I næste nummer af Danmarks Biblioteker, som udkommer i midten af august 2013, kan du læse mere om Danskernes Digitale Bibliotek.
Danmarks Biblioteksforening har fra starten bakket 100 % op om ideen og visionen om Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). Ideen om et fælles nationalt projekt der sikrer borgerne én nem adgang til digitale materialer. DB bakker også op om, at DDB skal stå for licensindkøb, for at sikre folkebibliotekerne så billige digitale materialer som muligt.
Siden ideen blev undfanget i 2010 er der blevet arbejdet på projektet, og nu nærmer vi os forhåbentlig en realisering. Lige før sommerferien blev der udsendt tilbud til bibliotekerne om at tilslutte sig DDB, med frist 1. september 2013.
Bibliotekerne har siden de modtog tilbuddet fra DDB helt naturligt spurgt deres interesseorganisation, Danmarks Biblioteksforening, om de skal tage imod tilbuddet. Det kan DB dog ikke give et entydigt svar på, da det helt afhænger af den enkelte kommunes IT-niveau og ambition.
Vores indtryk er, at tilbuddet har efterladt mange kommuner med flere spørgsmål end svar; f.eks. om hvad det helt konkrete indhold i DDB er, og f.eks. hvad e-bøger vil koste, når de bliver tilgængelige via DDB.
Det er særdeles vanskeligt at få klarhed over styringen og sammenhængen mellem koordinationsgruppen og styregruppen bag DDB, samt over hvilke indflydelsesmuligheder der er for de enkelte kommuner og deres biblioteker.
I Danmarks Biblioteksforening har vi fra starten søgt at holde os orienteret om udviklingen af DDB, men kun fra sidelinjen, da man desværre har valgt at køre projektet som en lukket proces for nedrullede gardiner.
DDB er et prestigeprojekt og den største samlede investering i dansk biblioteksvæsen i nyere tid. Derfor bør der sikres så bred politisk og biblioteksfaglig opbakning og ejerskab som muligt. Og man skal hele tiden huske på, at det er den enkelte kommune, der skal finde idéen så god, at de ønsker at tilslutte sig.
Skal man være grov, kan man sige, at styringen af hele projektet indtil videre grænser til det arrogante; anlægges en mere pragmatisk vinkel kan man sige, at det havde været en stor fordel, hvis man fra starten havde været mere klar i beskrivelserne af produkterne, leverancerne og styringen, samt hvis man havde givet et overblik over, hvem der reelt er bestiller og udfører.
Hvis man fortsat ønsker 100 % opbakning til den flotte vision om DDB, og hvis man skal sikre lokalt politisk ejerskab, så skal alle parter, herunder også bibliotekerne, kommunerne og DB, involveres på en på en helt anden og meget mere direkte måde.
Jeg vil derfor opfordre til – mens vi venter på DDB – at man revurderer organiseringen, og får tydeliggjort, hvilke produkter kunderne konkret kan forvente leveret i fremtiden. Det er trods alt os ude i kommunerne, der skal stå for den fremtidige finansiering af DDB.
Det er ikke en kamp om DDB, men en kamp om hvordan vi får et godt Danskernes Digitale Bibliotek – for borgernes skyld.
