Udenlandsk litteratur ud på hylderne i ekspresfart

Skrevet af

22. april, 2014

1. januar i år startede landets seks centralbiblioteker med at indkøbe udenlandsk litteratur i fællesskab.  For at give en hurtigere service og bl.a. undgå unødvendige parallelindkøb. Den udenlandske litteratur er blevet delt op, så centralbibliotekerne hver har fået sine emnegrupper og nu vil foretage indkøb for hinanden. Det sikrer landets borgere hurtigere adgang til udenlandsk litteratur i bogform i deres egne biblioteker.

Lån en bog på et fremmedsprog
Alle udenlandske materialer er omfattet af centralbibliotekernes fælles materialevalg. Det gælder hermed også børnebøger og musiklitteratur. De nuværende centralbiblioteker er Gentofte, Roskilde, Odense, Vejle, Herning og Aalborg. Centralbibliotekernes samlinger står nemlig ikke bare til rådighed for borgerne i disse seks kommuner men udgør tilsammen landets fælles indkøb af udenlandske trykte bøger.

En ordning, som takket være en effektiv kørselsordning, sikrer borgere i hele landet adgang til at låne litteratur på andre sprog udover den beskedne del, man køber lokalt. Hvert centralbibliotek udarbejder en profil for alle emneområder omfattende en fordelingsnøgle med henblik på antal af titler/titelspredning og eksemplartal.

Alle folkebiblioteker er via tilskud fra centralbiblioteksbevillingen med i kørselsordningen, lige som alle større statslige lovbiblioteker samt en række uddannelsesbiblioteker deltager.

Bibliotekets indkøb af bøger
Bibliotekernes indkøb, materialevalget, er gennem historien foregået på forskellig vis. Fra en tid hvor de enkelte biblioteker og bibliotekarer altid selv stod for hele indkøbsprocessen og orienterede sig gennem anmeldelser og gennemsynsordninger af nyudgivelser af bøger og musik. Til i dag hvor et voksende antal af landets folkebiblioteker fortrinsvis indkøber deres fysiske materialer via samarbejde med centrale leverandører alt efter lokale profiler, behov og økonomi.

Når det gælder udenlandske bøger i danske folkebiblioteker, ser det altså anderledes ud. Her giver det ikke mening i større stil at købe ind til lokale samlinger, her samarbejder man derfor på landsplan. Centralbibliotekerne skal i tillæg til rådgivnings- og udviklingsopgaver bl.a. fremskaffe materiale til folkebibliotekerne, som disse ikke selv råder over.

Ved siden af centralbibliotekerne bidrager også Statsbiblioteket i Aarhus, som ud over at være universitetsbibliotek også er overcentral for folkebibliotekerne, ved f.eks. at formidle lån fra Center for Integration, tidligere Indvandrerbiblioteket.

Digitalt
Når det gælder de digitale tilbud som netlydbog, eReolen og licenser mm, så indkøbes disse alle i dag i et samarbejde på tværs af kommunerne, på sigt vil også Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) via dets Indkøbsmodul komme til at spille en rolle her.

Alle folkebiblioteker er via tilskud fra centralbiblioteksbevillingen med i kørselsordningen, lige som alle større statslige lovbiblioteker samt en række uddannelsesbiblioteker deltager.

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Bogrygge og parykker – samskabelse mellem bibliotek og teater

Kan Shakespeares univers åbnes for de helt små både via biblioteket og teatret? I Svendborg har BaggårdTeatret og Svendborg Bibliotek gjort forsøget

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner

Måske Mattias Tesfaye skulle se mod Odsherred!

Danmarks største læsefestival for børn og unge, Odsherred Læser, skaber overraskende indgange til litteraturen for at modvirke den dalende læseglæde blandt børn og unge

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning

Biblioteker som laboratorier for social innovation

LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse