Informationsmøder om Digital Post

Skrevet af

Danmarks Biblioteksforening

23 januar, 2014

I februar og marts 2014 afholder Digitaliseringsstyrelsen informationsmøder om Digital Post i seks forskellige byer rundt om i landet. Målet er at klæde it-formidlere godt på til at informere, undervise og hjælpe borgerne i brugen af Digital Post. På møderne vil der blive givet relevant information om Digital Post og der vil være fokus på følgende områder:

  • Information om tidsfrister og regler for tilmelding og brug af Digital Post
  • Regler for fritagelse af borgere med særlige behov
  • Gennemgang af hjælpe- og vejledningsmateriale samt undervisningsmoduler for Digital Post

Arrangementet vil være gratis og for alle, som arbejder med it-undervisning af borgere som en del af deres job eller som frivillig. Informationsmøderne bliver afholdt i Tønder, Hjørring, Herning, Odense, Roskilde og Næstved, og har en varighed på 2 timer.

Læs mere om arrangementet og tilmelding.

Om digital post
Den 1. november 2014 bliver det obligatorisk for borgere at være tilmeldt Digital Post, så de kan modtage digital post fra det offentlige. Man kan allerede i dag tilmelde sig Digital Post via borger.dk eller på e-boks.dk.

Efter tilmeldingen skal man sørge for at tjekke sin digitale postkasse på lige fod med den almindelige postkasse. Ellers risikerer man at gå glip af vigtige meddelelser. De borgere som har særlig grund hertil kan blive fritaget fra at bruge digital post, og vil fortsat kunne modtage deres post fysisk.

Digitaliseringen af bogmarkedet tager til

Årsrapporten for 2022 fra Kulturministeriets bogpanel viser, at e-bøger og lydbøger er i vækst, uanset om man ser på produktion, distribution eller forbrug. Fra 2020 til 2021 ...

Hver 5. dansker i digitalt limbo

Vi må stille krav til en demokratisering af teknologiudviklingen. Godt nok er Danmark udråbt til verdensmester som digitaliseret land men vores løsninger og systemer efterlader ...