Kulturens medialisering – DBs Årsmøde 2013

Skrevet af

Martin Lundsgaard-Leth

6 januar, 2014

Forsker og forfatter Stig Hjarvard, Ph.D. og professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Uni- versitet, pointerede i sit indlæg på DBs årsmøde, at medialiseringen af kultur og biblioteker skal forstås som en proces, hvor medierne kommer til at spille en mere frem- trædende og “selvstyrende” rolle.

Medialisering og kommunikation
Stig Hjarvad lagde ud med at fortælle om medieudviklingen som en proces, der er kendetegnet ved, at medierne integreres i andre kultur- og samfundsinstitutioners virke samtidig med, at medierne selvstændiggør sig som institutioner i samfundet. Som konsekvens heraf foregår en større og større del af den sociale interaktion – mellem institutionerne og i samfundet – gennem medierne. Media- liseringen har grundlæggende den konsekvens, at hele samfundet forandres.

Medier- ne er virtuelle rum for kommunikation og opererer globalt, idet mediernes rækkevidde for længst har overskredet nationalstaternes grænser, interaktivt, fordi massemedier suppleres med interpersonelle medier, der gør det muligt for individet at handle og mobilt i betydningen, at kommunikationen ikke foregår fra sted til sted, men fra person til person.

Menneskers sociale interaktion er dermed forandret mærkbart. Medierne er så at sige ‘mellem os’ hele tiden, og det er nok de færreste, der kan forestille sig bare en enkelt dag uden (net-) avis, mobiltelefon, computer eller TV? Medierne er med andre ord blevet en del af vores ‘livsverden’, på en måde, der er med til at skabe relationer og personliggøre kommunikationen.

Den medialiserede bog
Tidligere havde bogen som medie en særlig aura og status. Dette har ændret sig markant, og bogen indgår i dag på lige fod med andre medier i et bredere medielandskab og kredsløb. Dertil har bogen ændret karakter som fysisk objekt og har fået udvidede egenskaber (f.eks. som e-bog). Bogens livscyklus, produktion, distribution og konsumption ændrer hele tiden karakter, og aktører i værdikæde ændrer status. Litteratur bliver en del af et større kulturelt kredsløb af medier, og biblioteket bliver forandret, når materialer og services medialiseres.

Et eksempel på mediernes indflydelse på bogbranchen er Oprah Winfreys anbefalinger af bøger i sit populære talkshow – som da hun i 2005 overnight gjorde Elie Wiesels Night til en bestseller.

Et andet eksempel er filmatiseringen af Dan Browns Engle og dæmoner, hvor salget af paperbackudgaven efter filmpremieren på kort tid blev femdoblet. Som læsere inspireres vi og bliver synlige via andres anbefalinger på Amazon eller Facebook. Orienteringen mod litteratur bliver i stigende grad styret af forskellige mediers anbefalinger.

Medialiseringen af biblioteket
Digitalisering af bogsamlinger betyder, at bøger i princippet er blevet universelt tilgængelige, og at der som følge heraf er op-stået en konkurrencesituation mellem biblioteker og andre leverandører (f.eks. via Google). Den nye virkelighed afføder et tvingende – og for DBs medlemmer genkendeligt – behov for at få beskrevet en arbejdsdeling mellem det virtuelle og fysiske rum.

Stig Hjarvard tror på biblioteket og mener, at biblioteket spiller en vigtig rolle som driver i bogens digitalisering og forandring. Biblioteket bør også gå ind som medproducent af kulturstof, der faciliteres og redigeres i et samspil med brugerne i interaktive fysiske og virtuelle rum.

Nye roller for bibliotekarer
Hvor bibliotekerne tidligere forstod sig selv i kraft af materialesamlingen, er der med medialiseringen sket et konceptskifte, hvor bibliotekaren ikke forstår sig selv i kraft af materialesamlingen, men i kraft af sin servicering af brugerne. På det medialiserede bibliotek skal bibliotekaren ikke kun formidle information, men bringe mennesker sammen; levere stof til det, mennesker taler om og formidle brugernes eget stof. Biblioteket bliver et mødested og biblioteksansatte træder ind som journalister, redaktører, kulturformidlere og organisatorer.

“Fra gatekeeping til gatewatching”
Nu og i fremtiden skal biblioteket opsøge låneren/brugeren. Bibliotekaren har derfor også en rolle at spille som markedsanalytiker af målgrupper. Når det ikke længere er biblioteket, der fastlægger, hvad der bør lånes, må man undersøge, hvad der faktisk kan udlånes til hvem?

Som jeg selv ser det, har bibliotekerne i Danmark for længst fået øje på medialiseringen, ligesom man de fleste steder er i fuld gang med omstillingen fra at være “formidlere af materialesamlinger” til sammen med borgerne at forsøge at designe fremtidens både virtuelle og fysiske bibliotek. Stig Hjarvards observationer og anbefalinger er derfor ikke fremmed kost for os fagfolk, men sikkert noget af en øjenåbner for mange politikere og ikke-fagfolk.

Bibliotekspolitisk Topmøde 2022

Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2022 Stedet hvor kulturpolitikere og fagfolk mødes Se et tilbageblik på det Bibliotekspolitiske Topmøde 2022 Aalborg Kongres & Kultur ...

Tilbageblik på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2022

AT UDVIKLE MED KULTUR Biblioteket i samfundets tjeneste Sådan lød overskriften på det Bibliotekspolitiske Topmøde 2022, som blev afholdt i Aalborg Kongres og Kultur Center den ...