersøgelse og så overveje at lave en tilsvarende i Danmark. For så ved vi mere konkret, hvilken værdi bibliotekerne bidrager med.
Det vil også være vigtigt for alle parter at have med, når vores kulturpolitik skal udvikles. Regeringen har kultur som en prioritet og vil ifølge regeringsgrundlaget bl.a. nedsætte et råd, der skal afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage med løsninger til tidens store samfundsudfordringer.
Samarbejdsevne, kritisk tænkning og kreativitet er stadig afgørende for samfundets videre udvikling og der er ingen tvivl om, at landets biblioteker med sine mange millioner årlige besøg kommer til at spille en rolle her. De er kulturens svar på rugbrødet, måske ikke altid det mest eksotiske, men nok det vigtigste, når det kommer til stabil vækst og samfundsudvikling.
Og jo mere viden vi har, desto bedre kan vi få iscenesat alle aktører, så de kan bidrage bedst muligt med at løfte det fælles kulturområde til gavn for os alle.
