Kære alle sammen
Mange tak for invitationen til at tale til jer i dag. Jeg har glædet mig til at deltage. For Danmarks Biblioteksforenings årsmøde er en god anledning til at mødes og tale med både fagfolk og politikere, der brænder for at udvikle bibliotekerne
Årsmødet i år har også kredset om samtalen og mødet. Om bibliotekernes betydning som ramme om samtalen. Om alt det bibliotekerne kan tilbyde som kulturinstitution. Det får mig til at tænke på bibliotekernes betydning for vores demokrati.
Ægte demokrati kræver dialog og forståelse for andres synspunkter. Det lyder ligetil, men det kan være svært – ikke mindst som politiker. For det hænder, at man må give andre ret, selvom man faktisk var uenig til at begynde med. Det kan være en ubehagelig oplevelse – har jeg ladet mig fortælle.
Den demokratiske samtale kommer ikke af sig selv. Den skal baseres på oplysning. Den oplysning er frit tilgængelig for os allesammen på bibliotekerne. Den står på hylderne. Den findes digitalt. Og den kan opleves, når biblioteket indbyder til debat, oplæsning, filmvisning osv.
Hvis vi kan sætte os ind i hinandens liv og synspunkter, har vi gode muligheder for at finde løsninger på fælles problemer – både i civilsamfundet og i det politiske demokrati. Her spiller bibliotekerne en enorm betydning som kilde til oplysning. Og som kilde til at opleve kunst og kultur.
Georgios Skouros, som er bibliotekar ved Vollsmose Bibliotek, udtrykte for nylig meget præcist i en kronik i Politiken, hvad det er, biblioteket handler om:
“[På biblioteket] fortæller bødlen og offeret, vismanden og klovnen, romantikeren og kynikeren, hver sin historie. ’Mein Kampf’ lige i nærheden af ’Anne Franks dagbog’. Karl Marx lige før Adam Smith. Yahya Hassan et par bogstaver til venstre for Johannes V. Jensen. Bibelen få centimeter fra Koranen. Trykkefrihedsselskabets udgivelser tæt på Hizb ut-Tahrirs skrifter. Det er ikke som bogreolen derhjemme, som bevidst eller ej vidner om din smag, dine interesser, din beskæftigelse. Biblioteket handler ikke om, hvad du holder af. Det handler om, hvad du holder ud.”
En kvalificeret mening er noget, man danner sig, ligesom man dannes som menneske. Den tyske professor i almen pædagogik, Dietrich Benner, definerer netop dannelse som udtryk for menneskets søgen efter mening i modsætning til en bevidstløs accept af allerede bestemte normer.
Dannelse er en vedvarende og individuel proces. Men den foregår i dialog med andre. Derfor er det vigtigt, at vi har fællesskaber, hvor det er muligt at diskutere, hvad meningen med tilværelsen er. Det finder vi i foreningslivet og inden for kunsten og kulturen. Bibliotekerne er selv en del af og understøtter på samme tid disse fællesskaber.
Både det fysiske og det digitale bibliotek kan understøtte dannelse, læring og fællesskab. Og hvis biblioteket skal kunne bevare sin appel til borgerne, skal det rumme både det fysiske og det digitale tilbud.
Hvis fremtidens bibliotek ikke i tilstrækkelig grad kan tilbyde borgerne inspirerende rum med plads til fællesskaber, så mister vi den tiltrækning, som biblioteket har haft igennem mange år. Og hvis fremtidens bibliotek ikke tilbyder moderne og relevante digitale tilbud til borgerne, så risikerer vi, at mange unge aldrig vil vælge at sætte deres ben på biblioteket. Den udfordring skal vi løse, hvis biblioteket skal bevare sin funktion.
Et af de vigtigste fællesskaber, som biblioteket giver rum for, er naturligvis fællesskabet omkring bøger og læsning. Bogen er da også stadigvæk en af de vigtigste grunde til, at mennesker i alle aldre og med vidt forskellig baggrund kommer på biblioteket. Det viser en undersøgelse, som tænketanken Fremtidens Biblioteker har fået udarbejdet.
Litteraturen giver plads til eftertænksomhed, nærvær og indlevelse, og den åbner for samtale og dialog. Litteraturen sætter eksistentielle temaer på spidsen, og giver os lov til at spejle os selv i andres liv.
Litteraturen er dannende i bredeste forstand. Derfor er det vigtigt at styrke læsningen i Danmark, og derfor har jeg lanceret initiativet ’Danmark Læser’. 48 kommuner ansøgte om at blive læsekommuner, der på sigt kan fungere som model for initiativer i flere kommuner.
Jeg vil gerne her sige tak for den store interesse og det store arbejde, som I ude i kommunerne – og på rigtig mange biblioteker – har lagt i ansøgningerne. En dommerkomité har tidligere på måneden udvalgt 12 kommuner, der får tilskud til deres idéer.
Der er mange spændende, sjove og kreative initiativer, der skal inspirere flere til at læse. I Frederikshavn skal ishockeyklubben White Hawks fungere som rollemodeller over for de andre spillere i klubben, deres forældre og alle de andre borgere i byen, som følger holdet.
Furesø Kommune vil i boligannoncer lokke med, at ens kommende bolig er ’tæt på et velfungerende bibliotek’. I Hillerød kan man få lagt et læsehoroskop – som en guide til relevant og fængende læsning for den enkelte.
Kampagnen varer i alt 4 år. Jeg håber, at så mange af jer som muligt bliver involveret undervejs. Det vil jeg gøre mit bedste for at hjælpe med.
Et af hovedformålene med Danmark Læser er, som I ved, at få flere voksne danskere til at læse litteratur. Men oplevelsen af kunst og kultur bør allerede grundfæstes i den tidligste barndom. Derfor arbejder jeg i øjeblikket på en strategi, der skal nå børn og unge. For vi skal i højere grad sikre at både børn og unge møder og inspireres af kunst og kultur. Når strategien ligger klar i løbet af nogle måneder, håber jeg, at I vil bakke op om den. Succesen afhænger i høj grad af samarbejdet med jer og mellem jer.
Jeg har indtil nu talt om oplysning og dannelse. Men bibliotekerne handler også om uddannelse og læring. Netop nu er skolerne ved at planlægge det første år med den nye skolereform. Det giver mulighed for, at biblioteker og skoler gentænker deres samarbejde.
Børnebibliotekerne har altid været dygtige til at styrke børns lyst og evne til at læse. Bibliotekarerne er jo uddannet til at finde de bøger, som vi ikke selv kender endnu, men som er de helt rigtige for os. Det er oplagt at skabe et tættere samarbejde omkring det, der i skolereformsprog kaldes den understøttende undervisning i skolen.
Tiden er også på et andet område moden til et tættere samarbejde. Efter en del år med eksperimenter omkring fælles folke- og skolebiblioteker – herunder ledelsen af dem – er der nu en ny bekendtgørelse på vej. Den åbner mulighed for, at både uddannede lærere og bibliotekarer kan fungere som ledere af fælles folke- og skolebiblioteker.
Oplysning, dannelse, læring og kultur. Er der mere?
Ja. Det er der. Bibliotekerne er gode til at arbejde sammen og dele viden med hinanden. På det nationale niveau samarbejder stat og kommuner om løsninger, der gør bibliotekernes drift billigere og mere effektiv. Det nyeste nationale samarbejde er Danskernes Digitale Bibliotek, i daglig tale DDB. På bibliotekernes vegne skal DDB sørge for at skabe en række tilbud, der på en fleksibel og effektiv måde kan formidle digitale materialer til borgerne. Det samarbejde er afgørende for, at bibliotekerne kan understøtte dannelse og læring i en digital form.
Til sidst vil jeg gerne fremhæve de danske bibliotekers smidighed i forhold til at udnytte de ressourcer, der er til rådighed.
De seneste års stramme økonomi i kommunerne har bibliotekerne mærket i form af nedskårne budgetter, og det har ikke gjort det lettere at yde en god service. Hidtil er det takket være nye og kreative løsninger alligevel lykkedes ret godt. F.eks. værdsætter både borgere og politikere de åbne biblioteker, hvor man med sundhedskortet kan låse sig ind morgen, middag og aften.
Her har jeg lyst til igen at minde om biblioteket som rammen om samtalen – og betydningen af den. Når hele 93 pct. af bibliotekernes brugere ifølge Danmarks Biblioteksforenings nye undersøgelse er tilfredse med deres bibliotek, skyldes det i høj grad god service og et imødekommende personale. Samtalen med andre ord. De åbne biblioteker er en god måde at forlænge åbningstiden på og et godt alternativ til at lukke en filial, men de må ikke blive det eneste bibliotekstilbud.
Hvis jeg til slut skal uddrage essensen af, hvad jeg her har sagt, vil jeg gerne citere den amerikanske journalist og tv-reporter, Walter Cronkite, for disse ord:
“Hvad bibliotekerne end koster, er prisen billig i sammenligning med en ignorant nation”.
Biblioteksområdet er en del af det kommunale selvstyre. Så udfoldelsen af de enkelte kommuners biblioteker er selvfølgelig forskellig og afspejler den lokale demokratiske debat. Jeg vil så blot runde af med at opfordre jer politikere til at træffe beslutningen på et oplyst grundlag og håber, at jeg har bidraget lidt til den demokratiske prioritering.
