Mød DBs formand på Folkemødet lørdag den 15. juni kl. 16.30 til debat om fremtidens folkebiblioteker.
Der satses og investeres som aldrig før i store og ambitiøse biblioteksbygninger parallelt med at lokale filialer er blevet lukket. Bibliotekerne agerer både varmestue og læringssteder. Det er i dag lige så naturligt at bestille sit pas på biblioteket, som det er at betjene sig selv i et ubemandet bibliotek om aftenen – ja, borgerne foretrækker faktisk at betjene sig selv, viser undersøgelser.
Folkeoplysning, demokrati og dannelse er nøgleordene, men ”prædiker vi for de omvendte, når de fleste af vores kunder er middelaldrende, veluddannede, etnisk danske kvinder? Og hvad blev der af integration?
Med DR’s Clement Kjersgaard som vært sætter vi fokus på, hvordan bibliotekernes public service overfor borgerne kommer til at se ud i fremtiden, hvor mere og mere af vores kulturformidling kommer til at ske via selvbetjening og digitale medier. Clement vil føre samtaler med udvalgte politikere og eksperter, og vil invitere til debat mellem panel-deltagere og publikum.
Paneldeltagere
Uffe Elbæk, Medlem af Folketinget, Radikale Venstre
Jørgen Arbo-Bæhr, Næstformand, Enhedslisten
Michael Teit Nielsen, Udviklingschef, Ældresagen
Vagn Ytte Larsen, Formand, Danmarks Biblioteksforening
Pernille Schaltz, Bibliotekschef, Herning Bibliotekerne