Demokratiet skriger på folkeoplysning

Skrevet af

24. januar, 2019

I en tid præget af fake news, polariserede debatter og mistillid til demokratiet er der brug for ordentlig folkeoplysende debat og adgang til reel information som aldrig før. Stadig flere taler om, at demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, hvad enten det er af russiske internet trolls, præsidenter der kaster om sig med beskyldninger om fake news, folk der rammes af shitstorms i ekkokamre eller bare helt almindelige mennesker, som mister troen på dagens nyheder. Med sådanne udfordringer er folkeoplysningen som grundlag for folkestyret stadig vigtigere.

Den oplyste borger har altid været en forudsætning for det danske demokrati. Da ideen om folkestyret blev udviklet, handlede den i høj grad om at skabe adgang til information og lære folk at bruge informationerne til at tage stilling, så de kunne deltage i samfundet. Det grundlag gælder også i et moderne demokratisk samfund som det danske og aktualiseres af, at stadig mere information og debat bliver digitalt. Lokale folkeoplysende organisationer og folkebiblioteker bør derfor gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati, frem for at konkurrere mod hinanden.

Personer fra den folkeoplysende verden har rejst en debat om konkurrence mellem aftenskolerne og bibliotekerne. Dansk Folkeoplysnings Samråd og Danmarks Biblioteksforening er enige om, at folkebibliotekerne er gode til noget, aftenskolerne til noget andet og kulturhusene til noget tredje. Vi skal som samfund skabe mange indgange til den livslange læring, og det kræver udvikling, samarbejde og dialog frem for grøftegravning. Vi skal sammen skabe grundlaget for, at mange flere mennesker har evner og lyst til at deltage i den demokratiske samtale på et oplyst grundlag.

Folkestyret fortjener, at de folkeoplysende organisationer samarbejder – for folkets skyld. Det sker allerede i mange kommuner, f.eks. i Tårnby hvor Hovedbiblioteket og AOF har samarbejdet om it-undervisning og debatskabende aktiviteter. Folkeuniversitetet i Esbjerg lægger hovedparten af deres foredragsrækker på Hovedbiblioteket, der også samarbejder med AOF og FOF. I Allerød inspirerer bibliotekerne og LOF hinanden omkring udvikling og fællesarrangementer, og i Gladsaxe afholder fire aftenskoler og biblioteket til maj en litteraturfestival sammen.

Hvis vi fortsat skal udvikle den folkeoplysende grundtanke, kræver det samarbejde og dialog. Dette er også baggrunden for, at Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd har lavet et samarbejdspapir, der sætter fokus på samarbejdsmulighederne mellem folkeoplysningen og bibliotekerne. Papiret blev sendt i slutningen af 2017 til de helt nyvalgte lokalpolitikere samt til alle folkebibliotekerne, oplysningsforbundene og folkeoplysningsudvalgene med opfordring om at skabe fælles udviklingsplaner.

Opfordringen til at styrke det lokale samarbejde er mere aktuel end nogensinde. ”Der er selvfølgelig et stykke vej endnu, og nogle steder halter samarbejdet, men kan vi sammen overbevise landets byrødder om den store gevinst, der ligger i, for folkestyrets skyld, at prioritere et tæt kommunalt samarbejde bibliotekerne og folkeoplysningen imellem, så er vi kommet langt. Og en del af opgaven er selvfølgelig at vise politikerne, at vi rent faktisk vil det – sammen” siger formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen.

”Det handler om at få koordineret vores aktiviteter ude i kommunerne, så vi i fællesskab kan drage nytte af de kompetencer og ressourcer, vi hver især har. Bibliotekerne er det åbne og umiddelbare rum, hvor borgerne træder ind uden forudgående tilmelding, aftenskolen kan tilbyde en folkeoplysende aktivitet og kulturhusene har bl.a. kompetencer i forhold til afholdelse af events og involvering af frivillige.” siger formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd Per Paludan Hansen.

Også bragt i Danske Kommuner den 24. januar 2019

Grundlovsdag skal være en kæmpe national festdag

Med en bevilling fra Nordea-fonden på 9,7 millioner over de næste fire år vil det initiativet GRUNDLOVSFESTEN engagere endnu flere skoler, biblioteker, boligforeninger og ...

Lex.dk sikret yderligere 4 år

Regeringen afsætter 10 mio. kr. yderligere om året i 2024-2027 til at understøtte, at online-leksikonet lex.dk også bliver opdateret i de kommende år. Lex.dk har eksisteret ...

Demokratiet har brug for valid viden

I Danmark har bibliotekerne en 100 år lang tradition for og forpligtelse til at understøtte folkestyret ved at sikre alle borgere fri og lige adgang til viden og kultur. ...

Folkeoplysningen og bibliotekerne

Den folkeoplysende lokale debat styrker demokratiet I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret ...

Folkeoplysningen, biblioteket og corona

De fleste af os er jo ramt af coronaens isolation i større eller mindre grad, med de afsavn der følger med. Bibliotekerne giver os mulighed for at bibeholde kontakten med ...

Biblioteket og folkeoplysning

Folkebiblioteket er i sit DNA en vigtig del af hele det folkeoplysende projekt. Det er også en af bevæggrundene for, at Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings ...

Biblioteket giver borgerne lyst til at lære

Danmarks Biblioteksforenings formand Steen Bording Andersen (A) kommenterer på udsagn fra bl.a. AOF Danmarks administrerende direktør John Meinert Jacobsen m.fl. de senere dage: ...

Styrk IT-læringsindsatsen på biblioteket

Der er i 2012 afsat en pulje på i alt 18 millioner kroner til styrkelse af ældres digitale færdigheder i Socialministeriet. Puljen kan ansøges af frivillige ...