Bibliotekerne protesterer mod yderligere registrering af brugerne

Skrevet af

Hellen Niegaard

14 august, 2011
En arbejdsgruppe under Justitsministeriet vil have udvidet det fire år gamle logningsdirektiv, så registrering af den enkelte borgers brug af internettet fra steder som biblioteket, inter-netcaféer o.l. bliver muligt. Det skal i givet fald ske via personlig identifikation, med f.eks. NemID eller cpr-numre, de pågældende steder.
 
Danmarks Biblioteksforening er klart imod forslaget, som strider imod borgernes ret til at kunne skaffe sig informationer via folkebiblioteket, uden at myndigheder eller andre kigger med over skulderen. Forslaget vil medføre store omkostninger for både teleindustrien og de berørte offentlige institutioner, ligesom forslaget vil modarbejde og svække regeringens udtalte ambitioner om Danmark som et af verdens bedste og stærkeste vidensamfund. Samtidig vil det fortsat væ-re uhyre let for personer med bevidst ‘ondt i sinde’ at få adgang til nettet fra andre steder udenom politiet og efterretningstjenesten.
 
Siden 2007 har teleselskaberne alene skullet registrere trafikken på bibliotekernes åbne netforbindelser. Med det nye forslag skal den enkelte bruger registreres først, inden der gives adgang til nettet, således at den enkeltes aktiviteter kan følges nøjere.
Formanden for DBs Digitaliseringsudvalg, og medlem af byrådet i Aarhus, Steen B. Andersen (A) deltog i juni i et dialog-møde i Justitsministeriet om det nye forslag.
“Forslaget er uacceptabelt. Den fri og lige adgang til information efter eget valg og uden myndighedsopsyn er i fare. Er vi ved at skabe et voldsomt overvågningssamfund, hvor vi i øvrigt ingen garanti har for, at det virker?”, spørger Steen B. Andersen. “Forslaget er helt i modstrid med den nye rolle, som bibliotekerne skal varetage i vidensamfundet og spiller dårligt op mod et bredt digitaliseringsønske til biblioteker og til samfundet generelt. For Danmarks Biblioteksforening at se er der desuden tale om en stærkt undervurderet økonomisk udfordring, som kommer oven i en meget presset økonomi på biblioteksområdet med filiallukninger til følge. Bibliotekerne og deres opdragsgivere, kommunerne, burde koncentrere sig om kerneopgaven videns- og kulturformidling og ikke give sig til at jagte kriminelle.”
 
Forslaget, som også stort set alle politiske partier har taget afstand fra i medierne i løbet af sommeren, bryder helt med et af folkebibliotekets grundlæggende principper: Idéen om den enkeltes frie og uhindrede brug af biblioteket, som et led i det demokratiske samfund, som beskrevet i bl.a. den seneste udgave af IFLA/ UNESCOs Folkebiblioteksmanifest fra 1994. Deri hedder det desuden også, at: “Samlinger og ydelser bør ikke være underlagt nogen form for ideologisk, politisk eller religiøs censur eller kommercielt pres.”
 
Forslaget forventes ifølge Justitsministeriets oplysninger at blive sendt ud i høring en gang efter sommerferien og skal så siden behandles politisk. Justitsministeren har endnu ikke set papiret, oplystes det på det omtalte møde den 30. juni i ministeriet.
 
I strid med lovens ånd
Også fra biblioteksfaglig side tages der afstand til forslaget.
 
Charlotte C. Pedersen, bibliotekschef i Middelfart og medlem af biblioteksforeningens Digitaliseringsudvalg, siger til Danmarks Biblioteker:
“Jeg er mere end skeptisk over for idéen om registrering af internetbrugerne på bibliotekerne. Et overvågningstiltag med så vidtrækkende konsekvenser for den “frie og lige adgang til information” strider for det første med intentionen i biblioteksloven. For det andet vil det kunne give juridiske og forvaltningsmæssige udfordringer for biblioteksadministrationerne. Endelig vil ressourceforbruget til registreringen være omfattende. Ligesom det rejser et væld af spørgsmål, hvis det gennemføres. Bare ét eksempel: Hvordan harmonerer det med Persondataloven? Den forhindrer i dag, at bibliotekerne gemmer oplysninger om, hvilke fysiske materialer den enkelte har lånt?”

Bibliotekerne protesterer mod yderligere registrering af brugerne

En arbejdsgruppe under Justitsministeriet vil have udvidet det fire år gamle logningsdirektiv, så registrering af den enkelte borgers brug af internettet fra steder som ...