Udenlandsk litteratur ud på hylderne i ekspresfart

Skrevet af

Kirsten Boelt

22 april, 2014

1. januar i år startede landets seks centralbiblioteker med at indkøbe udenlandsk litteratur i fællesskab.  For at give en hurtigere service og bl.a. undgå unødvendige parallelindkøb. Den udenlandske litteratur er blevet delt op, så centralbibliotekerne hver har fået sine emnegrupper og nu vil foretage indkøb for hinanden. Det sikrer landets borgere hurtigere adgang til udenlandsk litteratur i bogform i deres egne biblioteker.

Lån en bog på et fremmedsprog
Alle udenlandske materialer er omfattet af centralbibliotekernes fælles materialevalg. Det gælder hermed også børnebøger og musiklitteratur. De nuværende centralbiblioteker er Gentofte, Roskilde, Odense, Vejle, Herning og Aalborg. Centralbibliotekernes samlinger står nemlig ikke bare til rådighed for borgerne i disse seks kommuner men udgør tilsammen landets fælles indkøb af udenlandske trykte bøger.

En ordning, som takket være en effektiv kørselsordning, sikrer borgere i hele landet adgang til at låne litteratur på andre sprog udover den beskedne del, man køber lokalt. Hvert centralbibliotek udarbejder en profil for alle emneområder omfattende en fordelingsnøgle med henblik på antal af titler/titelspredning og eksemplartal.

Alle folkebiblioteker er via tilskud fra centralbiblioteksbevillingen med i kørselsordningen, lige som alle større statslige lovbiblioteker samt en række uddannelsesbiblioteker deltager.

Bibliotekets indkøb af bøger
Bibliotekernes indkøb, materialevalget, er gennem historien foregået på forskellig vis. Fra en tid hvor de enkelte biblioteker og bibliotekarer altid selv stod for hele indkøbsprocessen og orienterede sig gennem anmeldelser og gennemsynsordninger af nyudgivelser af bøger og musik. Til i dag hvor et voksende antal af landets folkebiblioteker fortrinsvis indkøber deres fysiske materialer via samarbejde med centrale leverandører alt efter lokale profiler, behov og økonomi.

Når det gælder udenlandske bøger i danske folkebiblioteker, ser det altså anderledes ud. Her giver det ikke mening i større stil at købe ind til lokale samlinger, her samarbejder man derfor på landsplan. Centralbibliotekerne skal i tillæg til rådgivnings- og udviklingsopgaver bl.a. fremskaffe materiale til folkebibliotekerne, som disse ikke selv råder over.

Ved siden af centralbibliotekerne bidrager også Statsbiblioteket i Aarhus, som ud over at være universitetsbibliotek også er overcentral for folkebibliotekerne, ved f.eks. at formidle lån fra Center for Integration, tidligere Indvandrerbiblioteket.

Digitalt
Når det gælder de digitale tilbud som netlydbog, eReolen og licenser mm, så indkøbes disse alle i dag i et samarbejde på tværs af kommunerne, på sigt vil også Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) via dets Indkøbsmodul komme til at spille en rolle her.

Alle folkebiblioteker er via tilskud fra centralbiblioteksbevillingen med i kørselsordningen, lige som alle større statslige lovbiblioteker samt en række uddannelsesbiblioteker deltager.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...